Skip to content

Asbjørn Hellum 3. november 2015 i Holbæk

Kaare bød de 19 deltagere og rigsarkivar Asbjørn Hellum velkommen lidt over 19.00 og gav ordet til Asbjørn, som derefter gav et levende foredrag om problemerne mv. fra Statens Arkiver, som i dag er et fyord, der er erstattet med Rigsarkivet.

Arkivets virkelige opgave var ifølge Asbjørn at skue ind i fremtiden, men dertil er autentisk kendskab af fortiden en nødvendighed, for at forstå hvilke rettigheder myndigheder og borgere har. Et godt eksempel er slagsmålet om Kongekroner på Privilegerede Kroer, hvor Hellum forklarede at sådanne aldrig har eksisteret, da det kun var kromanden havde privilegiet, og den sidste kromand med et sådan for længst er afgået ved døden.

Arkivalieloven er fra 1992, og ifølge den skal alle offentlige myndigheder aflevere til Rigsarkivet, med undtagelse af Folketinget, der som lovgivende myndighed står over loven, og kommuner med eget stadsarkiv, som ca. halvdelen af kommunerne har. EDB fylder stadig mere på arkiverne, så stadig flere dokumenter kommer på EDB, og de fylder jo ikke så meget på hylderne som papirerne, som jo fylder mange km. hylder. Vi så lidt fra det nye lager på Bryggen, der er højt ned fra gaffeltrukken, når der hentes fra øverste hylde, og trukken kræver stort styrebevis.

På RA vil man hellere bruge penge på lønninger end på mursten, så man samler arkiverne hvor man kan, og sælger resten. Undervisning står også højt på prioritetsskalaen, af alle fra skolebørn til pensionist-slægtsforskere.

Efter kaffepausen fortalte Asbjørn lidt om tyverierne, og om at sikkerhedsforanstaltningerne sikkert bliver yderlig udbygget frem over.

Derefter fortalte han at der kommer et nyt AO til foråret 16, så må vi håbe det er bedre forberedt end det nuværende, som jo ikke har været præget af stabilitet. Endelig fortalte Hellum at de ikke var for hovne til at samarbejde med andre, som var bedre end dem selv, så de har lagt alle oplysningerne i Daisy ind i en stor europæisk søgemaskine ”Archives Portal Europe” som kan mere end Daisy. Vi kan se mere om den på Daisys hjemmeside. De har også et godt samarbejde med DSF og FS.

A P Møller har spyttet 10 mil. Kr. i en fond, så skatteyderne kan nøjes med 4,5 mil. til digitalisere arkiverne fra Vestindien. Et problem er at transskribere og oversætte fra dansk til engelsk, og gøre det hele søgbart.

Derefter kom Asbjørn lidt ind på problemerne med personfølsomme oplysninger, som jo ikke gerne skal spredes, og til sidst lidt om DigDag, som ikke er lige gode venner med alle browsere, inden Kaare takkede for et godt og levende foredrag.

11.11.2015, Kaare Grodal

Foredrag v/Anton Blaabjerg

I sprogcentret i Kalundborg den 8. september 2015 med titlen: ”Hvor blev tip-tip-oldefars efterkommere af?”

Foreningens første foredrag var velbesøgt af 34 tilhørere. Kaare Grodal bød velkommen til foredraget samt til aftenens foredragsholder.

Anton Blaabjerg begyndte med at gennemgå grundbegreberne i slægtsforskning og forklarede forskellene mellem anetavler, konsangvinitetstavler og efterslægtstavler og forskellige måder at opstille sidstnævnte på.

Næste punkt var kilder til indsamling af stof om efterslægtens personer. Han nævnte smådokumenter i privateje, aviser og mundtlige beretninger samt kirkebøger, skifteprotokoller og skøde-og panteprotokoller.

Kirkebøgernes oplysninger om faddere, til-og afgangslister samt vaccinationslister kan være en god hjælp, når det drejer personer, som er svære at finde. Det samme gælder pasprotokoller, skifter – især udarvsskifter – mageskifter og lægdsruller mv.

Sidste punkt var en gennemgang af muligheder i tiden efter 1875, hvor man foruden de allerede nævnte kilder også kan finde oplysninger i købekontrakter, skøde- og servitutgenparter samt skifteretsattester. Endvidere anvendes senere udgaver af folketællinger med matrikelnumre, vejvisere, telefonbøger, aviser, stater, folkeregisteroplysninger efter 1924 samt CPR-register efter 1968.

Anton Blaabjerg var veloplagt, og foredraget var en ganske god gennemgang  af alle de kilder vi har mulighed for at søge i. Kilder, som de fleste af os nok kender i forvejen, men som vi måske af og til overser.

25.09.2015,  Mogens Pagh

Ejendomshistorie og AO

Kaare bød de 20 tilhørere og Ulrich Alster Klug velkommen 19.00 og gav derefter ordet til Ulrich, som begyndte med ejendomshistorien på nettet.

Det offentlige har altid været interesseret i at holde styr på hvem der ejede hvad, og til dels hvorfor. Dertil er oprettet tingbøger, hvor adkomster og hæftelser er indført kronologisk. Midt i det 19. århundrede blev det nødvendigt at oprette et register til tingbøgerne, Realregistret, som fra 1920erne blev erstattet af et løsbladsystem. Når et blad var fyldt, blev det Omskrevet, dvs. alle gældende poster blev overført til et nyt blad, og det gamle blev arkiveret. Her er det vigtig at notere hvilke dato bladet blev omskrevet, hvis man vil have fat i et udskrevet, for at få kød på slægtshistorien.

København er altid noget for sig selv, så der skal matr. nr. stå på hoveddøren.

Fra den første egentlige matrikel fra 1688 er der bevaret meget, men der mangler kort, og nummereringen kan ikke oversættes til de matr. nr. vi bruger i dag, som går tilbage til udskiftningen. På udskiftningskortene som blev tegnet 1803-22 står ejer/fæster. Kortene blev opdateret 1841, hvor også navnene brev rettet, hvor der havde sket ændringer, tilsvarende i de tilhørende Hartkornsekstrakter er der i de ældre også sket er opdatering af navnene, som kan være en stor hjælp. Kort- og Matrikelstyrelsen har oprettet en rigtig god hjemmeside: http://hkpn.gst.dk/ , hvor det er let at finde slægtsforskeres foretrukne kort og protokoller.

Ulrich viste flere eksempler fra Chr. V’s matrikel, men de mest interessante for slægtsforskere, de renskrevne, mangler at blive digitaliseres.

Der var en lang emneliste, så selv om kl. blev 22.00 før Kaare takkede Ulrich for det gode foredrag, manglede der stadig emner, så vi ser nok Ulrich igen. Han havde for øvrigt oprettet en ny side med link og forklaring mv. til ejendomshistorie: http://www.dannebrog.biz/ejendomme/

Kaare Grodal

Foredrag v/Ove Jensen i forlængelse af generalforsamlingen den 11. februar 2015 i Høng.

Efter meddelelse fra Rigsarkivet om, at journaler og andre søgemidler i amtsarkiverne ville blive digitaliseret, havde Ove valgt at lave en gennemgang af, hvad man kan finde i arkiverne.

Der findes ikke mange skriverier om emnet, bortset fra visse konkrete emner, som er velbeskrevet og indleveret og derfor kan ses i Daisy. Der findes enkelte omtaler i diverse bøger, bl.a. i Karl Peder Pedersens bog ”På embeds vegne”, i”Slægtsforskerens ABC” samt i enkelte skrifter af Hans H. Worsøe.

Arkiverne rummer hundredetusindvis af bind og pakker, og i 1991 skønnede man, at de fyldte omkring 10 km på hylderne.

Amtmændene havde en mængde arbejdsopgaver, som man skal kende for at vide, hvilke ting man skal lede efter. Dertil kommer, at embedernes opgaver ændrede karakter i perioden fra 1680erne til i dag.

Amtmandsinstitutionen stammer fra 1662, hvor lenene blev ændret til amter. De hidtidige lensmænd, grever og baroner, blev nu amtmænd og var det indtil Grundlovens vedtagelse.  Først i 1821 kom der krav om, at amtmændene skulle have juridisk embedseksamen. Amtmanden var Kongens repræsentant i amtet, hvor han bl.a. havde tilsyn med kongens ejendomme. Han havde tilsyn med amtsforvalter, herredsfoged og skriver, og efterhånden fik han også tilsyn med de opgaver, som godsejerne varetog, f.aks. Tilsyn med fæsteprotokoller, skifteprotokkoller og skatteafskrivningsprotokoller.

Udover tilsyn med herredsfogederne beskikkede han sættedommere- og skrivere samt sognefogederne helt frem til 1970.

Indtil 1858 var amtmanden formand for Landvæsenskommissionen, der tog sig af sager om udskiftning, vandløb, hegn og sandflugt. Da dette formandskab i 1858 overgik til Retsbetjentene, blev amtmanden formand for Overlandvæsenskommissionen, der var en appelinstans. Endvidere havde amtmanden sæde i Hoverikommissioner og Tiendekommissioner.

Fra 1793 havde amtmanden overopsyn med alle landeveje. Indtil 1803 havde amtmanden tilsyn med Fattigvæsenet, men efter 1803 blev dette tilsyn overdraget Amtsfattigdirektionen, bestående af amtmand, amtsforvalter, herredsprovster og to godsejere. Dette varede intil 1841.

Før 1814 havde Stiftsøvrigheden tilsyn med Skolevæsenet, men herefter blev tilsynet overdraget Amtsskoledirektionen, som bestod af amtmand og amtsprovst.

Indtil 1841 var amtmanden at regne for kongens embedsmand. Efter 1841 oprettedes amtsråd, hvor amtmanden dog var født formand.

Blandt de opgaver, som en statsamtmand i nyere tid bestred, var familieretslige sager, fastsættelse af bidrag, anerkendelse af faderskab, skilsmisse, adoption, navneændring m.v. De fleste bevillinger blev givet af kongen, men ansøgningerne blev indsendt via amtmanden.

Søger man materiale i et amtsarkiv, bør man tage udgangspunkt i protokollerne, som enten giver et kort resumé af sagerne eller angiver, hvor man finder dem. Skal det være mere detaljeret, må man i gang med selve sagerne, som ligger i pakker.

I de fleste amtsarkiver findes tre typer af protokoller, reversaler, brevbøger og journaler.

Reversaler indeholder detaljerede arkivfortegnelser med korte uddrag af de bøger, der lå i arkivet på et givent tidspunkt.

Brevbøger indeholder kopier af den udgående korrespondance, altså amtmandens skrivelser til både myndigheder og privatpersoner. Her kan man bl.a. se teksten på bevillinger, som blev udstedt af amtet.

Journaler er fortegnelser over indkomne breve, der er ført kronologisk. Journalernes indhold er systematiseret. Man vil derfor kunne anvende journalnumre til at finde sagerne efter. De er anbragt i pakker med angivelse af, hvortil de er sendt, f.eks.Rentekammeret eller Danske Kancelli.

Endelig kan man i Daisy søge på de enkelte amter og studere de forskellige arkivserier.

Man skal være klar over, at en del materiale er gået tabt, f.eks. ved kassationer, og det endnu tilgængelige materiale kan være i meget forskellig tilstand.

Herefter viste Ove forskellige eksempler fra Holbæk amt, bl.a. hvordan man kan finde oplysninger og hvordan de kan bruges.

Mogens Pagh.