Skip to content

Sæsonens første Caféaften på Kalundborg Bibliotek

Sæsonens første Caféaften blev afholdt på Kalundborg Bibliotek den 10. september, kl 18:30.

Vi var omkring 10 deltagere, som hjalp hinanden med at komme videre med vores slægtsforskning.

Biblioteket serverede kaffe og kager - vi havde en rigtig hyggelig og givtig aften på denne workshop.

Næste gang er den 8. oktober - kig ind - her kan du tale med andre, som er interesserede i slægtsforskning.

/Hans Revsbæk

 

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev 4_2019

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev, sommeren 2019

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor

Torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 – ca. 21.00

Foredrag ved Michael Dupont, overassistent hos Rigsarkivet.

22 deltagere var mødt frem til foredraget.

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Vi skal også se på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og måske er registreret i de berømte udsætterprotokoller.

Selv om moderens navn ikke står i kirkebogen, kan der være muligheder alligevel. Meget af dette materiale findes nu på internettet.

Vi så på faderskabssager, jordemoderprotokoller o.a. arkiver, der er relevante omkring børnefødsler.

Faderskabssager

Derefter gennemgik Michael hvad en faderskabssag er.

Fra 1938 blev det en politiopgave at søge at fastslå faderskabet. 10 månedersdagen er tidspunktet,  hvor barnet er avlet. Det står ofte i kirkebogen som "10 md".

Jordemoderprotokoller og embedslægearkiver

Her finder man info om fødsel, vaccination, epedimier o.lign.

I 1750 oprettes fødselsstiftelsen, hvor kvinder kan føde anonymt frem til 1908. Fra 1908-1938 noteres moderen i protokol over ugifte fødende. Det var farligt at føde på fødselsstiftelsen fordi man ikke kendte til bakterier, så der kunne opstå epedimier fordi læger ikke var gode til at vaske hænder, når de gik fra patient til patient.

Udsætterprotokoller er protokoller over, hvor børnene blev sat i pleje.

Arkivloven

Desuden gennemgik Michael arkivloven

Præsentation fra mødet slettet, som aftalt med foredragsholderen

/ref. Hans Revsbæk

Inspiration til slægtsforskning, - måske du får lyst til at gå der, hvor dine forfædre gik og meget andet.

Tema: Inspiration til slægtsforskning, - måske du får lyst til at gå der, hvor dine forfædre gik og meget andet.

Der var omkring 15 deltagere, som fik hjælp af øvrige deltagere med at løse aktuelle problemer med slægtsforskning.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredrag ved Ulrich Alster Klug, foredragsholder, underviser og forfatter.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredraget illustrerer hvor tæt vi kan komme på vore slægtninge fra den periode, hvor flest kilder blev ført og er bevaret fra, nemlig perioden 1750 til ca. 1940, og der tegnes et portræt af slægten, navnlig af skibsreder Hans Christian Dreier, hvis fader døde på fattiggården i Svendborg, og hvis døtre døde på sindssygehospitaler. De anvendte kilder spænder vidt og omfatter materiale fra bl.a. kommune-, retsbetjent-, gods-, statshospitals-, amts- og embedslægearkiver.

Der var mulighed for at købe en række hæfter om slægtsforskning.

Stamfaderen til slægten var Hans Larsen Svarer. Han var drejer, husmand ig urmager. Efterfølgende kan man se efternavnet Drejer, som senere blev til Dreyer. Slægten blev en urmagerslægt.

Ulrich Alster gav os en interessant og levende beretning om sin familie, som ud over urmagere også - for nogles vedkommende - var kriminelle.

Generalforsamlingen blev afholdt i Rosenvængets Selskabslokaler, Høng 28. februar 2018. Der var 21 medlemmer tilstede. Se referat og regnskab/budget via nedenstående links.

Det blev vedtaget at hæve husstandskontingentet til 230 kr. - 200 kr. for pensionister. Kontingent opkræves pr. 1. august 2019, hvor de vedtagne kontingenter for 2019 opkræves.

Referat 2019

Regnskab 2018 og budget 2019

 

Michael Augustesen, formand for Slægtshistorisk Forening Vestsjælland, fortalte om DNA i slægtsforskning på Kalundborg Bibliotek. Hvad kan vi finde og hvordan?

DNA findes i vore kroppe og er en præcis beskrivelse af personen, arveegenskaber osv.

Metoden har i mange år været brugt af politiet i opklaring af forbrydelser.

En DNA analyse koster omkring 400 kr. Man får et sæt sendt ud, hvor man så følger brugsvejledningen. Det er ganske simpelt en vatpind, som man gnider mod kinden inde i munden, lægger den i en lille beholder og sender den tilbage.

Beskrivelsen af dit DNA lægges ind i en database sammen med alle andre, der har indsendt deres DNA. Derefter kan man sammenholde slægtstavler med DNA-matches.

Kan jeg risikere, at min DNA bruges til andre formål. Ja, FBI kan f.eks. med en dommerkendelse få udleveret DNA rapporten. Michael fortalte, at en morder blev fundet på denne måde.

Se om slægtssammenhænge her:
Oversigt over slægtskab

/ref. Hans Revsbæk

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev, januar 2019

 

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.
6. december 2018

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.

Pernille Juhl er i moden alder blevet forfatter. Hun fandt sin farfars dagbøger, som blev grundlag for hendes første bog. Inspirationen opstod i julen, hvor Pernille fik fat i dagbøgerne som da var 100 år gammel. Materialet er meget velbevaret på trods af at noget af materialet havde været med i skyttegravene. Farfar'en fortalte aldrig noget om krigen - noget der er meget normalt for folk, der var med i krigen.

Der var typisk 3 linier skyttegrave og så roterede man mandskabet, så det ikke var de samme der var i front hele tiden.

Bogens hovedperson er fiktiv, men handlingen bygger på dagbøgerne. Farfar'en hed Claus Juhl - bogens hovedpersonen hedder Anders Andersen. Farfar'en var tvunget i tysk krigstjeneste som 24 årig. Han var mejerist i Avnbøl. Principielt måtte sønderjyder kun tale og skrive på tysk.

Mobiliseringsordren kom 1. august 1914.

Familien var dansksindede. Farfar'en var så heldig at få ansvaret for materiellet.

Kæresten, Marie, i bogen var lærerinde.

Den 11. november 1918 kom våbenhvilen endelig. De tyske soldater havde 14 dage til at nå tilbage til Tyskland. De nåede hjem til deres hjemegn i tide.

Pernille Juhl har skrevet følgende bøger:
  • Vent på mig Marie
  • Marens vilje
  • Frihed og ære
  • Det usagte
  • Efter Mørke
  • Når solen står højst

/Ref. Hans Revsbæk