Skip to content

Agnete B. Madsen: Foredragets udgangspunkt er min far, et uægte barn, der i 1917 blev født på Bethesdahjemmet i Århus.

Foredrag ved Agnete B. Madsen, Historiker, Ph.D

Agnete B. Madsen: Foredragets udgangspunkt er min far, et uægte barn, der i 1917 blev født på Bethesdahjemmet i Århus. Hans mor var fiskerpige fra Skagen, hans far en nyudlært typograf fra Hjørring. Sidstnævnte var selv et uægte barn og fiskerpigen havde en storesøster, der slet ikke lignede resten af søskendeflokken…..

Det vrimler med uægte børn i min familie, men reaktioner og måder at takle situationen på var vidt forskellige alt efter tid, miljø, tro og personlig styrke.

Mine noter fra mødet

Agnete ønskede at finde information om familien og henvendte sig hos Kvindemuseet i Aarhus, og var der medvirkende til at etablere en udstilling om uægte børn i 1998.

Der blev indsamlet informationer, som dannede grundlag for bogen "Ægte historier om uægte børn" der udkom i 2001. Derefter kom der et forskningsprojekt som dannede grundlag for en Ph.D. for Agnete Birger Madsen. I 2017 udkom bogen "..et meget ilde berygtet Fruentimmer", som handler om Agnetes tiptiptipoldemor, Kirsten Andersdatter Kudsk, og beskriver forholdende for fattige i Danmark i slutningen af 1800 tallet og ind i 1900 tallet. Kirsten fik 6 børn med 5 forskellige mænd.

Agnete Birger Madsen udgav bogen "..et meget ilde berygtet Fruentimmer" i 2017

Agnete fortalte levende og underholdende om sin forskning - herunder er en enkelt fortælling om bl.a. Agnetes far:

I 1916 mødtes Birger og Matilde på Restaurant Royal til dans i Skagen. Hun var 17 og datter af en indremissionsk familie. Hun havde sammen med sine søstre værelse på barndomshjemmets 1. sal. Der var en altan og der voksede noget vedbend op ad muren under altanen, så Matilde listede ud over altanen og klatrede ned i friheden og mødtes med sin kæreste, Birger. Han var 19 og nyudlært typograf. 

De var meget forelskede og Matilde blev gravid omkring Skt. Hans og Matilde måtte bekende sin brøde omkring juletid. Så var den kærlighed slut og tragedien begyndte. Birger var socialist, så han var ikke velkommen hos de hellige.

Da fødslen nærmede sig kom Matilda på Bethesda i Aarhus, et indremissionsk hjem for faldne kvinder. Forældrene ville "slå hånden af hende" hvis hun fulgte med Birger, som flyttede til Oslo. Bethesdas formål var at frelse den unge kvinde fra syndens sold og ind i MISSIONEN. Sønnen fik navnet Henrik Birger Madsen. Birger sender en færgebillet til Oslo - men Matilda turde ikke rejse op til ham - Birger blev aldrig gift, blev i Norge hele sit liv og de så aldrig hinanden mere.

Henrik voksede op hos sine bedsteforældre. Henrik skulle kalde bedsteforældrene mor og far.

Blev Matilde frelst? Nej. Matilde førte et udsvævende liv, iflg. Bethesda søstrene. Efter nutidens normer var Matilde en livsglad, smuk ung pige med appetit på livet.

Foredrag med slægtsforsker og foredragsholder Gitte Bergendorff Høstbo om slægtsforskning i Sverige.

Foredrag med slægtsforsker og foredragsholder Gitte Bergendorff Høstbo om slægtsforskning i Sverige.

Referat fra mødet den 4. december 2019

Til mødet var mødt 18 deltagere til endnu et godt foredrag, denne gang ”Hvordan jeg fandt mine svenske rødder” af Gitte Bergendorff Høstbo.

Bemærk, at det er et rigtig godt og velegnet lokale, hvor der plads til mange flere. Det ser også ud til at medlemmerne tager godt imod arrangementet med kaffe og kage i pausen – denne gang var det nu
æbleskiver i rigelige mængder.

Gitte startede med at fortælle om hjemmesiden genealogisk-forlag.dk/ der umiddelbart handler om noget helt andet – nemlig forbrydere, hovedsagelig danske. På hjemmesiden kan man ved navnesøgning lige nu søge imellem 2000 forbrydere fra Københavns Politis ældste  forbryderalbum samt fra forbryderalbum og sager fra Helsingør byfoged.

Der præsenteres både portræt af personerne samt deres data. En interessant database, der løbende udbygges. Ikke umiddelbart relevant for aftenens emne – og dog; der er også en lang liste med links.

Nogen af os kendte i forvejen Gitte som medforfatter til bogen Forbrydelsens ansigt af Poul Duedahl, Peter Wodskou og Gitte B. Høstbo; en interessant bog som blev kåret til ”Årets Historiske Bog 2013”.

Så kan det ellers nok være at det gik los. Gittes bedsteforældre kom til Danmark fra Sverige, fra familier der viste sig at brede sig over stort set hele verden.

Det blev et medrivende foredrag af en gudsbenådet foredragsholder. Vi fik præsenteret interessante personligheder - som den smukke og rare bedstefar, der siden dukkede op i politiets registre (bl.a. ovennævnte database) i flere omgange. Der var også den skumle slægtning, en særling der altid havde en hvid kat på skulderen.

En vigtig advarsel til de der forestiller sig at invitere amerikanske slægtninge til at bo hos sig – det er simpelthen en katastrofe ifølge Gitte.
Hun holder sig ellers ikke tilbage med at søge slægtninge. En gang havde hun på internationale databaser fundet ca. 1500 personer med efternavnet Bergendorff, hvad gør man med dem? Pludselig stod hendes
undrende ægtefælle med 1500 personlige breve som skulle bringes til posthuset – og frankeres!

Det mest besynderlige er nok at der i tiden efter kom svarbreve fra næsten alle!

Tænk jer blot at kunne lægge sin anetavle op på stuegulvet i form af næsten 1500 personlige breve.

Hvad fik vi så ud af foredraget – vi fik præsenteret en mængde opslag i databaser fra mange lande, dog mest svenske og danske, det gik rigtig stærkt. Personligt valgte jeg som alle andre blot at lytte til foredraget, der
hastigt skiftede imellem konkrete opslag og diverse anekdoter. Jeg havde simpelthen ikke tid til at notere blot web-adressene.

Som det fremgår synes jeg at det var et rigtig godt foredrag. Skulle jeg endelig vove at foreslå en rettelse til foredragets titel må det være noget i retning af ”Hvad jeg fandt om mine svenske rødder”.

Jeg nåede nemlig ikke rigtig at fange hvordan, men fik dog opfattelsen af at det med tiden er blevet meget nemmere at få adgang til de svenske kilder.

Så må jeg jo se om jeg kan finde ud af hvordan.

ref/Ove Jensen

Danmark hørte i anden halvdel af 1800-tallet i forhold til befolkningens størrelse til et af de førende udvandringslande i Europa. I begyndelsen rejste man af religiøse grunde, men fra sidst i 1860’erne tiltrukket af bedre lønforhold og udviklingsmuligheder i Nordamerika.

Mandag den 18. november 2019

Henning Bender

Danmark hørte i anden halvdel af 1800-tallet i forhold til befolkningens størrelse til et af de førende udvandringslande i Europa. I begyndelsen rejste man af religiøse grunde, men fra sidst i 1860’erne tiltrukket af bedre lønforhold og udviklingsmuligheder i Nordamerika. Samtidigt blev rejsen billigere og lettedes af de nye jernbaner og dampskibe.

Mag.art. Henning Bender fortalte ud fra sin omfattende viden om den danske udvandring. Han var fra 1989 -2008 leder af Det danske Udvandrerarkiv i Aalborg og var 1974-2008 byens første stadsarkivar. Han har skrevet en lang række artikler om udvandringen til Amerika og indvandringen fra Sverige.

Henning Bender fortalte om sin danske udvandrerdatabase, der omfatter mere end ½ million danske udvandrere og andre relevante kilder på nettet. Om hvem udvandrerne var og hvorfor, hvornår og hvordan de rejste, og han viste egne fotografier fra de steder i det fremmede, hvor danskerne særligt slog sig ned.

Mere om udvandringen, samt bøger og foredrag herom kan findes på hjemmesiden:  Henning Bender

Noter fra mødet v/ Ove Jensen

25 deltagere var mødt op til et spændende foredrag om emnet Udvandring til Amerika.

Vi blev hurtigt klar over at Henning Bender har en stor erfaring om emnet, og er en fantastisk foredragsholder, som fortalte en medrivende og koncentreret historie. Naturligvis var der en del statistik, men foredraget var fyldt med spændende personskildringer, så kedeligt blev det aldrig.

Henning startede med at fortælle om Det danske Udvandrerarkiv  som han var leder af i perioden 1989-2008. Langt de fleste danske udvandrere forlod Danmark med skib fra København, så udvandrerarkivets database over Københavns Politis Udvandrerprotokoller er et rigtig godt sted at starte.

Nu er det jo sådan at Henning ikke bare fortæller om udvandringen! Han har ovenikøbet tilrettet foredraget så det har eksempler og statistikker om udvandringen fra Vestsjælland; bedre kan man vel ikke ønske det.

Jo – det kan man, for hele foredraget er tilgængeligt på hjemmesiden
Henning Bender til studie på nettet og evt. download. Klik på Foredrag – derpå under 2019, klik på linien: 18.11.2019 Udvandringen fra Danmark og Vestsjælland/Kalundborg

De i alt 94 illustrationer beretter en meget omfattende historie, som det er vanskeligt at referere i enkeltheder. Jeg hæftede mig f.eks. ved beretningen om udvandrernes besværlige rejse mod vest da man før jernbanerne måtte følge søer og floder, og ellers gå!

Det var også interessant at høre om modviljen imod de mange mormoner der emigrerede til Amerika og slog sig ned i store religiøse kolonier hvor de dyrkede deres flerkoneri – og så i et land præget af utallige mandlige indvandrere og
disses vanskeligheder med at skaffe sig en hustru. Nutidens mænd må undre sig over hvordan de får tid til deres ihærdige indsamling af personoplysninger til Family Search.

Også at det på en måde var en dansker der startede bølgen af massakrerne der omtrent udryddede indianerne! Det har vi ikke hørt meget om, men mere om de ”heltemodige” soldater, som fik nedkæmpet de ”bestialske vilde”. Sagen er, at en dansker havde en halt ko, som ikke kunne følge med på turen og blev fanget og fortæret af en flok sultne indianere. Ejeren var nærmest ligeglad, men andre havde hørt om det og sørgede for at det blev straffet. Beretningen har
været præsenteret i Siden Saxo nr. 1/2017, og kan studeres nærmere på hjemmesiden Henning Benderunder Bibliografi. Se Den halte ko og krigen på prærien.

Der er i øvrigt en lang række artikler og en egentlig litteraturliste. Det var også rørende at høre om de ”danske” samfund; en masse amerikanere, som holder fast i en tradition om deres danske rødder, dertil en noget kunstig opfattelse af danske traditioner, ikke mindst madvaner som den interessante sammensætning af Medisterpolse og Aebleskiver med snaps til; det kniber mere med vedligeholdelse af det danske sprog.

At finde slægtens udvandrere i Amerika kan være en udfordring, selvom det måske kun er 3-4 generationer tilbage. Længere tilbage skal oplysningerne jo findes i danske arkiver. Det største problem er givetvis de forskellige sprog. Henning viste et eksempel på to brødre der i Danmark hed Møgelgaard til efternavn, men i Amerika optræder med fire forskellige efternavne som Mogland og Moyland. Der var også eksempler på udvandrere der ”skiftede køn” på turen over Atlanten.
Der er adskillige links til interessante hjemmesider i materialet; en der var særlig godt nyt for mig var Find a Grave – som har registreret over 180 millioner gravsten over hele verden, dog antagelig mest i USA.

I princippet burde link til Ancestry være rigtig godt, da der findes en aftale imellem Ancestry og Rigsarkivet der giver danskere adgang til søgesiderne. Det ser også ud til at fungere, idet Ancestry tilbyder gratis registrering. (Nogle af os har dårlige erfaringer med at registrere i Ancestry, så indtil videre bliver jeg ikke registreret! Aftalen går måske i virkeligheden ud på at Rigsarkivet lægger en del kirkebøger i farve på Arkivalieronline; disse optagelser ejes af Ancestry – blot et gæt).

Giv dig god tid til at studere de 94 illustrationer; på Hennings hjemmeside
( Henning Bender) ses hans emailadresse, og han opfordrede direkte til at man spurgte ham om ting man gerne ville have forklaret nærmere.

Mandag den 30. september 2019 på Holbæk Bibliotek

Foredrag Holbæk 1019-09-30
Foredrag om slægtsbøger

 

Vores formand Poul Carlsen bød velkommen til foredragsholderen og 37 gæster.

Kathrine Tobiassen

Bibliotekar Kathrine Tobiasen, medlem af bestyrelsen i Slægt og Data og redaktør af bladet Slægt og Data var aftenens foredragsholder.

 

 

Foredraget handlede om kunsten at skrive en læseværdig slægtsbog og indeholdt følgende emner:

  • Omkostninger og kvalitet ved forskellige former for trykning og udgivelse, evt. e-bog
  • Anvendelse af slægtsprogrammer og tavler for aner og efterslægt
  • Opsætning og skrivestil – tænk på læserens forudsætninger
  • Typografier og anvendelse af billeder og tabeller, registre, kildehenvisninger og bilag
  • Og ikke mindst en opfindsom titel, som ikke signalerer kedsomhed!

Desuden fortalte Kathrine Tobiasen om kilder, som vi kan anvende for at gøre nogle af anernes personlige historier mere spændende. På biblioteker, lokalarkiver og internettet findes et hav af materiale, som man (næsten) frit kan øse af.

Noter fra gennemgangen

Hvem skriver du slægtsbogen til? Husk, at familien ikke nødvendigvis forstår slægtsforskerbegreber, så de skal forklares.
Opstilling:
  • Den professionelle slægtsbog
  • Anetavle
  • Efterslægtstavlen
  • Konsangvenitetsravle
Den professionelle bør indeholde omkring 500 grene, da den ellers ikke vil være rentabel - en bog skal sælges i 200 eksemplarer for at udgivelsen er rentabel.
Konsangvenitetstavle (blodslægtstavle)
En fuld slægtstavle, hvor søskende til forfaderen i den lige linje, tages med.
Slægtsprogrammer indeholder fakta fra fødsel tkl død. Som regel er der en mulighed for at lægge en historie om de enkelte personer ind. Et slægtsprogram vil altid udelukkende være et grundlag for udarbejdelse af en slægtsbog.
Fortæl en historie om din ane ud fra de kilder, der er om anens erhverv og om livsforhold og samfundsforhold på anens tid. Undgå opremsning - fortæl en historie.
Udgangspunkt: De gamle kilder - omskriv og forklar - nutidige læsere forstår ikke de gamle begreber.
  • Fæste- og skifteprotokoller
  • Aftægtskontrakter
  • Borgerprotokoller
  • Breve og dagbøger
Andre kilder:
  • Lokalhistorie
  • Aviser
  • Noget om anens erhverv
  • Danmarkshistorien
Stilistisk:
  • Nutid/datid
  • Moderne/gammel
  • Varier sproget
  • Prøv at skabe billeder
  • Vær konkret ikke abstrakt
Billeder:
Kildefortegnelse - bag i bogen eller nederst på siderne, hvor kilden bruges. Bagest i bogen er nok at foretrække
Ordliste med forklaring af betydning af gamle år. Placeres også bag i bogen.
Bilag bag i bogen
  • Afskrifter af dokumenter
  • Skøder
  • Osv.
Register
  • Slægtsforskningsprogrammets henvisninger.
Udgivelse
  • Print selv
  • Tryk på trykkeri
  • Print on demand firma
  • Få et lokalarkiv eller en fond til at hjælpe med udgivelsen
Indbinding
  • Ringbind
  • Rigtig indbinding
E-bog
Hjemmeside eller powerpoint.
Hvem skal have bogen? Interesserede familiemedlemmer. Desuden vil følgende være interesseret i at få et eksemplar:
  • Lokalarkiv og lokale biblioteker
  • Det Kgl. Bibliotek og Dansk Bogfortegnelse
  • Slægtsforskernes Bibliotek

/Hans Revsbæk

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor

Torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 – ca. 21.00

Foredrag ved Michael Dupont, overassistent hos Rigsarkivet.

22 deltagere var mødt frem til foredraget.

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Vi skal også se på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og måske er registreret i de berømte udsætterprotokoller.

Selv om moderens navn ikke står i kirkebogen, kan der være muligheder alligevel. Meget af dette materiale findes nu på internettet.

Vi så på faderskabssager, jordemoderprotokoller o.a. arkiver, der er relevante omkring børnefødsler.

Faderskabssager

Derefter gennemgik Michael hvad en faderskabssag er.

Fra 1938 blev det en politiopgave at søge at fastslå faderskabet. 10 månedersdagen er tidspunktet,  hvor barnet er avlet. Det står ofte i kirkebogen som "10 md".

Jordemoderprotokoller og embedslægearkiver

Her finder man info om fødsel, vaccination, epedimier o.lign.

I 1750 oprettes fødselsstiftelsen, hvor kvinder kan føde anonymt frem til 1908. Fra 1908-1938 noteres moderen i protokol over ugifte fødende. Det var farligt at føde på fødselsstiftelsen fordi man ikke kendte til bakterier, så der kunne opstå epedimier fordi læger ikke var gode til at vaske hænder, når de gik fra patient til patient.

Udsætterprotokoller er protokoller over, hvor børnene blev sat i pleje.

Arkivloven

Desuden gennemgik Michael arkivloven

Præsentation fra mødet slettet, som aftalt med foredragsholderen

/ref. Hans Revsbæk

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredrag ved Ulrich Alster Klug, foredragsholder, underviser og forfatter.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredraget illustrerer hvor tæt vi kan komme på vore slægtninge fra den periode, hvor flest kilder blev ført og er bevaret fra, nemlig perioden 1750 til ca. 1940, og der tegnes et portræt af slægten, navnlig af skibsreder Hans Christian Dreier, hvis fader døde på fattiggården i Svendborg, og hvis døtre døde på sindssygehospitaler. De anvendte kilder spænder vidt og omfatter materiale fra bl.a. kommune-, retsbetjent-, gods-, statshospitals-, amts- og embedslægearkiver.

Der var mulighed for at købe en række hæfter om slægtsforskning.

Stamfaderen til slægten var Hans Larsen Svarer. Han var drejer, husmand ig urmager. Efterfølgende kan man se efternavnet Drejer, som senere blev til Dreyer. Slægten blev en urmagerslægt.

Ulrich Alster gav os en interessant og levende beretning om sin familie, som ud over urmagere også - for nogles vedkommende - var kriminelle.

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.
6. december 2018

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.

Pernille Juhl er i moden alder blevet forfatter. Hun fandt sin farfars dagbøger, som blev grundlag for hendes første bog. Inspirationen opstod i julen, hvor Pernille fik fat i dagbøgerne som da var 100 år gammel. Materialet er meget velbevaret på trods af at noget af materialet havde været med i skyttegravene. Farfar'en fortalte aldrig noget om krigen - noget der er meget normalt for folk, der var med i krigen.

Der var typisk 3 linier skyttegrave og så roterede man mandskabet, så det ikke var de samme der var i front hele tiden.

Bogens hovedperson er fiktiv, men handlingen bygger på dagbøgerne. Farfar'en hed Claus Juhl - bogens hovedpersonen hedder Anders Andersen. Farfar'en var tvunget i tysk krigstjeneste som 24 årig. Han var mejerist i Avnbøl. Principielt måtte sønderjyder kun tale og skrive på tysk.

Mobiliseringsordren kom 1. august 1914.

Familien var dansksindede. Farfar'en var så heldig at få ansvaret for materiellet.

Kæresten, Marie, i bogen var lærerinde.

Den 11. november 1918 kom våbenhvilen endelig. De tyske soldater havde 14 dage til at nå tilbage til Tyskland. De nåede hjem til deres hjemegn i tide.

Pernille Juhl har skrevet følgende bøger:
  • Vent på mig Marie
  • Marens vilje
  • Frihed og ære
  • Det usagte
  • Efter Mørke
  • Når solen står højst

/Ref. Hans Revsbæk

Foredrag om Family Search på Holbæk Bibliotek den 7. nov. 2018
Family Search foredrag 7. nov. 2018

Mormonerne - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints - stiller systemet til rådighed.
Datacenter i Utah opbevarer alle data og er beliggende i en granitklippe.
Magasiner findes på Frederiksberg og i Slagelse - i magasinerne ligger fysisk materiale.

Search - er frit tilgængelig.
Alle kan søge uden login. IGI (International Genalogy Index) data er tilgængelige her.

Catalog - er frit tilgængelig.
Man kan også søge i kataloger over mikrofiche - man søger med mikrofiche nummer. Nummeret kan findes forskellige steder i verden. Data kan udveksles via GEDCOM formatet.

Family Tree - kræver login.
Her kan alle uploade data, som så bliver tilgængelige (read only) for alle.
Alle kan søge i data, men ikke rette.
Personer < 110 år, der uploades kan kun ses af den, der uploader. Man ser lidt mere her - og det er denne del af systemet der udvikles på.

Memories - kræver login.
Alle kan uploade medier - billeder, lyd, dokumenter.
Tidligere kunne man ikke tilknytte medier til levende personer, det kan man nu. Men det hele er tilgængeligt for den, der uploader.

Indexing - kræver login.
Indtastning af data fra mikrofilmede eller scannede papirkilder. De indexerede data bliver så gjort tilgængelige world wide. Alle kan bidrage med indtastning. Alle records bliver indtastet af 2 personer og reviewed af en tredie.


Og så var der kaffe med kage bagt af Kamma.


Herefter blev en række praktiske eksempler for brug af systemet gennemgået.

Legacy kan flette data med Family Search via Gedcom formatet.

Husk at angive dødsdato for døde slægtninge, hvis fødselsdato er mindre end 110 år siden. Ellers vises den pågældende kun for "daraejeren" - altså den, som har indtastet.

Der er mulighed for sammenlægning af dubletter.

Pas på, når du sammenlægger - når du har trykket på knappen er der kun 1 record.

Gennemgangen var grundig - men prøv det selv, systemet har en fin indbygget dokumentation.

Ref/ Hans Revsbæk

Jørgen Christensens foredrag om anvendels af digitalt kortmateriale i slægtsforskning

Tirsdag den 18. september 2018 kl. 19.00 – ca. 21.30

Foredrag ved Jørgen Christensen, pensioneret overlærer og slægtsforsker med speciale i landkort. Jørgen Christensen har lavet research og landkort-illustrationer til Palle Ove Christiansens bog ”De forsvundne – hedens sidste fortællere”.

Jørgen Christensen - Hvor lå fædrenes ejendomme

Efter diverse startvanskeligheder med adgang til VUC, Kalundborg og adgang til IT og WI-FI kom vi i gang kl. 19.25. Det lykkedes hen ad vejen at få Jørgen Christensens materiale til at stå nogenlunde på præsentationsskærmen.

25 forventningsfulde og tålmodige gæster var mødt frem. Vi beklager startvanskelighederne. Vi tager det op på bestyrelsesmødet 1. oktober 2018, med henblik på at en af os tager kontakt til VUC for at sikre adgang og materiel virker fremover.

Jørgen Christensens interesse for hvor fædrenes ejendomme lå, og hvilke muligheder man som slægtsforsker har for at finde dem, startede med et møde med Kort- og Matrikelstyrelsen. Informationerne skulle bruges til Palle Ove Christiansens bog "De forsvundne - hedens sidste fortællere"

I 2013 blev landkort gjort offentligt tilgængelige som digitale kort på internettet.

Jørgen Christensen udleverede en meget fin vejledning i hvordan man kan anvende de digitale kort - den blev grundigt gennemgået for os. Jeg tror en hel ny verden åbnede sig for mange af os.

Vejledningen findes ved at klikke her:
Foredragsholderen, Jørgen Christensen, har bedt mig slette vejledningen, da han har dårlige erfaringer med at have den liggende på hjemmesider.
Hvis du var med til foredraget, men har mistet den udleverede vejledning, så kan jeg fremsende en kopi til dig - send en sms eller ring til "webmaster".

Links:

 

En jødiske familie flygter omkring 1750 fra grænselandet mellem Tyskland og Polen til Danmark
Birgit Holm-Petersen, foredragsholder

12 april holdt Birgit Holm-Petersen et forrygende godt foredrag om hendes jødiske aners vanskelige liv i det kristne Nordeuropa.

Hendes tip 4 var født i grænselandet mellem Tyskland og Polen i første halvdel af 1700 tallet. Omkring 1750 besluttede familien Wulf med flere små børn at søge mod Danmark. Faderen Nachmann, kaldet Jochum, rejste først, og moderen Kayle med de små børn fulgte senere med, formodentlig med skib til København.

 

Pænt fremmøde

Deres skuffelse var stor, da de mutters alene, og uden at kunne sproget,  blev landsat på kajen i København uden den forventede Jochum tog imod, men 1752 dukkede familien op i Sibberup, lidt syd for Holbæk i et meget brøstfældigt hus, som de efter kort tid forlod til fordel for et lidt bedre i Skamstrup, som Jochum fik fæstebrev på 10 dec. 1756, efter de var konveneret til den danske folkekirke, og hele familien var blevet døbt i Skamstrup kirke, og fået nye fornavne, så Nachmann blev til Albrecht Frederik osv.

 

Her skal vi huske på, at på den tid kunne jøder kun bo lovligt i Hovedstaden, og deres erhvervsmuligheder var begrænset.

Wulf var handelsmand, og snart fik han borgerbrev som købmand i Kalundborg, som på den tid havde Sjællands næststørste havn. Senere flyttede familien til Holbæk, og etablerede en købmandsgård lige uden for Smedelundsporten. Der hvor Føtex nu ligger.

Ældste søn Peter, som var isenkræmmer forsvandt pludselig, men blev senere fundet i Aarhus med efternavnet Albrectsen.

Alt i alt et spændende foredrag, og jeg kan kun opfordre interesserede i at læse Birgits bog Kayle, som kan lånes på landets biblioteker.

Kaffepause

 

 

 

 

 

 

 

 

 

/ref Kaare Grodal