Skip to content

Foredrag ved John Simonsen

john_sKaare bød velkommen til de fremmødte tilhørere samt til John Simonsen og gav straks ordet videre til sidstnævnte.

John Simonsen (JS) fortalte, at hans far, Holger Simonsen, døde i 1934, da JS var 2 år gammel, så ha havde aldrig kendt sin far, og han havde heller aldrig hørt ret meget om faderens familie.

Da moderen døde, overtog JS en del effekter, bl.a. en papæske, som viste sig at indeholde papirer og fotos fra faderens tid. Ved at studere disse papirer og fotos lærte JS sin fars familie at kende, og han kunne genskabe sin fars liv som sømand på de 7 verdenshave.

Faderen voksede op i Århus, for hans forældre var grønthandlere. I 1911 tog faderen ud at sejle som dæksdreng på en skonnert, som fortrinsvis sejlede indenlands, men der var også ture til Skotland med kul.

dsc00270-bHolger Simonsen skiftede hyre adskillige gange og altid på sejlskibe. Han kom i første omgang til Canada, hvorefter sejladsen gik sydover til Sydamerika. Fra Sydamerika gik turen til Australien og igen tilbage til Sydamerika. Videre til Oregon i USA og så igen til Australien. Herfra sejlede han nordpå til Indien, hvor bl.a. Bombey blev besøgt.

Atter tilbage til Australien og derefter til USA, nærmere bestemt San Francisco, hvor han afmønstrede i 1917. Han gik ind i den amerikanske flåde, hvor han sejlede med krigsskibet Kansas under resten af 1. verdenskrig.

Til slut vendte han hjem til Danmark og gik i land.

I 1922 blev Holger Simonsen ansat som politibetjent, men desværre døde han som nævnt allerede i 1934 kun 39 år gammel.

04.10.2016, Mogens Pag

Foredrag v/John Simonsen: Hvad du nok ikke vidste om Danmark i 1870

Tirsdag d. 26. april mødte 19 medlemmer op til ovennævnte foredrag på Holbæk Bibliotek.

Kaare bød velkommen til de fremmødte samt til John Simonsen og frue og gav straks ordet til aftenens foredragsholder.

John Simonsen (JS) fortalte, at han kun var 2 år gammel, da hans far døde.

Blandt faderens papirer fandt han et foto af en soldat. Ved en nærmere undersøgelse fandt JS ud af, at soldaten var hans farfar, og det mærkelige var, at ”soldaten” var iklædt uniform med sabel i bæltet, rød krave og røde kanter på uniformsjakken. Dette gav umiddelbart indtryk af, at der var tale om en officer, men dette kunne JS ikke få til at stemme, da hans farfar nærmest var at betegne som fattiglem. Hvordan mon det hang sammen?

Farfaderen var født i 1847 i Aarhus amt og blev konfirmeret i 1861. i 1869 kom han ind som soldat for at aftjene sin værnepligt. På uniformshuen kunne læses tallet 28, og JS fandt ud af, at hans farfar havde gjort tjeneste i 28. bataljon under 1. Jyske brigade.

Ved sine undersøgelser blev JS opmærksom på et overset kapitel i Danmarks historie, hvor risikoen for landets fremtid stod på spil. Konflikten i juni-august 1870 mellem Frankrig og Preussen kunne have haft alvorlige konsekvenser for Danmark, hvis vi havde ageret forkert.

Nogle opfordrede Danmark til at vælge side i konflikten, mens andre frarådede det. Heldigvis forholdt Danmark sig neutral, og farfaderen slap således for en eventuel deltagelse i konflikten.

Billedet af farfaderen gengiver en menig soldats almindelige uniform, som efterfølgende er blevet farvelagt.

Farfaderen blev i 1876 gift med Abelone, og han nedsatte sig som grønthandler i Munkegade i Aarhus.

John Simonsens farfar døde i 1915.

 Efter kaffepausen, hvor deltagerne nød en hjemmelavet lagkage i anledning af foreningens 40 år jubilæum, fortalte John Simonsen om Radio RAS.

Radio RAS er hjemmehørende i Rødovre og kan kun høres på nettet. Der sendes 24/7 og er landsdækkende. Radioen kan høres påwww.radioras.dk, samt på smartphone og tablet, på Wifi og på vTuner.

På radioen har JF programmer, der omhandler slægtsforskning, og han opfordrede alle, der havde en god historie at fortælle, til at kontakte ham på Radio RAS, hvilket kan ske på ovennævnte hjemmeside, på mailadressen radioras2610@gmail.com eller ved direkte udsendelser på 36 73 79 89.

Radio RAS er politisk og religiøst neutral i alle udsendelser.

Adressen er Højnæsvej 63, 2610 Rødovre.

20.05.2016, Mogens Pagh

 

Referat fra Foredrag med professor Ulrik Langen d. 9/3-16 i Kalundborg.

Kaare bød velkommen til de fremmødte medlemmer samt til aftenens foredragsholder og gav straks ordet videre til samme. 

Ulrik Langen havde koncentreret sit indlæg til at handle om tyveriet af Guldhornene d. 4. maj 1802.

Guldhornene blev opbevaret i kongens Kunstkammer på 2. sal i bygningen overfor Christiansborg i Rigsdagsgården. D. 4. maj 1802 låste tyven sig ind gennem flere døre, inden han fra et skab fjernede de to guldhorn med en samlet vægt på 7 kg., tog dem med hjem og begyndte at omsmelte dem.

Guldhornene var som nationalklenodier gået fuldstændig tabt.

En ung pige, Kirsten Svendsdatter, fandt i 1639 det største af hornene på en vej ved Tønder. Trods ihærdig eftersøgning fandt man intet andet i området. Først i 1734 blev det andet horn fundet af husmand Erik Lassen mindre end 20 meter fra det første horns findested.

Tyven, Niels Heidenreich, stammede fra Foulum i Jylland og var søn af en degn. Han var godt begavet og kom via Latinskole til København. Problemer i familien gjorde, at hans mor have stiftet stor gæld, og for at hjælpe hende, begyndte kriminaliteten. Han konstruerede bl.a. en maskine, som kunne trykke falske lånesedler fra Det Kongelige Assistenshus. Disse lånesedler kunne omsættes illegalt, hvorved han kunne tjene nogle penge. Han fandt også på at trykke pengesedler, men det var en dårlig idé, for han blev opdaget og sat i Tugt- Rasp-og Forbedringsanstalten på Christianshavn for livstid. Efter nogle år med god opførsel og adskillige benådningsansøgninger, blev han løsladt sidst i 1700-tallet.

Det gik så godt i nogle år indtil den 2. maj 1802, hvor han stjal guldhornene. I sin lejlighed omsmeltede han hornene og lavede bl.a. smykker og mønter af guldet. En del af guldet blev efterfølgende fundet igen, men langtfra alt dukkede op igen.

Niels Heidenreich røg straks tilbage til i Forbedringsanstalten, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Han blev som den eneste straffet for tyveriet af Guldhornene, selvom mange måtte have haft kendskab til, hvorfra han pludselig var kommet i besiddelse af så store mængder guld. Han selv bedyrede, at ingen andre kendte til tyveriet, og det accepterede man åbenbart.

Ulrik Langen har bl.a. skrevet en bog om tyveriet af Guldhornene. Denne bog, ”Tyven”, fortæller mere indgående om Niels Heidenreich, hans person og hans familie og deres skæbner.

Alt i alt et spændende foredrag, som afstedkom en hel del spørgsmål.

17.03.2016, Mogens Pagh

 

Referat fra generalforsamlingen de, 10. februar 2016 i Høng.

Pkt. 1: Valg af dirigent.

Finn Lendal foreslået og valgt.

Generalforsamlingen konstateret lovlig indkaldt. Ingen bemærkninger til dagsorden.

Pkt. 2:  Bestyrelsens beretning v/Formanden.

”Så er der gået endnu et år, og som sidste år er det gået over forventning. Året endte med et lille overskud, som nok skyldtes, at vi måtte aflyse et af forårets møder. De konkrete tal kommer Kamma med under næste punkt på dagsordenen.

Vi fik 7 nye medlemmer i 2015, som hermed ønskes velkommen. Men da vi mistede 9, er nettoresultatet en tilbagegang på 2, så vi har 74 medlemmer nu.

Det blev altså kun til 5 velbesøgte egentlige møder, men vi deltog også i Kalundborgs Folkemøde i foråret i Høng, og det var en så stor en succes, at vi også i år vil bruge d. 28. maj ved hallen i Høng, hvor I er meget vedkommen til at komme forbi, det er ganske gratis og uforpligtende.

Da referaterne fra møderne findes både på hjemmesiden og i medlemsbrevene, skal jeg undlade at trætte jer med omfattende referater her, men kun opfordre jer til at komme med forslag til nye emner.

Annonceringen af vore møder på DIS-Danmarks hjemmeside kører stadig problemfrit efter Mogens har overtaget jobbet med at lægge dem ind.

Samarbejdet med DIS-Holbæk kører på meget lavt niveau, men vi generer ikke hinanden.

Møderne i Kalundborg har vi flyttet fra kantinen på Skolen på Herredsåsen til Sprogcentret i Elmegade 19, 4400 Kalundborg, som vi er meget tilfreds med. Men til efteråret skal vi finde et nyt sted, da Sprogcentret flytter, og vi ikke kan flytte med.

Samarbejdet med Folkeuniversitetet kører stadig problemfrit, efter vi er skiftet fra Holbæk til Kalundborg.

Til slut vil jeg takke bestyrelsen for et godt samarbejde, som gør det let at være formand!”

Ingen bemærkninger til beretningen, som blev enstemmigt godkendt.

Pkt. 3: Regnskab v/Kassereren.

Regnskabet blev gennemgået med enkelte bemærkninger fra Kassereren.

Ingen bemærkninger til regnskabet, som blev enstemmigt godkendt.

Pkt. 4: Budget v/Kassereren.

  1. Kassereren fremlagde budgettet for næste år.
  2. Kassereren foreslog uændret kontingent for næste år.

Ingen bemærkninger til hverken punkt a eller b. Begge punkter enstemmigt vedtaget.

Pkt. 5: Indkomne forslag v/Sekretæren.

Eneste forslag var Bestyrelsens ændringsforslag til enkelte paragraffer i vedtægterne, som Sekretæren redegjorde baggrunden for.

Enkelte forslag af redaktionel karakter, som blev noteret.

Vedtægtsændringerne herefter enstemmigt vedtaget.

Pkt. 6: Valg til bestyrelsen.

  1. Michael Lundegaard-Augustesen – modtager genvalg.
  2. Kamma Rasmussen – modtager genvalg.
  3. Kaj Cedersted – modtager ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslå Poul Carlsen som nyt bestyrelsesmedlem.

Michael Lundegaard-Augustesen, Kamma Rasmussen og Poul Carlsen valgt med akklamation.

Pkt.7: Valg af bestyrelsessuppleant.

a: Hans Revsbæk – modtager genvalg.

Bestyrelsen havde bedt om forslag til ny suppleant, såfremt Poul Carlsen opnåede valg.

Kaj Cedersted havde på forhånd accepteret valg som suppleant, hvis ingen anden blev foreslået.

Hans Revsbæk og Kaj Cedersted valgt med akklamation.

Pkt. 8: Valg af revisor.

Ikke på valg.

 

Pkt. 9: Valg af revisorsuppleant.

  1. Kaj Sørensen – modtager genvalg.

Kaj Sørensen valgt med akklamation.

Pkt. 10: Eventuelt.

Sekretæren opfordrede medlemmer til at komme med forslag til foredragsemner.

Kirsten Larsen mente, at foreningens hjemmeside blev forsømt. Der var kommet meget nyt i 2015 på nettet, som hjemmesiden burde henvise til, men der var ikke sket nogen opdatering længe.

Kirsten havde samlet en hel A4-side med oplysninger om aktuelle links, som hun ville formidle videre til foreningen.

Hun henviste i øvrigt til Facebooks to grupper om slægtsforskning, hvor man kunne få hurtig svar på sine spørgsmål, ligesom hun henviste til ”Danish Family Search”.

Dirigenten takkede for god ro og orden og overgav generalforsamlingen til Formanden.

Formanden sagde tak til Dirigenten, takkede medlemmerne for det pæne fremmøde og erklærede herefter generalforsamlingen for slut.

Herefter var der kaffepause inden aftenens foredrag v/Jørgen Kristensen.

Referat fra Jørgen Kristensens foredrag.

Efter generalforsamlingen og kaffepausen gav formanden ordet til aftenens foredragsholder, Jørgen Kristensen, medlem af DIS-Danmarks bestyrelse.

Jørgen Kristensen (JK) forklarede, at hans indlæg i aften nærmest var en inspiration til slægtsforskning i mindre kendte områder.

Han tog udgangspunkt i sin egen morfar, om hvem han kun vidste kom fra og havde boet i Herstedvester. Da han ikke havde fået mange oplysninger fra sin mor, var det svært at finde noget om morfaren.

På et tidspunkt havde JK dog hørt bynavnet Lyndby nævnt, og da han kiggede i folketællingen 1930, opdagede han, at hans morfar på det tidspunkt boede i en ejendom i denne lille by vest for Roskilde.

I folketællingen var anført matrikelnumre, og via dette nummer på adressen fandt han oplysninger i skøde-og panteprotokollerne. Her kunne JK læse, hvornår hans morfar havde købt ejendommen.

Ved et kig i Tingbøgerne på Arkivalieronline kunne han nu se, hvornår hans morfar havde købt ejendommen, og samtidig opdagede han en bemærkning om, at ejendommen havde været på tvangsauktion.

Efter denne tvangsauktion var hans morfar flyttet tilbage til Herstedvester.

I tingbøgerne kunne han se tidligere og senere ejere, ligesom købspriser for og lån i  ejendommen kunne læses.

JK kiggede herefter i Brandforsikringsprotokollen, hvor han kunne se, hvordan ejendommen var opført, herunder oprindelig form og anvendte materialer, evt. senere ombygninger samt diverse værdiansættelser.

Endelig benyttede JK sig af Kort-og Matrikelstyrelsens kort, hvor han kunne se ejendommens placering. Et besøg i Lyndby viste, at ejendommen stadig eksisterer, og JK benyttede lejligheden til at hilse på ejendommens nuværende ejere.

Jørgens Kristensens lille foredrag gav nogle fine idéer til at komme videre med eftersøgningen af aner, som man måske ikke ved så meget om.

21-02-2016, Mogens Pagh/referent

Efter Jørgen Kristensens inspirerende foredrag, konstituerede bestyrelsen sig med uændret fordeling af posterne.

Foredrag v/Ulrich Alster Klug på Sprogcentret i Kalundborg.

24 tilhørere var mødt op, og Kaare bød velkommen til de fremmødte samt til Ulrich Alster Klug.

Ulrich startede med at spørge om, hvem der havde aner, som var udvandret. De få, som ikke markerede, fik at vide, at de ikke var normale – underforstået, at det har de fleste.

Udvandringen fra Danmark foregik med skib fra Larsens Plads i København. Fra 1820 og frem til 1860 var der tale om et beskedent antal udvandrere, kun nogle få tusinde, men efter ophævelsen af amtspaskravet i 1862 kom der skred i udrejserne.

Fra 1861-1870 udrejste knap 20.000 personer, fra 1871-1880 var tallet steget til godt 30.000, men fra 1881-1890 nåede man op på næsten 80.000. Herefter begyndte antallet at falde, og i perioden fra 1961-1970 svarede antallet af udvandrere til antallet 100 år tidligere, nemlig knap 20.000.

Der var flere årsager til, at folk udvandrede.

F.eks var der tale om religiøse grupper som mormoner, kvæker og jøder mv.

Økonomi var en anden årsag. Man ønskede at skabe sig en bedre tilværelse og havde hørt om mulighederne i USA.

Nogle blev sendt af sted af kommunen eller staten, som på den måde slap af med kriminelle og socialister.

Endelig var der tale om eventyrlyst som årsag til at udvandre.

Hvor kan man så finde noget om de udvandrede.

Bl.a. kan Udvandreprotokollerne fortælle os noget. Dog var det sådan, at man kun registrerede billetterne og ikke personerne.

Fra 1868 til 1909 udvandrede 327.000 personer fra Danmark, heraf ca. 220.000 danskere. De øvrige bestod af bl.a. svenskere og nordmænd.

Herudover skete der udvandring af personer, som tog hyre på skibe, rejste fra Jylland via Hamborg, eller som udrejste via Sverige, og ingen af disse er registreret i protokollerne, så tallet er større, end angivet ovenfor.

I 1890 boede der 2,1 mio. i Danmark, så det var en relativ stor procentdel, der forlod landet.

De største udvandrelande, målt i % af befolkningen, var Irland,Norge, Sverige og Danmark. I alt udvandrede der 1 mio. personer fra Europa til USA i 1901.

Især var danskerne populære, idet de som regel kunne læse og skrive og bl.a. derfor nemmere og hurtigere lærte sig fremmedsprog.

Når man skal søge efter aner som udvandrede, er der forskellige oplysninger, som skal anvendes.

Begynd altid med oplysninger fra danske arkiver. Konkretiser oplysningerne om de udvandrede: Hvem? Hvornår? Hvorfra og hvorhen?

Ved tidsfæstelse anvendes kirkebøgerne: optræder de som faddere eller forlovere og hvornår?

Folketællingerne: Hvornår er de sidste gang i Danmark?Skifter: Nævnes de i skifter efter relevante slægtninge?

Pasprotokollerne. Indtil 1862 var der amtspaspligt i Danmark.

Lægdsruller (for værnepligtige).

1814-1842 til-og afgangslister i Københavnske kirkebøger.
1814-1857 til-og afgangslister i købstædernes kirkebøger.
1814-1875 til-og afgangslister i kirkebøgerne på landet.
Endelig kan man benytte Politiets efterretninger samt Amtsjournalerne, hvor efterlyste personer kan søges
- - -
Ulrich gennemgik herefter et eksempel på en udvandret person, som ikke umiddelbart lod sig finde. Hun eksisterede slet ikke, viste det sig, men eftersøgningen gav mange andre interessante oplysninger om den pgl. Familie.

Et meget spændende foredrag, som også gav anledning til adskillige relevante spørgsmål.

18.12.2015, Mogens Pagh

Asbjørn Hellum 3. november 2015 i Holbæk

Kaare bød de 19 deltagere og rigsarkivar Asbjørn Hellum velkommen lidt over 19.00 og gav ordet til Asbjørn, som derefter gav et levende foredrag om problemerne mv. fra Statens Arkiver, som i dag er et fyord, der er erstattet med Rigsarkivet.

Arkivets virkelige opgave var ifølge Asbjørn at skue ind i fremtiden, men dertil er autentisk kendskab af fortiden en nødvendighed, for at forstå hvilke rettigheder myndigheder og borgere har. Et godt eksempel er slagsmålet om Kongekroner på Privilegerede Kroer, hvor Hellum forklarede at sådanne aldrig har eksisteret, da det kun var kromanden havde privilegiet, og den sidste kromand med et sådan for længst er afgået ved døden.

Arkivalieloven er fra 1992, og ifølge den skal alle offentlige myndigheder aflevere til Rigsarkivet, med undtagelse af Folketinget, der som lovgivende myndighed står over loven, og kommuner med eget stadsarkiv, som ca. halvdelen af kommunerne har. EDB fylder stadig mere på arkiverne, så stadig flere dokumenter kommer på EDB, og de fylder jo ikke så meget på hylderne som papirerne, som jo fylder mange km. hylder. Vi så lidt fra det nye lager på Bryggen, der er højt ned fra gaffeltrukken, når der hentes fra øverste hylde, og trukken kræver stort styrebevis.

På RA vil man hellere bruge penge på lønninger end på mursten, så man samler arkiverne hvor man kan, og sælger resten. Undervisning står også højt på prioritetsskalaen, af alle fra skolebørn til pensionist-slægtsforskere.

Efter kaffepausen fortalte Asbjørn lidt om tyverierne, og om at sikkerhedsforanstaltningerne sikkert bliver yderlig udbygget frem over.

Derefter fortalte han at der kommer et nyt AO til foråret 16, så må vi håbe det er bedre forberedt end det nuværende, som jo ikke har været præget af stabilitet. Endelig fortalte Hellum at de ikke var for hovne til at samarbejde med andre, som var bedre end dem selv, så de har lagt alle oplysningerne i Daisy ind i en stor europæisk søgemaskine ”Archives Portal Europe” som kan mere end Daisy. Vi kan se mere om den på Daisys hjemmeside. De har også et godt samarbejde med DSF og FS.

A P Møller har spyttet 10 mil. Kr. i en fond, så skatteyderne kan nøjes med 4,5 mil. til digitalisere arkiverne fra Vestindien. Et problem er at transskribere og oversætte fra dansk til engelsk, og gøre det hele søgbart.

Derefter kom Asbjørn lidt ind på problemerne med personfølsomme oplysninger, som jo ikke gerne skal spredes, og til sidst lidt om DigDag, som ikke er lige gode venner med alle browsere, inden Kaare takkede for et godt og levende foredrag.

11.11.2015, Kaare Grodal

Foredrag v/Anton Blaabjerg

I sprogcentret i Kalundborg den 8. september 2015 med titlen: ”Hvor blev tip-tip-oldefars efterkommere af?”

Foreningens første foredrag var velbesøgt af 34 tilhørere. Kaare Grodal bød velkommen til foredraget samt til aftenens foredragsholder.

Anton Blaabjerg begyndte med at gennemgå grundbegreberne i slægtsforskning og forklarede forskellene mellem anetavler, konsangvinitetstavler og efterslægtstavler og forskellige måder at opstille sidstnævnte på.

Næste punkt var kilder til indsamling af stof om efterslægtens personer. Han nævnte smådokumenter i privateje, aviser og mundtlige beretninger samt kirkebøger, skifteprotokoller og skøde-og panteprotokoller.

Kirkebøgernes oplysninger om faddere, til-og afgangslister samt vaccinationslister kan være en god hjælp, når det drejer personer, som er svære at finde. Det samme gælder pasprotokoller, skifter – især udarvsskifter – mageskifter og lægdsruller mv.

Sidste punkt var en gennemgang af muligheder i tiden efter 1875, hvor man foruden de allerede nævnte kilder også kan finde oplysninger i købekontrakter, skøde- og servitutgenparter samt skifteretsattester. Endvidere anvendes senere udgaver af folketællinger med matrikelnumre, vejvisere, telefonbøger, aviser, stater, folkeregisteroplysninger efter 1924 samt CPR-register efter 1968.

Anton Blaabjerg var veloplagt, og foredraget var en ganske god gennemgang  af alle de kilder vi har mulighed for at søge i. Kilder, som de fleste af os nok kender i forvejen, men som vi måske af og til overser.

25.09.2015,  Mogens Pagh

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland
deltog med en stand på Folkemøde Kalundborg, der blev afholdt i Høng den 30. maj 2015, tæt ved Høng Hallen, hvor foreningen traditionelt også er på hjemmebane, nemlig ved den årlige slægtsforskerdag, der jo som bekendt bliver afholdt dér.

(I år er slægtsforskerdagen den 10. oktober, sæt kryds i kalenderen).

På Folkemødet, hvor mange foreninger i Kommunen, var inviteret til at opstille en stand, deltog Slægtshistorisk Forening Vestsjælland med 3 bestyrelsesmedlemmer, i håbet om at skabe interesse for foreningen og slægtsforskning i almindelighed.

Foreningens bestyrelsesmedlemmer fortalte beredvilligt de mange besøgende på standen om slægtsforskning, slægtsforskningsprogrammer og ofte benyttede kilder.

De deltagende medlemmer fra foreningen, fik også selv lært noget, nemlig at der findes en online database med navne på en række af modstandsbevægelsens medlemmer.

Se link her: http://modstand.natmus.dk/Soegning.aspx

Dagen var præget af et godt vejr med ganske ubetydelige byger, og foreningens brochurer blev uddelt med rund hånd.

Der var dog desværre ikke nogle af de interesserede gæster på standen, der i første omgang meldte sig ind i vores forening, men det kan være at indtrykkene fra dagen, lige skal fordøjes først, men vi ser sikkert et par nye ansigter til Slægtsforskerdagen.

En evaluering af dagen var entydig: Det var en god og hyggelig dag, og Foreningen deltager gerne på næste års Folkemøde eller ved andre lignende arrangementer.

27.06.2015, Michael Lundegaard Augustesen

Ejendomshistorie og AO

Kaare bød de 20 tilhørere og Ulrich Alster Klug velkommen 19.00 og gav derefter ordet til Ulrich, som begyndte med ejendomshistorien på nettet.

Det offentlige har altid været interesseret i at holde styr på hvem der ejede hvad, og til dels hvorfor. Dertil er oprettet tingbøger, hvor adkomster og hæftelser er indført kronologisk. Midt i det 19. århundrede blev det nødvendigt at oprette et register til tingbøgerne, Realregistret, som fra 1920erne blev erstattet af et løsbladsystem. Når et blad var fyldt, blev det Omskrevet, dvs. alle gældende poster blev overført til et nyt blad, og det gamle blev arkiveret. Her er det vigtig at notere hvilke dato bladet blev omskrevet, hvis man vil have fat i et udskrevet, for at få kød på slægtshistorien.

København er altid noget for sig selv, så der skal matr. nr. stå på hoveddøren.

Fra den første egentlige matrikel fra 1688 er der bevaret meget, men der mangler kort, og nummereringen kan ikke oversættes til de matr. nr. vi bruger i dag, som går tilbage til udskiftningen. På udskiftningskortene som blev tegnet 1803-22 står ejer/fæster. Kortene blev opdateret 1841, hvor også navnene brev rettet, hvor der havde sket ændringer, tilsvarende i de tilhørende Hartkornsekstrakter er der i de ældre også sket er opdatering af navnene, som kan være en stor hjælp. Kort- og Matrikelstyrelsen har oprettet en rigtig god hjemmeside: http://hkpn.gst.dk/ , hvor det er let at finde slægtsforskeres foretrukne kort og protokoller.

Ulrich viste flere eksempler fra Chr. V’s matrikel, men de mest interessante for slægtsforskere, de renskrevne, mangler at blive digitaliseres.

Der var en lang emneliste, så selv om kl. blev 22.00 før Kaare takkede Ulrich for det gode foredrag, manglede der stadig emner, så vi ser nok Ulrich igen. Han havde for øvrigt oprettet en ny side med link og forklaring mv. til ejendomshistorie: http://www.dannebrog.biz/ejendomme/

Kaare Grodal