Skip to content

Erik Kann leverede på Slægtsforskerda 2019 foredragene Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller og Klart skib – om udskrevne i marinen på levende og humoristisk vis. Vi var 23 deltagere på slægtsforskerdagen - en trediedel af medlemmerne var således mødt frem :-)

Lørdag den 26. oktober 2019 kl. 09.30 15.30

Erik Kann

Slægtsforskerdag med seniorkonsulent Erik Kann, Kennedy Centret og Rigshospitalet, København.

 

 

SFV Slægtsforskerdag 2019

23 medlemmer deltog i Slægtsforskerdagen 2019. Som sædvanlig var foredragsholderen Erik Kann, som også i år leverede et interessant og humoristisk foredrag. Erik agiterede kraftigt for, at vi ind imellem skulle besøge læsesalen på arkivet - der er, specielt inden for dagens emner, en guldgrube af information, som man ikke finder på nettet - så vi må genoptage gamle dyder og følge Eriks råd fra tid til anden 😉

Resumè

1. Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller er bare toppen af isbjerget

I 2016 blev Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller gjort tilgængelige på Arkivalier Online. En guldgrube af informationer er gemt i disse gamle protokoller. Men resolutionsprotokollerne er blot en lille bitte del af Indenrigsministeriets enorme mængder af arkivalier. Man kan uden at overdrive sige, at Indenrigsministeriets arkiv er et af de allervæsentligste for slægtsforskere i tiden efter 1848.

2. Klart skib – om udskrevne i marinen

I dette foredrag gennemgik Erik Kann de kilder, der kan anvendes, når en af dine forfædre har aftjent sin værnepligt i den kongelige danske marine.

Du kom med ombord på det landfaste øvelsesskib på Holmen, hvor den unge kadet lærer om knob og kompaskurs uden at blive søsyg, og vi følger en ung marinesoldat på togt med et af flådens skibe.

I foredraget gennemgik Erik Kann også en masse af alt det supplerende arkivmateriale, der gør arbejdet med udskrivningen til flåden særdeles udbytterigt! Vi var eksempelvis på det lokale toldsted, der havde ansvaret for registrering af udskrevne søfolk, så længe de sejlede i den civile handelsflåde. Jo - vi kom vidt omkring, men Erik Kann garanterede for, at vi kommer sikkert i havn!

Praktisk: Sørullerne blev ikke gennemgået i dette foredrag.

Foredraget gav en introduktion til indholdet af arkivet og en vejledning til, hvordan du skal finde oplysninger i de gamle protokoller.

Supplerende notater fra mødet:
  • Proveniensarkivprincip - et korrespondancesrkiv, dvs. person - administration. Arkiveret i den forvaltning, som er ansvarlig for opgaven.
  • Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk beskriver hvor man finder arkiverne. Daisy er efterhånden mest effektive måde at finde arkivalier på.
  • Journalopbygning:
    • Kol. 1 henvisning til lignende sag
    • Kol. 2 sagsbeskrivelse
    • Kol. 3 sagsbehandling
  • Hvis borgeren indsender sag til amtet, som vidresender sagen til ministeriet - så er sagen i ministeriet registreret under amtets navn.
Materiale fra mødet:
Erik Kann udleverede følgende materiale fra mødet, som ligger til download for deltagerne indtil 27. november 2019:

Vejledning i download:

Når du klikker på en af ovenstående links, åbner du et PDF dokument. For at hente det ned på din PC klikker du på download-symbolet, som den røde pil peger på.

Husk! Du kan kun downloade PDF-dokumenterne i en måned - de blver slettet fra hjemmesiden den 27. november 2019.

PS: Det kan IKKE anbefales at printe præsentationerne.

 

/Hans

Vi var 7 slægtsforskningsinteresserede, som mødtes på Kalundborg Bibliotek den første tirsdag i oktober.

Vi hjalp hinanden med at finde rundt i arkiverne og undersøge hvordan DNA kan bruges i slægtsforskning.

Som altid en hyggelig aften - kom og vær med - du kan se hvornår vi holder næste café aften under "Arrangementer".

/Hans

Mandag den 30. september 2019 på Holbæk Bibliotek

Foredrag Holbæk 1019-09-30
Foredrag om slægtsbøger

 

Vores formand Poul Carlsen bød velkommen til foredragsholderen og 37 gæster.

Kathrine Tobiassen

Bibliotekar Kathrine Tobiasen, medlem af bestyrelsen i Slægt og Data og redaktør af bladet Slægt og Data var aftenens foredragsholder.

 

 

Foredraget handlede om kunsten at skrive en læseværdig slægtsbog og indeholdt følgende emner:

  • Omkostninger og kvalitet ved forskellige former for trykning og udgivelse, evt. e-bog
  • Anvendelse af slægtsprogrammer og tavler for aner og efterslægt
  • Opsætning og skrivestil – tænk på læserens forudsætninger
  • Typografier og anvendelse af billeder og tabeller, registre, kildehenvisninger og bilag
  • Og ikke mindst en opfindsom titel, som ikke signalerer kedsomhed!

Desuden fortalte Kathrine Tobiasen om kilder, som vi kan anvende for at gøre nogle af anernes personlige historier mere spændende. På biblioteker, lokalarkiver og internettet findes et hav af materiale, som man (næsten) frit kan øse af.

Noter fra gennemgangen

Hvem skriver du slægtsbogen til? Husk, at familien ikke nødvendigvis forstår slægtsforskerbegreber, så de skal forklares.
Opstilling:
  • Den professionelle slægtsbog
  • Anetavle
  • Efterslægtstavlen
  • Konsangvenitetsravle
Den professionelle bør indeholde omkring 500 grene, da den ellers ikke vil være rentabel - en bog skal sælges i 200 eksemplarer for at udgivelsen er rentabel.
Konsangvenitetstavle (blodslægtstavle)
En fuld slægtstavle, hvor søskende til forfaderen i den lige linje, tages med.
Slægtsprogrammer indeholder fakta fra fødsel tkl død. Som regel er der en mulighed for at lægge en historie om de enkelte personer ind. Et slægtsprogram vil altid udelukkende være et grundlag for udarbejdelse af en slægtsbog.
Fortæl en historie om din ane ud fra de kilder, der er om anens erhverv og om livsforhold og samfundsforhold på anens tid. Undgå opremsning - fortæl en historie.
Udgangspunkt: De gamle kilder - omskriv og forklar - nutidige læsere forstår ikke de gamle begreber.
  • Fæste- og skifteprotokoller
  • Aftægtskontrakter
  • Borgerprotokoller
  • Breve og dagbøger
Andre kilder:
  • Lokalhistorie
  • Aviser
  • Noget om anens erhverv
  • Danmarkshistorien
Stilistisk:
  • Nutid/datid
  • Moderne/gammel
  • Varier sproget
  • Prøv at skabe billeder
  • Vær konkret ikke abstrakt
Billeder:
Kildefortegnelse - bag i bogen eller nederst på siderne, hvor kilden bruges. Bagest i bogen er nok at foretrække
Ordliste med forklaring af betydning af gamle år. Placeres også bag i bogen.
Bilag bag i bogen
  • Afskrifter af dokumenter
  • Skøder
  • Osv.
Register
  • Slægtsforskningsprogrammets henvisninger.
Udgivelse
  • Print selv
  • Tryk på trykkeri
  • Print on demand firma
  • Få et lokalarkiv eller en fond til at hjælpe med udgivelsen
Indbinding
  • Ringbind
  • Rigtig indbinding
E-bog
Hjemmeside eller powerpoint.
Hvem skal have bogen? Interesserede familiemedlemmer. Desuden vil følgende være interesseret i at få et eksemplar:
  • Lokalarkiv og lokale biblioteker
  • Det Kgl. Bibliotek og Dansk Bogfortegnelse
  • Slægtsforskernes Bibliotek

/Hans Revsbæk

Sæsonens første Caféaften på Kalundborg Bibliotek

Sæsonens første Caféaften blev afholdt på Kalundborg Bibliotek den 10. september, kl 18:30.

Vi var omkring 10 deltagere, som hjalp hinanden med at komme videre med vores slægtsforskning.

Biblioteket serverede kaffe og kager - vi havde en rigtig hyggelig og givtig aften på denne workshop.

Næste gang er den 8. oktober - kig ind - her kan du tale med andre, som er interesserede i slægtsforskning.

/Hans Revsbæk

 

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev 4_2019

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev, sommeren 2019

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor

Torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 – ca. 21.00

Foredrag ved Michael Dupont, overassistent hos Rigsarkivet.

22 deltagere var mødt frem til foredraget.

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Vi skal også se på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og måske er registreret i de berømte udsætterprotokoller.

Selv om moderens navn ikke står i kirkebogen, kan der være muligheder alligevel. Meget af dette materiale findes nu på internettet.

Vi så på faderskabssager, jordemoderprotokoller o.a. arkiver, der er relevante omkring børnefødsler.

Faderskabssager

Derefter gennemgik Michael hvad en faderskabssag er.

Fra 1938 blev det en politiopgave at søge at fastslå faderskabet. 10 månedersdagen er tidspunktet,  hvor barnet er avlet. Det står ofte i kirkebogen som "10 md".

Jordemoderprotokoller og embedslægearkiver

Her finder man info om fødsel, vaccination, epedimier o.lign.

I 1750 oprettes fødselsstiftelsen, hvor kvinder kan føde anonymt frem til 1908. Fra 1908-1938 noteres moderen i protokol over ugifte fødende. Det var farligt at føde på fødselsstiftelsen fordi man ikke kendte til bakterier, så der kunne opstå epedimier fordi læger ikke var gode til at vaske hænder, når de gik fra patient til patient.

Udsætterprotokoller er protokoller over, hvor børnene blev sat i pleje.

Arkivloven

Desuden gennemgik Michael arkivloven

Præsentation fra mødet: Uægte børn og arme kvinder NY 2019 - slettes 31. januar 2020

/ref. Hans Revsbæk

Inspiration til slægtsforskning, - måske du får lyst til at gå der, hvor dine forfædre gik og meget andet.

Tema: Inspiration til slægtsforskning, - måske du får lyst til at gå der, hvor dine forfædre gik og meget andet.

Der var omkring 15 deltagere, som fik hjælp af øvrige deltagere med at løse aktuelle problemer med slægtsforskning.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredrag ved Ulrich Alster Klug, foredragsholder, underviser og forfatter.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredraget illustrerer hvor tæt vi kan komme på vore slægtninge fra den periode, hvor flest kilder blev ført og er bevaret fra, nemlig perioden 1750 til ca. 1940, og der tegnes et portræt af slægten, navnlig af skibsreder Hans Christian Dreier, hvis fader døde på fattiggården i Svendborg, og hvis døtre døde på sindssygehospitaler. De anvendte kilder spænder vidt og omfatter materiale fra bl.a. kommune-, retsbetjent-, gods-, statshospitals-, amts- og embedslægearkiver.

Der var mulighed for at købe en række hæfter om slægtsforskning.

Stamfaderen til slægten var Hans Larsen Svarer. Han var drejer, husmand ig urmager. Efterfølgende kan man se efternavnet Drejer, som senere blev til Dreyer. Slægten blev en urmagerslægt.

Ulrich Alster gav os en interessant og levende beretning om sin familie, som ud over urmagere også - for nogles vedkommende - var kriminelle.