Skip to content

Foredrag med slægtsforsker og foredragsholder Gitte Bergendorff Høstbo om slægtsforskning i Sverige.

Foredrag med slægtsforsker og foredragsholder Gitte Bergendorff Høstbo om slægtsforskning i Sverige.

Referat fra mødet den 4. december 2019

Til mødet var mødt 18 deltagere til endnu et godt foredrag, denne gang ”Hvordan jeg fandt mine svenske rødder” af Gitte Bergendorff Høstbo.

Bemærk, at det er et rigtig godt og velegnet lokale, hvor der plads til mange flere. Det ser også ud til at medlemmerne tager godt imod arrangementet med kaffe og kage i pausen – denne gang var det nu
æbleskiver i rigelige mængder.

Gitte startede med at fortælle om hjemmesiden genealogisk-forlag.dk/ der umiddelbart handler om noget helt andet – nemlig forbrydere, hovedsagelig danske. På hjemmesiden kan man ved navnesøgning lige nu søge imellem 2000 forbrydere fra Københavns Politis ældste  forbryderalbum samt fra forbryderalbum og sager fra Helsingør byfoged.

Der præsenteres både portræt af personerne samt deres data. En interessant database, der løbende udbygges. Ikke umiddelbart relevant for aftenens emne – og dog; der er også en lang liste med links.

Nogen af os kendte i forvejen Gitte som medforfatter til bogen Forbrydelsens ansigt af Poul Duedahl, Peter Wodskou og Gitte B. Høstbo; en interessant bog som blev kåret til ”Årets Historiske Bog 2013”.

Så kan det ellers nok være at det gik los. Gittes bedsteforældre kom til Danmark fra Sverige, fra familier der viste sig at brede sig over stort set hele verden.

Det blev et medrivende foredrag af en gudsbenådet foredragsholder. Vi fik præsenteret interessante personligheder - som den smukke og rare bedstefar, der siden dukkede op i politiets registre (bl.a. ovennævnte database) i flere omgange. Der var også den skumle slægtning, en særling der altid havde en hvid kat på skulderen.

En vigtig advarsel til de der forestiller sig at invitere amerikanske slægtninge til at bo hos sig – det er simpelthen en katastrofe ifølge Gitte.
Hun holder sig ellers ikke tilbage med at søge slægtninge. En gang havde hun på internationale databaser fundet ca. 1500 personer med efternavnet Bergendorff, hvad gør man med dem? Pludselig stod hendes
undrende ægtefælle med 1500 personlige breve som skulle bringes til posthuset – og frankeres!

Det mest besynderlige er nok at der i tiden efter kom svarbreve fra næsten alle!

Tænk jer blot at kunne lægge sin anetavle op på stuegulvet i form af næsten 1500 personlige breve.

Hvad fik vi så ud af foredraget – vi fik præsenteret en mængde opslag i databaser fra mange lande, dog mest svenske og danske, det gik rigtig stærkt. Personligt valgte jeg som alle andre blot at lytte til foredraget, der
hastigt skiftede imellem konkrete opslag og diverse anekdoter. Jeg havde simpelthen ikke tid til at notere blot web-adressene.

Som det fremgår synes jeg at det var et rigtig godt foredrag. Skulle jeg endelig vove at foreslå en rettelse til foredragets titel må det være noget i retning af ”Hvad jeg fandt om mine svenske rødder”.

Jeg nåede nemlig ikke rigtig at fange hvordan, men fik dog opfattelsen af at det med tiden er blevet meget nemmere at få adgang til de svenske kilder.

Så må jeg jo se om jeg kan finde ud af hvordan.

ref/Ove Jensen

Danmark hørte i anden halvdel af 1800-tallet i forhold til befolkningens størrelse til et af de førende udvandringslande i Europa. I begyndelsen rejste man af religiøse grunde, men fra sidst i 1860’erne tiltrukket af bedre lønforhold og udviklingsmuligheder i Nordamerika.

Mandag den 18. november 2019

Henning Bender

Danmark hørte i anden halvdel af 1800-tallet i forhold til befolkningens størrelse til et af de førende udvandringslande i Europa. I begyndelsen rejste man af religiøse grunde, men fra sidst i 1860’erne tiltrukket af bedre lønforhold og udviklingsmuligheder i Nordamerika. Samtidigt blev rejsen billigere og lettedes af de nye jernbaner og dampskibe.

Mag.art. Henning Bender fortalte ud fra sin omfattende viden om den danske udvandring. Han var fra 1989 -2008 leder af Det danske Udvandrerarkiv i Aalborg og var 1974-2008 byens første stadsarkivar. Han har skrevet en lang række artikler om udvandringen til Amerika og indvandringen fra Sverige.

Henning Bender fortalte om sin danske udvandrerdatabase, der omfatter mere end ½ million danske udvandrere og andre relevante kilder på nettet. Om hvem udvandrerne var og hvorfor, hvornår og hvordan de rejste, og han viste egne fotografier fra de steder i det fremmede, hvor danskerne særligt slog sig ned.

Mere om udvandringen, samt bøger og foredrag herom kan findes på hjemmesiden:  Henning Bender

Noter fra mødet v/ Ove Jensen

25 deltagere var mødt op til et spændende foredrag om emnet Udvandring til Amerika.

Vi blev hurtigt klar over at Henning Bender har en stor erfaring om emnet, og er en fantastisk foredragsholder, som fortalte en medrivende og koncentreret historie. Naturligvis var der en del statistik, men foredraget var fyldt med spændende personskildringer, så kedeligt blev det aldrig.

Henning startede med at fortælle om Det danske Udvandrerarkiv  som han var leder af i perioden 1989-2008. Langt de fleste danske udvandrere forlod Danmark med skib fra København, så udvandrerarkivets database over Københavns Politis Udvandrerprotokoller er et rigtig godt sted at starte.

Nu er det jo sådan at Henning ikke bare fortæller om udvandringen! Han har ovenikøbet tilrettet foredraget så det har eksempler og statistikker om udvandringen fra Vestsjælland; bedre kan man vel ikke ønske det.

Jo – det kan man, for hele foredraget er tilgængeligt på hjemmesiden
Henning Bender til studie på nettet og evt. download. Klik på Foredrag – derpå under 2019, klik på linien: 18.11.2019 Udvandringen fra Danmark og Vestsjælland/Kalundborg

De i alt 94 illustrationer beretter en meget omfattende historie, som det er vanskeligt at referere i enkeltheder. Jeg hæftede mig f.eks. ved beretningen om udvandrernes besværlige rejse mod vest da man før jernbanerne måtte følge søer og floder, og ellers gå!

Det var også interessant at høre om modviljen imod de mange mormoner der emigrerede til Amerika og slog sig ned i store religiøse kolonier hvor de dyrkede deres flerkoneri – og så i et land præget af utallige mandlige indvandrere og
disses vanskeligheder med at skaffe sig en hustru. Nutidens mænd må undre sig over hvordan de får tid til deres ihærdige indsamling af personoplysninger til Family Search.

Også at det på en måde var en dansker der startede bølgen af massakrerne der omtrent udryddede indianerne! Det har vi ikke hørt meget om, men mere om de ”heltemodige” soldater, som fik nedkæmpet de ”bestialske vilde”. Sagen er, at en dansker havde en halt ko, som ikke kunne følge med på turen og blev fanget og fortæret af en flok sultne indianere. Ejeren var nærmest ligeglad, men andre havde hørt om det og sørgede for at det blev straffet. Beretningen har
været præsenteret i Siden Saxo nr. 1/2017, og kan studeres nærmere på hjemmesiden Henning Benderunder Bibliografi. Se Den halte ko og krigen på prærien.

Der er i øvrigt en lang række artikler og en egentlig litteraturliste. Det var også rørende at høre om de ”danske” samfund; en masse amerikanere, som holder fast i en tradition om deres danske rødder, dertil en noget kunstig opfattelse af danske traditioner, ikke mindst madvaner som den interessante sammensætning af Medisterpolse og Aebleskiver med snaps til; det kniber mere med vedligeholdelse af det danske sprog.

At finde slægtens udvandrere i Amerika kan være en udfordring, selvom det måske kun er 3-4 generationer tilbage. Længere tilbage skal oplysningerne jo findes i danske arkiver. Det største problem er givetvis de forskellige sprog. Henning viste et eksempel på to brødre der i Danmark hed Møgelgaard til efternavn, men i Amerika optræder med fire forskellige efternavne som Mogland og Moyland. Der var også eksempler på udvandrere der ”skiftede køn” på turen over Atlanten.
Der er adskillige links til interessante hjemmesider i materialet; en der var særlig godt nyt for mig var Find a Grave – som har registreret over 180 millioner gravsten over hele verden, dog antagelig mest i USA.

I princippet burde link til Ancestry være rigtig godt, da der findes en aftale imellem Ancestry og Rigsarkivet der giver danskere adgang til søgesiderne. Det ser også ud til at fungere, idet Ancestry tilbyder gratis registrering. (Nogle af os har dårlige erfaringer med at registrere i Ancestry, så indtil videre bliver jeg ikke registreret! Aftalen går måske i virkeligheden ud på at Rigsarkivet lægger en del kirkebøger i farve på Arkivalieronline; disse optagelser ejes af Ancestry – blot et gæt).

Giv dig god tid til at studere de 94 illustrationer; på Hennings hjemmeside
( Henning Bender) ses hans emailadresse, og han opfordrede direkte til at man spurgte ham om ting man gerne ville have forklaret nærmere.

Erik Kann leverede på Slægtsforskerda 2019 foredragene Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller og Klart skib – om udskrevne i marinen på levende og humoristisk vis. Vi var 23 deltagere på slægtsforskerdagen - en trediedel af medlemmerne var således mødt frem :-)

Lørdag den 26. oktober 2019 kl. 09.30 15.30

Erik Kann

Slægtsforskerdag med seniorkonsulent Erik Kann, Kennedy Centret og Rigshospitalet, København.

 

 

SFV Slægtsforskerdag 2019

23 medlemmer deltog i Slægtsforskerdagen 2019. Som sædvanlig var foredragsholderen Erik Kann, som også i år leverede et interessant og humoristisk foredrag. Erik agiterede kraftigt for, at vi ind imellem skulle besøge læsesalen på arkivet - der er, specielt inden for dagens emner, en guldgrube af information, som man ikke finder på nettet - så vi må genoptage gamle dyder og følge Eriks råd fra tid til anden 😉

Resumè

1. Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller er bare toppen af isbjerget

I 2016 blev Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller gjort tilgængelige på Arkivalier Online. En guldgrube af informationer er gemt i disse gamle protokoller. Men resolutionsprotokollerne er blot en lille bitte del af Indenrigsministeriets enorme mængder af arkivalier. Man kan uden at overdrive sige, at Indenrigsministeriets arkiv er et af de allervæsentligste for slægtsforskere i tiden efter 1848.

2. Klart skib – om udskrevne i marinen

I dette foredrag gennemgik Erik Kann de kilder, der kan anvendes, når en af dine forfædre har aftjent sin værnepligt i den kongelige danske marine.

Du kom med ombord på det landfaste øvelsesskib på Holmen, hvor den unge kadet lærer om knob og kompaskurs uden at blive søsyg, og vi følger en ung marinesoldat på togt med et af flådens skibe.

I foredraget gennemgik Erik Kann også en masse af alt det supplerende arkivmateriale, der gør arbejdet med udskrivningen til flåden særdeles udbytterigt! Vi var eksempelvis på det lokale toldsted, der havde ansvaret for registrering af udskrevne søfolk, så længe de sejlede i den civile handelsflåde. Jo - vi kom vidt omkring, men Erik Kann garanterede for, at vi kommer sikkert i havn!

Praktisk: Sørullerne blev ikke gennemgået i dette foredrag.

Foredraget gav en introduktion til indholdet af arkivet og en vejledning til, hvordan du skal finde oplysninger i de gamle protokoller.

Supplerende notater fra mødet:
  • Proveniensarkivprincip - et korrespondancesrkiv, dvs. person - administration. Arkiveret i den forvaltning, som er ansvarlig for opgaven.
  • Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk beskriver hvor man finder arkiverne. Daisy er efterhånden mest effektive måde at finde arkivalier på.
  • Journalopbygning:
    • Kol. 1 henvisning til lignende sag
    • Kol. 2 sagsbeskrivelse
    • Kol. 3 sagsbehandling
  • Hvis borgeren indsender sag til amtet, som vidresender sagen til ministeriet - så er sagen i ministeriet registreret under amtets navn.
Materiale fra mødet:
Erik Kann udleverede materiale fra mødet, som har ligget til download for deltagerne indtil 27. november 2019 - da slutdato er overskredet er materialet som aftalt med foredragsholderen fjernet fra hjemmesiden.

/Hans

Vi var 7 slægtsforskningsinteresserede, som mødtes på Kalundborg Bibliotek den første tirsdag i oktober.

Vi hjalp hinanden med at finde rundt i arkiverne og undersøge hvordan DNA kan bruges i slægtsforskning.

Som altid en hyggelig aften - kom og vær med - du kan se hvornår vi holder næste café aften under "Arrangementer".

/Hans

Mandag den 30. september 2019 på Holbæk Bibliotek

Foredrag Holbæk 1019-09-30
Foredrag om slægtsbøger

 

Vores formand Poul Carlsen bød velkommen til foredragsholderen og 37 gæster.

Kathrine Tobiassen

Bibliotekar Kathrine Tobiasen, medlem af bestyrelsen i Slægt og Data og redaktør af bladet Slægt og Data var aftenens foredragsholder.

 

 

Foredraget handlede om kunsten at skrive en læseværdig slægtsbog og indeholdt følgende emner:

  • Omkostninger og kvalitet ved forskellige former for trykning og udgivelse, evt. e-bog
  • Anvendelse af slægtsprogrammer og tavler for aner og efterslægt
  • Opsætning og skrivestil – tænk på læserens forudsætninger
  • Typografier og anvendelse af billeder og tabeller, registre, kildehenvisninger og bilag
  • Og ikke mindst en opfindsom titel, som ikke signalerer kedsomhed!

Desuden fortalte Kathrine Tobiasen om kilder, som vi kan anvende for at gøre nogle af anernes personlige historier mere spændende. På biblioteker, lokalarkiver og internettet findes et hav af materiale, som man (næsten) frit kan øse af.

Noter fra gennemgangen

Hvem skriver du slægtsbogen til? Husk, at familien ikke nødvendigvis forstår slægtsforskerbegreber, så de skal forklares.
Opstilling:
  • Den professionelle slægtsbog
  • Anetavle
  • Efterslægtstavlen
  • Konsangvenitetsravle
Den professionelle bør indeholde omkring 500 grene, da den ellers ikke vil være rentabel - en bog skal sælges i 200 eksemplarer for at udgivelsen er rentabel.
Konsangvenitetstavle (blodslægtstavle)
En fuld slægtstavle, hvor søskende til forfaderen i den lige linje, tages med.
Slægtsprogrammer indeholder fakta fra fødsel tkl død. Som regel er der en mulighed for at lægge en historie om de enkelte personer ind. Et slægtsprogram vil altid udelukkende være et grundlag for udarbejdelse af en slægtsbog.
Fortæl en historie om din ane ud fra de kilder, der er om anens erhverv og om livsforhold og samfundsforhold på anens tid. Undgå opremsning - fortæl en historie.
Udgangspunkt: De gamle kilder - omskriv og forklar - nutidige læsere forstår ikke de gamle begreber.
  • Fæste- og skifteprotokoller
  • Aftægtskontrakter
  • Borgerprotokoller
  • Breve og dagbøger
Andre kilder:
  • Lokalhistorie
  • Aviser
  • Noget om anens erhverv
  • Danmarkshistorien
Stilistisk:
  • Nutid/datid
  • Moderne/gammel
  • Varier sproget
  • Prøv at skabe billeder
  • Vær konkret ikke abstrakt
Billeder:
Kildefortegnelse - bag i bogen eller nederst på siderne, hvor kilden bruges. Bagest i bogen er nok at foretrække
Ordliste med forklaring af betydning af gamle år. Placeres også bag i bogen.
Bilag bag i bogen
  • Afskrifter af dokumenter
  • Skøder
  • Osv.
Register
  • Slægtsforskningsprogrammets henvisninger.
Udgivelse
  • Print selv
  • Tryk på trykkeri
  • Print on demand firma
  • Få et lokalarkiv eller en fond til at hjælpe med udgivelsen
Indbinding
  • Ringbind
  • Rigtig indbinding
E-bog
Hjemmeside eller powerpoint.
Hvem skal have bogen? Interesserede familiemedlemmer. Desuden vil følgende være interesseret i at få et eksemplar:
  • Lokalarkiv og lokale biblioteker
  • Det Kgl. Bibliotek og Dansk Bogfortegnelse
  • Slægtsforskernes Bibliotek

/Hans Revsbæk

Sæsonens første Caféaften på Kalundborg Bibliotek

Sæsonens første Caféaften blev afholdt på Kalundborg Bibliotek den 10. september, kl 18:30.

Vi var omkring 10 deltagere, som hjalp hinanden med at komme videre med vores slægtsforskning.

Biblioteket serverede kaffe og kager - vi havde en rigtig hyggelig og givtig aften på denne workshop.

Næste gang er den 8. oktober - kig ind - her kan du tale med andre, som er interesserede i slægtsforskning.

/Hans Revsbæk

 

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev 4_2019

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev, sommeren 2019

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor

Torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 – ca. 21.00

Foredrag ved Michael Dupont, overassistent hos Rigsarkivet.

22 deltagere var mødt frem til foredraget.

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Vi skal også se på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og måske er registreret i de berømte udsætterprotokoller.

Selv om moderens navn ikke står i kirkebogen, kan der være muligheder alligevel. Meget af dette materiale findes nu på internettet.

Vi så på faderskabssager, jordemoderprotokoller o.a. arkiver, der er relevante omkring børnefødsler.

Faderskabssager

Derefter gennemgik Michael hvad en faderskabssag er.

Fra 1938 blev det en politiopgave at søge at fastslå faderskabet. 10 månedersdagen er tidspunktet,  hvor barnet er avlet. Det står ofte i kirkebogen som "10 md".

Jordemoderprotokoller og embedslægearkiver

Her finder man info om fødsel, vaccination, epedimier o.lign.

I 1750 oprettes fødselsstiftelsen, hvor kvinder kan føde anonymt frem til 1908. Fra 1908-1938 noteres moderen i protokol over ugifte fødende. Det var farligt at føde på fødselsstiftelsen fordi man ikke kendte til bakterier, så der kunne opstå epedimier fordi læger ikke var gode til at vaske hænder, når de gik fra patient til patient.

Udsætterprotokoller er protokoller over, hvor børnene blev sat i pleje.

Arkivloven

Desuden gennemgik Michael arkivloven

Præsentation fra mødet: Uægte børn og arme kvinder NY 2019 - slettes 31. januar 2020

/ref. Hans Revsbæk