Skip to content

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor

Torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 – ca. 21.00

Foredrag ved Michael Dupont, overassistent hos Rigsarkivet.

22 deltagere var mødt frem til foredraget.

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Vi skal også se på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og måske er registreret i de berømte udsætterprotokoller.

Selv om moderens navn ikke står i kirkebogen, kan der være muligheder alligevel. Meget af dette materiale findes nu på internettet.

Vi så på faderskabssager, jordemoderprotokoller o.a. arkiver, der er relevante omkring børnefødsler.

Faderskabssager

Derefter gennemgik Michael hvad en faderskabssag er.

Fra 1938 blev det en politiopgave at søge at fastslå faderskabet. 10 månedersdagen er tidspunktet,  hvor barnet er avlet. Det står ofte i kirkebogen som "10 md".

Jordemoderprotokoller og embedslægearkiver

Her finder man info om fødsel, vaccination, epedimier o.lign.

I 1750 oprettes fødselsstiftelsen, hvor kvinder kan føde anonymt frem til 1908. Fra 1908-1938 noteres moderen i protokol over ugifte fødende. Det var farligt at føde på fødselsstiftelsen fordi man ikke kendte til bakterier, så der kunne opstå epedimier fordi læger ikke var gode til at vaske hænder, når de gik fra patient til patient.

Udsætterprotokoller er protokoller over, hvor børnene blev sat i pleje.

Arkivloven

Desuden gennemgik Michael arkivloven

/ref. Hans Revsbæk

Inspiration til slægtsforskning, - måske du får lyst til at gå der, hvor dine forfædre gik og meget andet.

Tema: Inspiration til slægtsforskning, - måske du får lyst til at gå der, hvor dine forfædre gik og meget andet.

Der var omkring 15 deltagere, som fik hjælp af øvrige deltagere med at løse aktuelle problemer med slægtsforskning.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredrag ved Ulrich Alster Klug, foredragsholder, underviser og forfatter.

Foredraget tager udgangspunkt i en fynsk slægt, men de viste kildegrupper og arkivfonde vil også kunne benyttes under forskning i slægt andre steder i landet.

Foredraget illustrerer hvor tæt vi kan komme på vore slægtninge fra den periode, hvor flest kilder blev ført og er bevaret fra, nemlig perioden 1750 til ca. 1940, og der tegnes et portræt af slægten, navnlig af skibsreder Hans Christian Dreier, hvis fader døde på fattiggården i Svendborg, og hvis døtre døde på sindssygehospitaler. De anvendte kilder spænder vidt og omfatter materiale fra bl.a. kommune-, retsbetjent-, gods-, statshospitals-, amts- og embedslægearkiver.

Der var mulighed for at købe en række hæfter om slægtsforskning.

Stamfaderen til slægten var Hans Larsen Svarer. Han var drejer, husmand ig urmager. Efterfølgende kan man se efternavnet Drejer, som senere blev til Dreyer. Slægten blev en urmagerslægt.

Ulrich Alster gav os en interessant og levende beretning om sin familie, som ud over urmagere også - for nogles vedkommende - var kriminelle.

Generalforsamlingen blev afholdt i Rosenvængets Selskabslokaler, Høng 28. februar 2018. Der var 21 medlemmer tilstede. Se referat og regnskab/budget via nedenstående links.

Det blev vedtaget at hæve husstandskontingentet til 230 kr. - 200 kr. for pensionister. Kontingent opkræves pr. 1. august 2019, hvor de vedtagne kontingenter for 2019 opkræves.

Referat 2019

Regnskab 2018 og budget 2019

 

Michael Augustesen, formand for Slægtshistorisk Forening Vestsjælland, fortalte om DNA i slægtsforskning på Kalundborg Bibliotek. Hvad kan vi finde og hvordan?

DNA findes i vore kroppe og er en præcis beskrivelse af personen, arveegenskaber osv.

Metoden har i mange år været brugt af politiet i opklaring af forbrydelser.

En DNA analyse koster omkring 400 kr. Man får et sæt sendt ud, hvor man så følger brugsvejledningen. Det er ganske simpelt en vatpind, som man gnider mod kinden inde i munden, lægger den i en lille beholder og sender den tilbage.

Beskrivelsen af dit DNA lægges ind i en database sammen med alle andre, der har indsendt deres DNA. Derefter kan man sammenholde slægtstavler med DNA-matches.

Kan jeg risikere, at min DNA bruges til andre formål. Ja, FBI kan f.eks. med en dommerkendelse få udleveret DNA rapporten. Michael fortalte, at en morder blev fundet på denne måde.

Se om slægtssammenhænge her:
Oversigt over slægtskab

/ref. Hans Revsbæk

Vi udsender 3-4 nyhedsbreve årligt.

Nye tider gør at udsendelse på papir er blevet en økonomisk belastning, så vi har valgt at distribuere via e-mail - det betyder, at det er vigtigt, at du indberetter jeres email adresse til vores kasserer, Kamma Rasmussen, "ktr@ka-net.dk".

Nyhedsbrevet vil også altid blive lagt op på hjemmesiden under "Medlemsinfo".

God fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev, januar 2019

 

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.
6. december 2018

Foredrag ved forfatter Pernille Juhl, der holdt et foredrag om, hvordan hendes sønderjyske farfars dagbøger har inspireret hende til at skrive bogen ”Vent på mig, Marie”.

Pernille Juhl er i moden alder blevet forfatter. Hun fandt sin farfars dagbøger, som blev grundlag for hendes første bog. Inspirationen opstod i julen, hvor Pernille fik fat i dagbøgerne som da var 100 år gammel. Materialet er meget velbevaret på trods af at noget af materialet havde været med i skyttegravene. Farfar'en fortalte aldrig noget om krigen - noget der er meget normalt for folk, der var med i krigen.

Der var typisk 3 linier skyttegrave og så roterede man mandskabet, så det ikke var de samme der var i front hele tiden.

Bogens hovedperson er fiktiv, men handlingen bygger på dagbøgerne. Farfar'en hed Claus Juhl - bogens hovedpersonen hedder Anders Andersen. Farfar'en var tvunget i tysk krigstjeneste som 24 årig. Han var mejerist i Avnbøl. Principielt måtte sønderjyder kun tale og skrive på tysk.

Mobiliseringsordren kom 1. august 1914.

Familien var dansksindede. Farfar'en var så heldig at få ansvaret for materiellet.

Kæresten, Marie, i bogen var lærerinde.

Den 11. november 1918 kom våbenhvilen endelig. De tyske soldater havde 14 dage til at nå tilbage til Tyskland. De nåede hjem til deres hjemegn i tide.

Pernille Juhl har skrevet følgende bøger:
  • Vent på mig Marie
  • Marens vilje
  • Frihed og ære
  • Det usagte
  • Efter Mørke
  • Når solen står højst

/Ref. Hans Revsbæk

Den 12. november havde vi en caféaften i samarbejde med Kalundborg Bibliotek i Reerslev Forsamlingshus.

Den 12. november havde vi en caféaften i samarbejde med Kalundborg Bibliotek i Reerslev Forsamlingshus.

Emnet var generel slægtsforskning.

Linda Radmer bød velkommen til de fremmødte.

Derefter præsenterede Hans Revsbæk et eksempel på hvordan man forholdsvis nemt kan komme i gang med slægtsforskning. Der var eksempler på hvordan forskellige værktøjer kan bruges - det blev holdt simpelt, tanken var, at folk ville finde ud af de mange muligheder, der er med de pågældende værktøjer, når de gik i gang med egen søgning.

Derefter gennemgik Ove Jensen detaljeret Daisy, som kan bruges til at finde alt, hvad der findes i de danske arkiver - både online og fysisk på arkiverne. Daisy er et mere komplekst og avanceret værktøj, end de viste i den første præsentation. Det forudsætter en vis viden om arkiverne - denne viden opnår man ved at gå ind på Arkivalieronline.

Derefter var der kaffe og kage.

Aftenen sluttede med praktiske øvelser omkring slægtsforskning på nettet - medlemmer af Slægtshistorisk Forening Vestsjælland var behjælpelige med svar på spørgsmål og praktisk hjælp på PC'erne.

Oversigt over værktøjer v/ Hans Revsbæk

Fra emne til Daisy v/ Ove Jensen

Litteraturliste v/ Ove Jensen

Foredrag om Family Search på Holbæk Bibliotek den 7. nov. 2018
Family Search foredrag 7. nov. 2018

Mormonerne - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints - stiller systemet til rådighed.
Datacenter i Utah opbevarer alle data og er beliggende i en granitklippe.
Magasiner findes på Frederiksberg og i Slagelse - i magasinerne ligger fysisk materiale.

Search - er frit tilgængelig.
Alle kan søge uden login. IGI (International Genalogy Index) data er tilgængelige her.

Catalog - er frit tilgængelig.
Man kan også søge i kataloger over mikrofiche - man søger med mikrofiche nummer. Nummeret kan findes forskellige steder i verden. Data kan udveksles via GEDCOM formatet.

Family Tree - kræver login.
Her kan alle uploade data, som så bliver tilgængelige (read only) for alle.
Alle kan søge i data, men ikke rette.
Personer < 110 år, der uploades kan kun ses af den, der uploader. Man ser lidt mere her - og det er denne del af systemet der udvikles på.

Memories - kræver login.
Alle kan uploade medier - billeder, lyd, dokumenter.
Tidligere kunne man ikke tilknytte medier til levende personer, det kan man nu. Men det hele er tilgængeligt for den, der uploader.

Indexing - kræver login.
Indtastning af data fra mikrofilmede eller scannede papirkilder. De indexerede data bliver så gjort tilgængelige world wide. Alle kan bidrage med indtastning. Alle records bliver indtastet af 2 personer og reviewed af en tredie.


Og så var der kaffe med kage bagt af Kamma.


Herefter blev en række praktiske eksempler for brug af systemet gennemgået.

Legacy kan flette data med Family Search via Gedcom formatet.

Husk at angive dødsdato for døde slægtninge, hvis fødselsdato er mindre end 110 år siden. Ellers vises den pågældende kun for "daraejeren" - altså den, som har indtastet.

Der er mulighed for sammenlægning af dubletter.

Pas på, når du sammenlægger - når du har trykket på knappen er der kun 1 record.

Gennemgangen var grundig - men prøv det selv, systemet har en fin indbygget dokumentation.

Ref/ Hans Revsbæk