Skip to content

Erik Kann leverede på Slægtsforskerda 2019 foredragene Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller og Klart skib – om udskrevne i marinen på levende og humoristisk vis. Vi var 23 deltagere på slægtsforskerdagen - en trediedel af medlemmerne var således mødt frem :-)

Lørdag den 26. oktober 2019 kl. 09.30 15.30

Erik Kann

Slægtsforskerdag med seniorkonsulent Erik Kann, Kennedy Centret og Rigshospitalet, København.

 

 

SFV Slægtsforskerdag 2019

23 medlemmer deltog i Slægtsforskerdagen 2019. Som sædvanlig var foredragsholderen Erik Kann, som også i år leverede et interessant og humoristisk foredrag. Erik agiterede kraftigt for, at vi ind imellem skulle besøge læsesalen på arkivet - der er, specielt inden for dagens emner, en guldgrube af information, som man ikke finder på nettet - så vi må genoptage gamle dyder og følge Eriks råd fra tid til anden 😉

Resumè

1. Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller er bare toppen af isbjerget

I 2016 blev Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller gjort tilgængelige på Arkivalier Online. En guldgrube af informationer er gemt i disse gamle protokoller. Men resolutionsprotokollerne er blot en lille bitte del af Indenrigsministeriets enorme mængder af arkivalier. Man kan uden at overdrive sige, at Indenrigsministeriets arkiv er et af de allervæsentligste for slægtsforskere i tiden efter 1848.

2. Klart skib – om udskrevne i marinen

I dette foredrag gennemgik Erik Kann de kilder, der kan anvendes, når en af dine forfædre har aftjent sin værnepligt i den kongelige danske marine.

Du kom med ombord på det landfaste øvelsesskib på Holmen, hvor den unge kadet lærer om knob og kompaskurs uden at blive søsyg, og vi følger en ung marinesoldat på togt med et af flådens skibe.

I foredraget gennemgik Erik Kann også en masse af alt det supplerende arkivmateriale, der gør arbejdet med udskrivningen til flåden særdeles udbytterigt! Vi var eksempelvis på det lokale toldsted, der havde ansvaret for registrering af udskrevne søfolk, så længe de sejlede i den civile handelsflåde. Jo - vi kom vidt omkring, men Erik Kann garanterede for, at vi kommer sikkert i havn!

Praktisk: Sørullerne blev ikke gennemgået i dette foredrag.

Foredraget gav en introduktion til indholdet af arkivet og en vejledning til, hvordan du skal finde oplysninger i de gamle protokoller.

Supplerende notater fra mødet:
  • Proveniensarkivprincip - et korrespondancesrkiv, dvs. person - administration. Arkiveret i den forvaltning, som er ansvarlig for opgaven.
  • Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk beskriver hvor man finder arkiverne. Daisy er efterhånden mest effektive måde at finde arkivalier på.
  • Journalopbygning:
    • Kol. 1 henvisning til lignende sag
    • Kol. 2 sagsbeskrivelse
    • Kol. 3 sagsbehandling
  • Hvis borgeren indsender sag til amtet, som vidresender sagen til ministeriet - så er sagen i ministeriet registreret under amtets navn.
Materiale fra mødet:
Erik Kann udleverede følgende materiale fra mødet, som ligger til download for deltagerne indtil 27. november 2019:

Vejledning i download:

Når du klikker på en af ovenstående links, åbner du et PDF dokument. For at hente det ned på din PC klikker du på download-symbolet, som den røde pil peger på.

Husk! Du kan kun downloade PDF-dokumenterne i en måned - de blver slettet fra hjemmesiden den 27. november 2019.

PS: Det kan IKKE anbefales at printe præsentationerne.

 

/Hans

Landhåndværkere frem til ca. 1900 eller ”Ingen Haandverksmand maa boe paa Landsbyen” Formidling af vores gode historier

Slægtsforskerdag v. Erik Kann
13. oktober 2018

Vi havde igen i år været heldige at få Erik Kann til at holde foredragene på Slægtsforskerdagen. Erik er en sand mester i at gøre stoffet levende og spændende, krydret med små morsomme anekdoter.

De to præsentationer og en litteraturliste er fremsendt med e-mail til deltagerne. Erik Kann ønsker ikke materialet lagt på nettet i mere end højst en måned efter foredraget - et helt rimeligt krav, når det udleveres til deltagerne. Vi har valgt IKKE at lægge materialet på nettet - det giver mest mening for os, der hørte foredraget. I stedet er der nedenfor et rimeligt omfattende referat fra dagens foredrag.

Indledende øvelser

Vi startede med morgenbrød og kaffe.

Formanden bød velkommen og sikrede sig en mundtlig godkendelse fra forsamlingen af offentligørelse af billeder fra arrangementet.

Derefter indviede vi foreningens nysanskaffelse - en projektor med en højere opløsning end den gamle - teksnisk kaldes det 1080p - og Erik Kanns præsentationer stod da også rigitg pænt på lærredet.

Formiddagens foredrag

  • Landhåndværkere frem til ca. 1900 eller
    ”Ingen Haandverksmand maa boe paa Landsbyen”

Håndværk er ganske vist traditionelt set et byerhverv, men der har jo ikke desto mindre altid været behov for at udføre håndværksmæssige opgaver på landet.

Foredraget belyste mulighederne for at finde oplysninger om de af vore forfædre, som har udført håndværksmæssige opgaver på landet. Lovgivningens krav om bevilling til flere landhåndværk, giver os et helt unikt afsæt for at komme på sporet af en masse spændende oplysninger, og godsregnskabernes ofte omfattende bilagsmaterialer gør det muligt at komme helt tæt på landhåndværkerens dagligdag.

Gennemgangen blev illustreret af en masse praktiske eksempler, der gav os et levende indblik i de muligheder, der ligger og venter os i arkivernes pakker og protokoller.

Kilder:

  • Rasmus Berg: Det danske håndværks historie (1919)
  • Godkendelser og bevillinger (ca. 1700-1900)
  • De Oederske efterretninger
  • Gregers Begtrup: Beskrivelse over agerdyrkningens tilstand i Danmark (1803-1812)
  • Danske Lov 3-13-23
  • Danske Kancellis arkiv
    • Supplique-protokoller (scannet på Arkivalie Online)
    • Adskillige bestillinger (bestilles i Daisy)
  • Amtsarkiver
  • Indenrigsministeriets arkiv (efter 1848)

Og hvordan finder man så rundt i materialet - det har deltagerne i Slægtsforskerdagen fået et god beskrivelse af - men for alle kræver det nok en del energi at finde rundt i materialet.

Frokost

Så var der en times frokostpause med lækkert smørebrød og mulighed for frisk luft på denne dejlige løvfaldssommerdag.

Eftermiddagens foredrag

  • Formidling af vores gode historier

Slægtsforskere elsker at samle - anetavlen skal helst vokse sig stor og stærk, og mapperne på PC’en skal gerne proppes med filer, der kan detaljere vores viden om slægten, før vi selv blev en del af denne verden. Men selv om det kan lyde mærkeligt, er virkeligheden jo nok også til en vis grad, at jo flere detaljer vi samler, jo større udfordringer får vi med at formidle vores viden til andre. Det hele går fint, så længe vi håndterer grundlæggende data fra kirkebøger og folketællinger. Men hvad nu, når vi finder en større sag i f.eks. et amtsarkiv. Når forløbet ikke ”bare” er født og døbt, men derimod mange skrivelser frem og tilbage mellem flere forskellige myndigheder. Hvordan får vi styr på sådanne sager, og hvad der er endnu mere vigtigt: Hvordan formidler vi indholdet af sagerne, så det ikke bare ender i et lidt kedeligt ”og så og så-referat”?

Med udgangspunkt i nogle konkrete eksempler præsenterede Erik Kann et forslag til en metode, som vi selv vil kunne anvende, når vi skal ud over rampen med vores gode historier fra vores slægt. Metoden lægger op til at gøre det komplekse enkelt og overskueligt. Og det blev præsenteret, så deltagerne kunne få glæde og udbytte af gennemgangen.

Erik Kann gik ud fra følgende disposition:

  • Der er noget, vi ikke kan nå
  • Skelet og kød - den gode historie
  • Hvad er så en god historie og hvad er formålet med den gode historie
  • Hvordan danner jeg den gode historie?
  • Hvordan finder jeg den gode historie?
  • Hvordan skriver jeg den gode historie?
  • Den sproglige detalje
  • Praktisk eksempler

Vi fik en meget fin og let forståelig gennemgang af hvordan man skriver en læseværdig historie - her skal blot refereres en enkelt side i foredraget:

"En bearbejdning med henblik på formidling af data til en form og et indhold, der adskiller sig fra den grundlæggende registrering"

Derefter fulgte en række eksempler på den gode historie - disse fremgår af den præsentation, som deltagerne fik udleveret.

Afslutning

Formanden takkede Erik Kann for yderst interessante og underholdende formidlede foredrag.

/referent Hans Revsbæk

Formiddagens foredrag: "Mediestream - og hvad deraf følger." Avisdigitaliseringsprojektet har nu digitaliseret mere end 30 millioner avissider. Eftermiddagens foredrag: "Uægte børn – udlagt barnefader - hvad så?". Vi kender det alle - pludselig melder kirkebogen: Udlagt barnefader.

Erik Kann holdt også i år et forrygende foredrag, som var både interessant og humoristisk.

Slægtsforskerdag 2017

Formiddagens foredrag: "Mediestream - og hvad deraf følger"
Avisdigitaliseringsprojektet har nu digitaliseret mere end 30 millioner avissider. Erik Kann fortæller om brugen af Mediestream i særdeleshed og brugen af aviser i al almindelighed. Hvad kan vi finde i aviserne om vore aner? Hvordan bruger vi Mediestream? Foredraget giver svar på alt dette.

Eftermiddagens foredrag: "Uægte børn – udlagt barnefader - hvad så?"
Vi kender det alle - pludselig melder kirkebogen: Udlagt barnefader. Foredraget giver indgående anvisninger på, hvad du gør i den situation. Hvilke kilder findes der, hvilke sanktioner kunne ”de skyldige” idømmes osv. Foredraget berører også de vigtige spørgsmål social arv, fordømmelse og deklassering for de kvinder, der havde fået et barn uden for ægteskab. Hvordan så samfundet på det at få børn uden for ægteskab, og hvilke ændringer skete der i opfattelsen heraf frem mod vor tid?

Mediastream
- www.statsbiblioteket.dk - Statsbiblioteket i Århus.

  • Kun aviser, der er mikrofilmede findes i mediastream.
  • Indgang se top menu. Default "Søg i alt". "Aviser" kan vælges specifikt.
  • Adgang: Fulde adgang med fulde tekst kan kun fås på 3 steder Kgl. Bibliotek Kbh. og Århus samt Det Danske Filminstitut i Kbh.
  • Hjemme: Kun fuld adgang frem til 1.1.1918 pga. copyright.
  • Brugeren er ansvarlig for, at ophavsretten ikke krænkes.
  • Oplysninger om ophavsret er normalt ikke tilgængelig, så man må prøve at finde forfatter eller dennes arvinger for at få tilladelse til at offentliggøre information.
  • Et udvalg af danske folkebiblioteker har fået adgang til et lille udvalg af avisers annoncer. Holbæk og Kalundborg biblioteket har fuld adgang til Mediastream
  • Nogle aviser, bl.a. "Nordjyske", vil ikke være med, men har deres egen hjemmeside, med betalingssider.
  • Se "Søgetips" i mediastream

Infomedia

  • Kan overvåge bestemte begivenheder.
  • Det kan kun bruges på folkebibliotekerne.
  • Ikke nærmere behandlet på foredraget.

Kilder generelt

  • Kirkebøger omkring 1700 enkelte fra 1645
      Aviser:

    • Mercurus august 1666 - 1691
    • Brugbare aviser fra 1848 ifm. grundloven.
    • 1945 topper avisers oplag
    • Søllinge og Thomsen - Danske Aviser 1634 - 1991 beskriver adm. forhold for danske aviser.

"Medaljens bagside"

  • Vi får så meget information, at vi måske skal sortere noget fra, som er for småt.

Uægte børn

  • Hvis det er uklart, hvem der er barnets far, så kan man vælge en anden. Men så er det slægtsforskerens ansvar, at sandsynliggøre at den valgte mand er barnets far. Dvs. føre et rigtigt anebevis. Alternativt må den anegren stå tomt. Udlagt barnefar iht. en kirkebog er ikke bevis for bioligisk far.
  • Check kirkebogs optegnelse af det uægte barns konfirmation, der kan være anført noget om barnets far - f.eks. kan moderen senere være blevet gift med faderen. Eller der kan stå, at en mand er optegnet som stedfader.
  • Efter 1862 kan man desuden se i jordemoderprotokol.
  • Fuldbårenhedsskemaer fra 1847 er skemaer fie uægte børn ført af jordemødrene. De kan indeholde noget om faderen.
  • Op til 1763 ville man straffe de formastelige som avlede uægte børn.
  • Efter 1763 ville man hjælpe kvinden med det uægte barn.
  • Man skal se på registreringer af verdslig straf og gejstlig straf.
  • Lejermålsstraf er straffen for utugt, der er resulteret i et uægte barn.
  • Skriftemål er fremstilling af de 2, har stået åbenbart skrifte omkring ophav til et uægte barn.

Præsentationer

  • Foredragsholderens betingelse er at udleveret materiale slettes senest 1 måned efter foredraget.

Litteratur

  • Foredragsholderens betingelse er at udleveret materiale slettes senest 1 måned efter foredraget.

ref./ Hans Revsbæk, 4. december 2017