Skip to content

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor

Torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 – ca. 21.00

Foredrag ved Michael Dupont, overassistent hos Rigsarkivet.

22 deltagere var mødt frem til foredraget.

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Vi skal også se på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og måske er registreret i de berømte udsætterprotokoller.

Selv om moderens navn ikke står i kirkebogen, kan der være muligheder alligevel. Meget af dette materiale findes nu på internettet.

Vi så på faderskabssager, jordemoderprotokoller o.a. arkiver, der er relevante omkring børnefødsler.

Faderskabssager

Derefter gennemgik Michael hvad en faderskabssag er.

Fra 1938 blev det en politiopgave at søge at fastslå faderskabet. 10 månedersdagen er tidspunktet,  hvor barnet er avlet. Det står ofte i kirkebogen som "10 md".

Jordemoderprotokoller og embedslægearkiver

Her finder man info om fødsel, vaccination, epedimier o.lign.

I 1750 oprettes fødselsstiftelsen, hvor kvinder kan føde anonymt frem til 1908. Fra 1908-1938 noteres moderen i protokol over ugifte fødende. Det var farligt at føde på fødselsstiftelsen fordi man ikke kendte til bakterier, så der kunne opstå epedimier fordi læger ikke var gode til at vaske hænder, når de gik fra patient til patient.

Udsætterprotokoller er protokoller over, hvor børnene blev sat i pleje.

Arkivloven

Desuden gennemgik Michael arkivloven

/ref. Hans Revsbæk

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredrag ved Ulrich Alster Klug, foredragsholder, underviser og forfatter.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredraget illustrerer hvor tæt vi kan komme på vore slægtninge fra den periode, hvor flest kilder blev ført og er bevaret fra, nemlig perioden 1750 til ca. 1940, og der tegnes et portræt af slægten, navnlig af skibsreder Hans Christian Dreier, hvis fader døde på fattiggården i Svendborg, og hvis døtre døde på sindssygehospitaler. De anvendte kilder spænder vidt og omfatter materiale fra bl.a. kommune-, retsbetjent-, gods-, statshospitals-, amts- og embedslægearkiver.

Der var mulighed for at købe en række hæfter om slægtsforskning.

Stamfaderen til slægten var Hans Larsen Svarer. Han var drejer, husmand ig urmager. Efterfølgende kan man se efternavnet Drejer, som senere blev til Dreyer. Slægten blev en urmagerslægt.

Ulrich Alster gav os en interessant og levende beretning om sin familie, som ud over urmagere også - for nogles vedkommende - var kriminelle.

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.
6. december 2018

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.

Pernille Juhl er i moden alder blevet forfatter. Hun fandt sin farfars dagbøger, som blev grundlag for hendes første bog. Inspirationen opstod i julen, hvor Pernille fik fat i dagbøgerne som da var 100 år gammel. Materialet er meget velbevaret på trods af at noget af materialet havde været med i skyttegravene. Farfar'en fortalte aldrig noget om krigen - noget der er meget normalt for folk, der var med i krigen.

Der var typisk 3 linier skyttegrave og så roterede man mandskabet, så det ikke var de samme der var i front hele tiden.

Bogens hovedperson er fiktiv, men handlingen bygger på dagbøgerne. Farfar'en hed Claus Juhl - bogens hovedpersonen hedder Anders Andersen. Farfar'en var tvunget i tysk krigstjeneste som 24 årig. Han var mejerist i Avnbøl. Principielt måtte sønderjyder kun tale og skrive på tysk.

Mobiliseringsordren kom 1. august 1914.

Familien var dansksindede. Farfar'en var så heldig at få ansvaret for materiellet.

Kæresten, Marie, i bogen var lærerinde.

Den 11. november 1918 kom våbenhvilen endelig. De tyske soldater havde 14 dage til at nå tilbage til Tyskland. De nåede hjem til deres hjemegn i tide.

Pernille Juhl har skrevet følgende bøger:
  • Vent på mig Marie
  • Marens vilje
  • Frihed og ære
  • Det usagte
  • Efter Mørke
  • Når solen står højst

/Ref. Hans Revsbæk

Foredrag om Family Search på Holbæk Bibliotek den 7. nov. 2018
Family Search foredrag 7. nov. 2018

Mormonerne - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints - stiller systemet til rådighed.
Datacenter i Utah opbevarer alle data og er beliggende i en granitklippe.
Magasiner findes på Frederiksberg og i Slagelse - i magasinerne ligger fysisk materiale.

Search - er frit tilgængelig.
Alle kan søge uden login. IGI (International Genalogy Index) data er tilgængelige her.

Catalog - er frit tilgængelig.
Man kan også søge i kataloger over mikrofiche - man søger med mikrofiche nummer. Nummeret kan findes forskellige steder i verden. Data kan udveksles via GEDCOM formatet.

Family Tree - kræver login.
Her kan alle uploade data, som så bliver tilgængelige (read only) for alle.
Alle kan søge i data, men ikke rette.
Personer < 110 år, der uploades kan kun ses af den, der uploader. Man ser lidt mere her - og det er denne del af systemet der udvikles på.

Memories - kræver login.
Alle kan uploade medier - billeder, lyd, dokumenter.
Tidligere kunne man ikke tilknytte medier til levende personer, det kan man nu. Men det hele er tilgængeligt for den, der uploader.

Indexing - kræver login.
Indtastning af data fra mikrofilmede eller scannede papirkilder. De indexerede data bliver så gjort tilgængelige world wide. Alle kan bidrage med indtastning. Alle records bliver indtastet af 2 personer og reviewed af en tredie.


Og så var der kaffe med kage bagt af Kamma.


Herefter blev en række praktiske eksempler for brug af systemet gennemgået.

Legacy kan flette data med Family Search via Gedcom formatet.

Husk at angive dødsdato for døde slægtninge, hvis fødselsdato er mindre end 110 år siden. Ellers vises den pågældende kun for "daraejeren" - altså den, som har indtastet.

Der er mulighed for sammenlægning af dubletter.

Pas på, når du sammenlægger - når du har trykket på knappen er der kun 1 record.

Gennemgangen var grundig - men prøv det selv, systemet har en fin indbygget dokumentation.

Ref/ Hans Revsbæk

Jørgen Christensens foredrag om anvendels af digitalt kortmateriale i slægtsforskning

Tirsdag den 18. september 2018 kl. 19.00 – ca. 21.30

Foredrag ved Jørgen Christensen, pensioneret overlærer og slægtsforsker med speciale i landkort. Jørgen Christensen har lavet research og landkort-illustrationer til Palle Ove Christiansens bog ”De forsvundne – hedens sidste fortællere”.

Jørgen Christensen - Hvor lå fædrenes ejendomme

Efter diverse startvanskeligheder med adgang til VUC, Kalundborg og adgang til IT og WI-FI kom vi i gang kl. 19.25. Det lykkedes hen ad vejen at få Jørgen Christensens materiale til at stå nogenlunde på præsentationsskærmen.

25 forventningsfulde og tålmodige gæster var mødt frem. Vi beklager startvanskelighederne. Vi tager det op på bestyrelsesmødet 1. oktober 2018, med henblik på at en af os tager kontakt til VUC for at sikre adgang og materiel virker fremover.

Jørgen Christensens interesse for hvor fædrenes ejendomme lå, og hvilke muligheder man som slægtsforsker har for at finde dem, startede med et møde med Kort- og Matrikelstyrelsen. Informationerne skulle bruges til Palle Ove Christiansens bog "De forsvundne - hedens sidste fortællere"

I 2013 blev landkort gjort offentligt tilgængelige som digitale kort på internettet.

Jørgen Christensen udleverede en meget fin vejledning i hvordan man kan anvende de digitale kort - den blev grundigt gennemgået for os. Jeg tror en hel ny verden åbnede sig for mange af os.

Vejledningen findes ved at klikke her:
Foredragsholderen, Jørgen Christensen, har bedt mig slette vejledningen, da han har dårlige erfaringer med at have den liggende på hjemmesider.
Hvis du var med til foredraget, men har mistet den udleverede vejledning, så kan jeg fremsende en kopi til dig - send en sms eller ring til "webmaster".

Links:

 

En jødiske familie flygter omkring 1750 fra grænselandet mellem Tyskland og Polen til Danmark
Birgit Holm-Petersen, foredragsholder

12 april holdt Birgit Holm-Petersen et forrygende godt foredrag om hendes jødiske aners vanskelige liv i det kristne Nordeuropa.

Hendes tip 4 var født i grænselandet mellem Tyskland og Polen i første halvdel af 1700 tallet. Omkring 1750 besluttede familien Wulf med flere små børn at søge mod Danmark. Faderen Nachmann, kaldet Jochum, rejste først, og moderen Kayle med de små børn fulgte senere med, formodentlig med skib til København.

 

Pænt fremmøde

Deres skuffelse var stor, da de mutters alene, og uden at kunne sproget,  blev landsat på kajen i København uden den forventede Jochum tog imod, men 1752 dukkede familien op i Sibberup, lidt syd for Holbæk i et meget brøstfældigt hus, som de efter kort tid forlod til fordel for et lidt bedre i Skamstrup, som Jochum fik fæstebrev på 10 dec. 1756, efter de var konveneret til den danske folkekirke, og hele familien var blevet døbt i Skamstrup kirke, og fået nye fornavne, så Nachmann blev til Albrecht Frederik osv.

 

Her skal vi huske på, at på den tid kunne jøder kun bo lovligt i Hovedstaden, og deres erhvervsmuligheder var begrænset.

Wulf var handelsmand, og snart fik han borgerbrev som købmand i Kalundborg, som på den tid havde Sjællands næststørste havn. Senere flyttede familien til Holbæk, og etablerede en købmandsgård lige uden for Smedelundsporten. Der hvor Føtex nu ligger.

Ældste søn Peter, som var isenkræmmer forsvandt pludselig, men blev senere fundet i Aarhus med efternavnet Albrectsen.

Alt i alt et spændende foredrag, og jeg kan kun opfordre interesserede i at læse Birgits bog Kayle, som kan lånes på landets biblioteker.

Kaffepause

 

 

 

 

 

 

 

 

 

/ref Kaare Grodal

Anvendelse af DNA test i slægtsforskning

Efter generalforsamling 2018 holdt Michael Augustesen et spændende foredrag om DNA test.

 

Der findes følgende DNA-test, som man kan købe:

  • Autosomal DNA-test
  • Y-DNA test
  • mtDNA test / X-dma test

En autosomal DNA test kan spore slægtskab 360 grader ca. 4-6 generationer tilbage - dvs. at man kan spore personer, der har taget samme test og som man er i familie med 4-6 led tilbage.

En Y-DNA test kan kun tages af mænd og den fortæller hvem ens fars, fars, fars, fars... var flere tusinde år tilbage. Et match på en Y-test viser, at man med stor sandsynlighed har samme forfader i far-linje 1 til 24 generationer tilbage.

En mtDMA test/X-DNA test kan tages af både mænd og kvinder og afdække ens mors, mors, mors, mors.. slægtslinje, men da mtDNA ændrer sig meget langsomt, er det et noget mere overordnet resultat, som er svært at bruge til slægtsforskning.

Når man bestiller en DMA-test får man tilsendt det nødvendige for at kunne indsende ens DNA. Desuden er der mulighed for at indsende en GEDCOM med ens slægtstræ. DNA lægges i en database sammen med GEDCOM - Dette anvendes til at finde match på andre i databasen. Det er naturligvis muligt at få overraskende match, som ikke stemmer med slægtstavlen - den biologiske far kan være en anden end den, der står i ens slægtstavle. Man skal så huske på, at faderen i slægtstavlen sandsynligvis er den som søn/datter har betragtet som sin far hele livet. Så man bør vel ikke rette den slægtstavle, som bygger på kirkebøgernes oplysning. Men man kan da vælge at notere den nye interessante oplysning i slægtstavlen.

På DIS findes der et indlæg om DNA Slægtsforskning, DIS indlæg om DNA slægtsforskning.

Mange i Danmark anvender FTDNA ifm. DNA slægtsforskning, FamilyTreeDNA

__________________
Ref.: Hans Revsbæk

Danske kolonier på de Vesindiske Øer (Virgin Islands)

Foredrag ved Karen Munk-Nielsen, slægtsforsker og leder af Holbæk Museum.

Tidliger Dansk Vestindien

Karen Munk-Nielsen holdt foredrag om De Vestindiske Øer. En Svær Fortid. Hun fortalte om sit arbejde med at udforske Danmarks fortid som slavehandlende nation. Karen Munk-Nielsen har de forgangne år arbejdet med Danmarks fortid som kolonimagt – belyst ud fra relationerne mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien.

Vestsjællands Museum omfatter alle museer på Vestsjælland.

Karen Munk-Nielsen skrev i sin studietid speciale om Danmark i kolonitiden, og undersøgte ved sin tiltrædelse som museumsleder hvilke forbindelser, der måtte være mellem Vestsjælland og De Vestindiske Øer. Det viste sig, at der er en del.

Kongen sendte i 1666 en ekspedition til St Thomas for at undersøge muligehederne for plantagedrift. Ekspeditionen omfattede bl.a. en officer og en præst. Præsten, Kjeld Jensen, fra Korsør, oprettede en protestantisk menighed på øen, men indførte i øvrigt trosfrihed. Menigheden eksisterer fortsat på St Thomas. Officeren døde ret hurtigt efter ankomsten pga. de klimamæssige udfordringer, og Danmark fik derfor ikke erklæret St Thomas som dansk koloni. Så kongen måtte sende en ny ekspedition i 1671. Den nye officer erklærede St Thomas som dansk koloni. Præsten Kjeld Jensen var også med på denne ekspedition, men døde ved ankomsten til Charlotte Amalie.

St. Jan blev indlemmet i den danske koloni. I 1733 købte kongen desuden St. Croix af Frankrig.

Plantageejere kunne kun etablere sig i Dansk Vestindien, hvis de havde adresse i København. Disse byggede derfor en række palæer i København i et kvarter, som kaldes Frederiksstaden. De boede således tæt på kongen, og kunne derfor have en løbende dialog med denne.

I Charlotte Amalie på St Thomas ansattes en kontorist ved navn Carstens, han avancerede til guvernør. Hans søn, Johan Carstens, født 1705, kom i 1730 til Danmark, hvor han skrev en rapport om mulighederne for at oprette et "negerstutteri" - på den tid benævnte man slaverne som "stude" og "kvier".  Baggrunden for rapporten var de mange dødsfald, der skete ved transporten af slaver fra Afrika til Vestindien. Rapporten var så vellykket, at kongen adlede Johan Carstens, som fik navnet Castenskiold. Han ejede Knabstrup Hovedgaard samt plantager i Dansk Vestindien. Han døde som 43-årig.

Familien købte desuden Hørbygaard - alle børn efter Johan Castenskiold erhvervede et gods i Danmark - alt blev finansieret af sukkerindtægterne fra plantagerne i Dansk Vestindien.

Der planlægges et event 30. juni i år på den nulevende Castenskiolds gods.

Løvenskjold familien var indgift i Simmelmann familien og havde derigennem også en række plantager i Dansk Vestindien.

Plantagedriften har i høj grad finansieret udviklingen af dansk landbrug .

Lerchenborg var også involveret i plantagedriften. De etablerede i 1830 et sildesalteri og producerede 25-30 tønder om dagen, som blev sendt til St. Thomas, hvor det blev brugt som slavekost på de danske plantager i Dansk Vestindien. Der findes stadig et område på vestenden af St Thomas, som hedder "Lerchenlund".

I 1849 kollapsede sildesalteriet. Slaverne blev frigivet i 1848, og de ville derefter ikke spise saltet sild. Dette udløste arbejdsløshed i Kalundborg, hvor mange mennesker havde været beskæftiget omkring sildesalteriet. Samtidigt var man i Danmark begyndt at udvinde sukker af sukkerroer, hvilket betød, at afhængigheden af sukkerrør faldt helt væk.

En landbrugskonsulent, Kristian Andreasen, forelskede sig omkring 1900 i den purunge Louise Lund i Kalundborg. Hun var imidlertid kun 16 år, så selvom kærligheden var gensidig, kunne der ikke blive tale om bryllup. Familien kendte Lavetz, som stod og manglede en forvalter på sin plantage på St Croix. Kristian fik dette job. Louise kom i 1903 til St Croix. De blev gift og fik 3 døtre. Da øerne i 1917 blev solgt til USA fik Kristian tilbud om at blive forvalter på en stor plantage og blev derfor på St Croix. En af døtrene tog en del billeder af livet på plantagen fra 1920 og fremefter.

USA købte øerne pga. frygt for, at Tyskland skulle overtage øerne. Alternativet til salg var, at USA havde sendt militæret, og på den måde havde overtaget øerne. Danmark fik $25 millioner samt overhøjhed over Grønland som betaling for øerne. Overtagelsen gik lidt hurtigt, så formalia omkring indbyggernes rettigheder ikke kom helt på plads. Det betød, at de var statsløse fra 1917 til 1927. Kristian Andreasen flyttede i 1921 til Danmark. Familien fik problemer med at få anerkendt dansk indfødsret - døtrene var jo født i Dansk Vestindien, som ikke længere var dansk. Så døtrenes forhold faldt først på plads i 1962.

Der er for øjeblikket en interessant og velbesøgt udstilling om Dansk Vestindien på Holbæk Museum. Museet er dog lukket frem til den 13. februar 2018.

København var i periode Europas sukkerhovedstad - Flensburg var centrum for handel med rom, som også er et sukkerrørsprodukt.

I hundredåret for Dansk overdragelse til USA af øerne ønskede man på øerne at markere dette med en folkegave til Danmark bestående af 3 statuer af John "Buddhoe" Gottlieb (Buddhoe kommer af "Bordeux", som var navnet på en plantage), David Hamilton Jackson og "Freedom - The Counch Blower". Placeringen af de tre statuer er ved at falde på plads.

John "Buddhoe" Gotlieb kaldes også den dansk vestindiske Mandela. Han arbejdede for en ikke voldelig frigivelse af slaverne. Han havde held til at får slaverne frigivet. Guvernør Peter von Scholten ville ikke slå hårdt ned på en demonstration og meddelte dem, at de belev frigivet. En lille detalje var, at han ikke lige havde aftalt det med kongen på forhånd. Frigivelsen sket i 1848 - Storbritanien havde dog allerede i 1833 frigivet deres slaver, så kongen fulgte efter med en godkendelse af frigivelsen. John "Buddhoe" Gottlieb blev ved frigivelsen fragtet til Trinidad på det danske krigsskib "Valkyrien" - siden da har ingen hørt videre om hans liv.

David Hamilton Jackson var skolelærer og jurist. Han blev en stor personlighed i dansk fagbevægelse. Han stiftede i 1915 avisen "The Herald" i Dansk Vestindien.

"Freedom - The Counch Blower" symboliserer frigivelsen. Ved arbejdsstart og arbejdsophør blev der blæst i konkylie. Hvis plantageejerne hørte, der blev blæst i konkylie uden for disse tidspunkter, vidste de, at slaverne kaldte til samling - og så blev plantageejerne nervøse.

Efter frigivelsen skiftede slaverne status til tyende og kom ind under tyendeloven, med skiftedag 1. oktober. De skulle nu betale husleje og selv sørge for mad og klæder. Så deres indkomst blev stort set brugt til dette - men de slap for de saltede sild.

I dag har indbyggerne på øerne ikke stemmeret ved præsidentvalg i USA, selv om de er USA's territorium - de kan dog selv vælge deres guvernør.

Ovenstående referat er skrevet ud fra det mundtlige foredrag, så oplysningerne er med forbehold for fejl.

Website for Holbæk Museum

Ref. Hans Revsbæk, 19. januar 2018