Skip to content

Foredrag ved Mette Gundel, magister, slægtsforsker og foredragsholder 12. oktober 2017 på Holbæk Bibliotek.


I 1863 tager Københavns Politi, som de første i Danmark, forbryderalbum med identitetsbilleder i brug. Dette fænomen vandt dog hurtigt indpas i alle større byer i Danmark. Antallet af forbrydelser steg hastigt, og for kvindernes vedkommende var der tale om tyveri, løsgængeri, bedrageri, barnemord, falskneri, indbrud, rufferi, lommetyverier i Tivoli, tørreloftstyverier, butikstyverier, betleri, fosterfordrivelse, ulovlig omgang med hittegods, for blot at nævne nogle få af de endeløse forbrydelser kvinderne tegnede sig for. Kvinderne behøvede nu ikke at være forbrydere for at komme i albummet, de kunne være prostituerede, som var underlagt benhård kontrol, eller blot have været i kontakt med politiet, så de var registreret som "mistænkelige".
Blev kvinderne stemplet som kriminelle, åbnede dørene sig til landets mange tugthuse. I foredraget hører vi om et af de værste af slagsen, nemlig Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, som havde hele 99 celler, og vi ser billeder derfra. Dette var forbeholdt kvinder og børn, og livet i denne straffeanstalt var ikke for svage sjæle.
Mette Gundel havde en masse interessante detaljer om fængslers indretning, hvordan man behandlede kvindelige kriminelle i fængslerne og en del specifikke personskildringer.
Det var, som sædvanligt for Mette Gundel, et spændende humoristisk og tankevækkende foredrag.
/ref Hans Revsbæk

Aftenens foredragsholder var cand. mag. Torben Albret Kristensen.

Vi startede med lidt tekniske udfordringer med at få PC og projektor til at samarbejde - heldigvis havde Torben flere kabler med, så det lykkedes, da det rigtige kabel blev brugt.

Torben og hustru har begge fundet kriminelle aner i fortiden - drivkraften bag den kriminelle løbebane var som regel fattigdom. Slægtsforskere har gode chancer for at finde kriminelle aner - de skal bare findes. Torben gennemgik hvor man skal lede for at finde kriminelle forfædre. Fra 1800 og frem er det nemt at finde kriminelle aner i strafferegistrene.

    Kilder:

  • Tingbøger
  • Fængselsarkiver
    Tugthuse:

  • Viborg
  • Odense
  • Stege
  • København

Tugthusene blev i 1856 erstattet af statsfængslerne i Horsens og Vridsløselille samt kvindefængslet på Christianshavn, som virkede frem til 1927.

Derefter gennemgik Torben kriminelle aner, som han havde fundet blandt sine forfædre - det drejede sig om 2, hvor den ene fik sine forældre inddraget. Baggrunden var fattigdom, så det var tyveri og svindel for at skaffe sig tøj, foder til en ko og et ur - altså ikke noget vi i dag ville betragte som alvorlige forbrydelser.

Formanden for SFV sluttede aften med en tak til Torben for et yderst interessant foredrag.

Torben har en hjemmeside i Facebook: Toren Albrets Facebook side

/ref Hans Revsbæk - 13-09-2017

Tirsdag d. 25 april 2017 holdt projektmedarbejder Hans Mølgaard et spændende foredrag for 19 tilhører på VUC i Kalundborg, om hvad der kan findes i Hovedstadens arkiver, som hvis de mange hylder blev lagt i forlængelse af hinanden vil nå næsten helt til Holbæk, hvis begyndelsen er Nyrups rådhus fra 1904. De mange hylder er placeret flere steder i Hovedstaden, bl.a. i kælderen under Rådhuset. Læsesalen er også på Rådhuset.
Vi blev oplyst om hvordan man søgte i ”Starbas” Stadsarkivernes svar på ”Daisy”. Skriv ikke for meget i søgefeltet. Vi blev også oplyst om at der var god hjælp på Rådhuset. Kommunale myndigheder har afleveringspligt, hvis kommunen har et Stadsarkiv, som Statens har til Rigsarkivet.

Skoleprotokoller fylder meget, og der er lagt 45.364 digitaliserede billeder af elever og lærere ud på adressen Kbh Billeder

    Arkivet indeholder bl.a.:

  • Dødebøger 1863-1970
  • Digitale Begravelsesprotokoller med navneregister
  • Fattigvæsenets hovedregistrant
  • Politiets registerblade 1890-1923
  • Politiets mandtaller (Svarer til halvårlige folketællinger) nogle fra 1865, der ligesom registerbladene stopper, da Folkeristeret blev indført i 1923.
  • Familier med værgemålsregistrering
  • Stambog for lærere og vikarer

 

 

 

 

Efter kaffepausen, viste Hans Mølgaard eksempler fra egen slægtsforskning hvilket guldgrube arkivet er, hvis man har aner eller slægtninge i hovedstaden.

/ref. Kaare Grodal

Om bødlen, rakkerne, natmændene og kæltringerne - 300 års "glemt" Danmarkshistorie.
En aften på Holbæk Bibliotek med et fantastisk spændende foredrag om bødler og strafferet fra 1600 tallet til århundredskiftet 1900 - det var især i ældre tid meget barske metoder, man anvendte.
Efter pausen fik vi et yderst spændende billede på hvordan det i samme periode havde været at være en del af de laveste klasser, kæltringe, rakkere og natmænd - paradoksalt nok var der tider, hvor disse "udskud" faktisk havde ganske pæne indtægter.
Der var en meget overraskende afslutning på foredraget - men den skal man opleve.
Foredraget var velbesøgt - vi var mere end 25 deltagere.
I kaffepausen blev der serveret lækkert hjemmebag - en stor tak til de medlemmer, der stod for levering af det lækre hjemmebag.

Se beskrivelse af aftenens program: Mette Gundels program

ref./Hans Revsbæk, 12. august 2017

Torben Larsen holdt et levende og medrivende foredrag om egnen, hvor han er opvokset.

Det startede med barndommen i en købmandshandel og en fortælling om familie og bekendte op gennem tiden. Som voksen etablerede Torben Larsen sig med sin familie i Odsherred.

Torben Larsen fortalte:

"Jeg er den ældste i en søskendeflok på 4. Opvokset i landsbyen Bøgelunde, 8 km. øst for Skælskør, hvor mine forældre drev købmandsforretning fra 1944 – 1971. Begge mine forældre stammede fra Vig, Odsherred – og er sammen med næsten alle afdøde slægtninge begravet på Vig Kirkegård".

Kamma serverede dejlige varme æbleskiver og brune kager i kaffe/te pausen.

vuc_7_12_16_2

Vi kunne godt have ønsket et større fremmøde, men der var sammenfald med et julearrangement i Kalundborg Hallerne.

vuc_7_12_16_3

/ref: Hans Revsbæk, 09.01.2017

Foredrag ved John Simonsen

john_sKaare bød velkommen til de fremmødte tilhørere samt til John Simonsen og gav straks ordet videre til sidstnævnte.

John Simonsen (JS) fortalte, at hans far, Holger Simonsen, døde i 1934, da JS var 2 år gammel, så ha havde aldrig kendt sin far, og han havde heller aldrig hørt ret meget om faderens familie.

Da moderen døde, overtog JS en del effekter, bl.a. en papæske, som viste sig at indeholde papirer og fotos fra faderens tid. Ved at studere disse papirer og fotos lærte JS sin fars familie at kende, og han kunne genskabe sin fars liv som sømand på de 7 verdenshave.

Faderen voksede op i Århus, for hans forældre var grønthandlere. I 1911 tog faderen ud at sejle som dæksdreng på en skonnert, som fortrinsvis sejlede indenlands, men der var også ture til Skotland med kul.

dsc00270-bHolger Simonsen skiftede hyre adskillige gange og altid på sejlskibe. Han kom i første omgang til Canada, hvorefter sejladsen gik sydover til Sydamerika. Fra Sydamerika gik turen til Australien og igen tilbage til Sydamerika. Videre til Oregon i USA og så igen til Australien. Herfra sejlede han nordpå til Indien, hvor bl.a. Bombey blev besøgt.

Atter tilbage til Australien og derefter til USA, nærmere bestemt San Francisco, hvor han afmønstrede i 1917. Han gik ind i den amerikanske flåde, hvor han sejlede med krigsskibet Kansas under resten af 1. verdenskrig.

Til slut vendte han hjem til Danmark og gik i land.

I 1922 blev Holger Simonsen ansat som politibetjent, men desværre døde han som nævnt allerede i 1934 kun 39 år gammel.

04.10.2016, Mogens Pag

Foredrag v/John Simonsen: Hvad du nok ikke vidste om Danmark i 1870

Tirsdag d. 26. april mødte 19 medlemmer op til ovennævnte foredrag på Holbæk Bibliotek.

Kaare bød velkommen til de fremmødte samt til John Simonsen og frue og gav straks ordet til aftenens foredragsholder.

John Simonsen (JS) fortalte, at han kun var 2 år gammel, da hans far døde.

Blandt faderens papirer fandt han et foto af en soldat. Ved en nærmere undersøgelse fandt JS ud af, at soldaten var hans farfar, og det mærkelige var, at ”soldaten” var iklædt uniform med sabel i bæltet, rød krave og røde kanter på uniformsjakken. Dette gav umiddelbart indtryk af, at der var tale om en officer, men dette kunne JS ikke få til at stemme, da hans farfar nærmest var at betegne som fattiglem. Hvordan mon det hang sammen?

Farfaderen var født i 1847 i Aarhus amt og blev konfirmeret i 1861. i 1869 kom han ind som soldat for at aftjene sin værnepligt. På uniformshuen kunne læses tallet 28, og JS fandt ud af, at hans farfar havde gjort tjeneste i 28. bataljon under 1. Jyske brigade.

Ved sine undersøgelser blev JS opmærksom på et overset kapitel i Danmarks historie, hvor risikoen for landets fremtid stod på spil. Konflikten i juni-august 1870 mellem Frankrig og Preussen kunne have haft alvorlige konsekvenser for Danmark, hvis vi havde ageret forkert.

Nogle opfordrede Danmark til at vælge side i konflikten, mens andre frarådede det. Heldigvis forholdt Danmark sig neutral, og farfaderen slap således for en eventuel deltagelse i konflikten.

Billedet af farfaderen gengiver en menig soldats almindelige uniform, som efterfølgende er blevet farvelagt.

Farfaderen blev i 1876 gift med Abelone, og han nedsatte sig som grønthandler i Munkegade i Aarhus.

John Simonsens farfar døde i 1915.

 Efter kaffepausen, hvor deltagerne nød en hjemmelavet lagkage i anledning af foreningens 40 år jubilæum, fortalte John Simonsen om Radio RAS.

Radio RAS er hjemmehørende i Rødovre og kan kun høres på nettet. Der sendes 24/7 og er landsdækkende. Radioen kan høres påwww.radioras.dk, samt på smartphone og tablet, på Wifi og på vTuner.

På radioen har JF programmer, der omhandler slægtsforskning, og han opfordrede alle, der havde en god historie at fortælle, til at kontakte ham på Radio RAS, hvilket kan ske på ovennævnte hjemmeside, på mailadressen radioras2610@gmail.com eller ved direkte udsendelser på 36 73 79 89.

Radio RAS er politisk og religiøst neutral i alle udsendelser.

Adressen er Højnæsvej 63, 2610 Rødovre.

20.05.2016, Mogens Pagh

 

Referat fra Foredrag med professor Ulrik Langen d. 9/3-16 i Kalundborg.

Kaare bød velkommen til de fremmødte medlemmer samt til aftenens foredragsholder og gav straks ordet videre til samme. 

Ulrik Langen havde koncentreret sit indlæg til at handle om tyveriet af Guldhornene d. 4. maj 1802.

Guldhornene blev opbevaret i kongens Kunstkammer på 2. sal i bygningen overfor Christiansborg i Rigsdagsgården. D. 4. maj 1802 låste tyven sig ind gennem flere døre, inden han fra et skab fjernede de to guldhorn med en samlet vægt på 7 kg., tog dem med hjem og begyndte at omsmelte dem.

Guldhornene var som nationalklenodier gået fuldstændig tabt.

En ung pige, Kirsten Svendsdatter, fandt i 1639 det største af hornene på en vej ved Tønder. Trods ihærdig eftersøgning fandt man intet andet i området. Først i 1734 blev det andet horn fundet af husmand Erik Lassen mindre end 20 meter fra det første horns findested.

Tyven, Niels Heidenreich, stammede fra Foulum i Jylland og var søn af en degn. Han var godt begavet og kom via Latinskole til København. Problemer i familien gjorde, at hans mor have stiftet stor gæld, og for at hjælpe hende, begyndte kriminaliteten. Han konstruerede bl.a. en maskine, som kunne trykke falske lånesedler fra Det Kongelige Assistenshus. Disse lånesedler kunne omsættes illegalt, hvorved han kunne tjene nogle penge. Han fandt også på at trykke pengesedler, men det var en dårlig idé, for han blev opdaget og sat i Tugt- Rasp-og Forbedringsanstalten på Christianshavn for livstid. Efter nogle år med god opførsel og adskillige benådningsansøgninger, blev han løsladt sidst i 1700-tallet.

Det gik så godt i nogle år indtil den 2. maj 1802, hvor han stjal guldhornene. I sin lejlighed omsmeltede han hornene og lavede bl.a. smykker og mønter af guldet. En del af guldet blev efterfølgende fundet igen, men langtfra alt dukkede op igen.

Niels Heidenreich røg straks tilbage til i Forbedringsanstalten, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Han blev som den eneste straffet for tyveriet af Guldhornene, selvom mange måtte have haft kendskab til, hvorfra han pludselig var kommet i besiddelse af så store mængder guld. Han selv bedyrede, at ingen andre kendte til tyveriet, og det accepterede man åbenbart.

Ulrik Langen har bl.a. skrevet en bog om tyveriet af Guldhornene. Denne bog, ”Tyven”, fortæller mere indgående om Niels Heidenreich, hans person og hans familie og deres skæbner.

Alt i alt et spændende foredrag, som afstedkom en hel del spørgsmål.

17.03.2016, Mogens Pagh

 

Foredrag v/Ulrich Alster Klug på Sprogcentret i Kalundborg.

24 tilhørere var mødt op, og Kaare bød velkommen til de fremmødte samt til Ulrich Alster Klug.

Ulrich startede med at spørge om, hvem der havde aner, som var udvandret. De få, som ikke markerede, fik at vide, at de ikke var normale – underforstået, at det har de fleste.

Udvandringen fra Danmark foregik med skib fra Larsens Plads i København. Fra 1820 og frem til 1860 var der tale om et beskedent antal udvandrere, kun nogle få tusinde, men efter ophævelsen af amtspaskravet i 1862 kom der skred i udrejserne.

Fra 1861-1870 udrejste knap 20.000 personer, fra 1871-1880 var tallet steget til godt 30.000, men fra 1881-1890 nåede man op på næsten 80.000. Herefter begyndte antallet at falde, og i perioden fra 1961-1970 svarede antallet af udvandrere til antallet 100 år tidligere, nemlig knap 20.000.

Der var flere årsager til, at folk udvandrede.

F.eks var der tale om religiøse grupper som mormoner, kvæker og jøder mv.

Økonomi var en anden årsag. Man ønskede at skabe sig en bedre tilværelse og havde hørt om mulighederne i USA.

Nogle blev sendt af sted af kommunen eller staten, som på den måde slap af med kriminelle og socialister.

Endelig var der tale om eventyrlyst som årsag til at udvandre.

Hvor kan man så finde noget om de udvandrede.

Bl.a. kan Udvandreprotokollerne fortælle os noget. Dog var det sådan, at man kun registrerede billetterne og ikke personerne.

Fra 1868 til 1909 udvandrede 327.000 personer fra Danmark, heraf ca. 220.000 danskere. De øvrige bestod af bl.a. svenskere og nordmænd.

Herudover skete der udvandring af personer, som tog hyre på skibe, rejste fra Jylland via Hamborg, eller som udrejste via Sverige, og ingen af disse er registreret i protokollerne, så tallet er større, end angivet ovenfor.

I 1890 boede der 2,1 mio. i Danmark, så det var en relativ stor procentdel, der forlod landet.

De største udvandrelande, målt i % af befolkningen, var Irland,Norge, Sverige og Danmark. I alt udvandrede der 1 mio. personer fra Europa til USA i 1901.

Især var danskerne populære, idet de som regel kunne læse og skrive og bl.a. derfor nemmere og hurtigere lærte sig fremmedsprog.

Når man skal søge efter aner som udvandrede, er der forskellige oplysninger, som skal anvendes.

Begynd altid med oplysninger fra danske arkiver. Konkretiser oplysningerne om de udvandrede: Hvem? Hvornår? Hvorfra og hvorhen?

Ved tidsfæstelse anvendes kirkebøgerne: optræder de som faddere eller forlovere og hvornår?

Folketællingerne: Hvornår er de sidste gang i Danmark?Skifter: Nævnes de i skifter efter relevante slægtninge?

Pasprotokollerne. Indtil 1862 var der amtspaspligt i Danmark.

Lægdsruller (for værnepligtige).

1814-1842 til-og afgangslister i Københavnske kirkebøger.
1814-1857 til-og afgangslister i købstædernes kirkebøger.
1814-1875 til-og afgangslister i kirkebøgerne på landet.
Endelig kan man benytte Politiets efterretninger samt Amtsjournalerne, hvor efterlyste personer kan søges
- - -
Ulrich gennemgik herefter et eksempel på en udvandret person, som ikke umiddelbart lod sig finde. Hun eksisterede slet ikke, viste det sig, men eftersøgningen gav mange andre interessante oplysninger om den pgl. Familie.

Et meget spændende foredrag, som også gav anledning til adskillige relevante spørgsmål.

18.12.2015, Mogens Pagh