Skip to content

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland
deltog med en stand på Folkemøde Kalundborg, der blev afholdt i Høng den 30. maj 2015, tæt ved Høng Hallen, hvor foreningen traditionelt også er på hjemmebane, nemlig ved den årlige slægtsforskerdag, der jo som bekendt bliver afholdt dér.

(I år er slægtsforskerdagen den 10. oktober, sæt kryds i kalenderen).

På Folkemødet, hvor mange foreninger i Kommunen, var inviteret til at opstille en stand, deltog Slægtshistorisk Forening Vestsjælland med 3 bestyrelsesmedlemmer, i håbet om at skabe interesse for foreningen og slægtsforskning i almindelighed.

Foreningens bestyrelsesmedlemmer fortalte beredvilligt de mange besøgende på standen om slægtsforskning, slægtsforskningsprogrammer og ofte benyttede kilder.

De deltagende medlemmer fra foreningen, fik også selv lært noget, nemlig at der findes en online database med navne på en række af modstandsbevægelsens medlemmer.

Se link her: http://modstand.natmus.dk/Soegning.aspx

Dagen var præget af et godt vejr med ganske ubetydelige byger, og foreningens brochurer blev uddelt med rund hånd.

Der var dog desværre ikke nogle af de interesserede gæster på standen, der i første omgang meldte sig ind i vores forening, men det kan være at indtrykkene fra dagen, lige skal fordøjes først, men vi ser sikkert et par nye ansigter til Slægtsforskerdagen.

En evaluering af dagen var entydig: Det var en god og hyggelig dag, og Foreningen deltager gerne på næste års Folkemøde eller ved andre lignende arrangementer.

27.06.2015, Michael Lundegaard Augustesen