Skip to content

Generalforsamlingen 26. februar 2020

Velkomst ved formanden, Poul Carlsen

Poul bød de 28 fremmødte medlemmer velkommen. Vi var nødsaget til at skifte lokale i sidste øjeblik og er taknemmelige over at Kalundborg Museum med så kort varsel kunne stille et så velegnet lokale til rådighed.

Desuden takkede Poul vores kasserer Kamma for hurtig sagsbehandling omkring flytning inkl. levering af kaffe og brød. Kamma fik også en velfortjent tak med det store arbejde med at arrangere foredrag ud over medlemsadministration og regnskab.

Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog vores revisor, Mogens Pagh. Generalforsamlingen godkendte valget ved akklamation.

Fremlæggelse af bestyrelsens beretning for 2019

Vores formand, Poul, fremlagde bestyrelsens beretning. Du finder den her: SFV Generalforsamling 2020-02-26, sammen med regnskab og budget.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens beretning for 2019 ved akklamation.

Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Vores kasserer, Kamma, gennemgik regnskabet. Du finder regnskabet her: SFV Generalforsamling 2020-02-26 sammen med beretning og budget.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet ved akklamation.

Budget

  • Fremlæggelse af budget for det kommende år (2020)
    Vores kasserer, Kamma, gennemgik budgettet, som i alt væsentligt svarede til foregående års budget. Vi har desværre ikke haft fremgang i medlemstallet i 2019, så de økonomiske rammer er uændrede.
  • Fastsættelse af kontingent
    Kontingengentet er uændret i 2020, 230 kr. pr. husstand og 200 kr. for en pensionisthusstand.

Du finder budgettet her: SFV Generalforsamling 2020-02-26 sammen med beretning og regnskab

Generalforsamlingen godkendte budgettet ved akklamation.

Indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Poul Carlsen og Kamma Rasmussen var på valg. Poul ønskede ikke genvalg. Kamma modtog genvalg.

Generalforsamlingen valgte følgende bestyrelsesmedlemmer

  • Kamma Rasmussen
  • Leif Nilsson

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.

Generalforsamlingen godkendte valget af bestyrelsesmedlemmer ved akklamation.

Valg af bestyrelsessuppleanter

Begge poster til bestyrelsessuppleanter var vakante.

Følgende blev valgt som bestyrelsessuppleanter:

  • Doris Brunhøj for 2 år
  • Lone Rasmussen for 1 år

Generlaforsamlingen godkendte valget ved akklamation.

Valg af revisor

Mogens Pagh er valgt for 2 år på generalforsamlingen i 2019

Valg af revisorsuppleant

Kaj Sørensen var villig til at modtage genvalg.

Generalforsamlingen godkendte valget ved akklamation.

Eventuelt

Under eventuelt kan alt vedrørende foreningen drøftes, men der kan ikke vedtages ændringer.

Ove Jensens indlæg

Det forløbne år har været meget udfordrende. Uden varsel valgte vores formand at forlade foreningen, og næsten samtidig blev næstformanden ukampdygtig af alvorlig sygdom. Heldigvis lykkedes det at få aktiveret suppleanten Anne til bestyrelsen, og Poul accepterede at fungere som formand resten af perioden, selvom han allerede havde meddelt at ville forlade bestyrelsen ved denne generalforsamling. 

Bestyrelsen har alligevel formået at præsentere endnu en stribe spændende foredrag; vi har især via Hans’s indsats fået etableret et godt samarbejde med Kalundborg Bibliotek med månedlige cafémøder, hvilket vi forventer os meget af fremover. Samtidig har Hans stået for vores velfungerende hjemmeside. Den samlende kraft må dog tillægges Kamma, som udover at være kasserer, udfører alt det vi andre ikke formår – aftaler med foredragsholdere og Folkeuniversitetet, kontakt til kommunen, styring af lokaler, kaffe og kage, og ikke mindst at holde os alle i hånden så vi husker at komme til møderne. Dertil en masse som jeg ikke lige kan komme på. 

På vort seneste bestyrelsesmøde begyndte temaer som samarbejde med andre foreninger, økonomien, kandidater til bestyrelsen, nye tiltag - samt det tunge emne – at vi måske var i den situation, at foreningen måtte lukke. 

Vi har nu fået en ny mand i bestyrelsen, og to rare damer som suppleanter. Jeg glæder mig meget til at lære dem at kende. Der er ingen tvivl om at bestyrelsesarbejdet bliver interessant. 

Vi har en del problemer, som jeg skal forsøge at ridse op. Ser vi 8-10 år tilbage var foreningen overordnet set: En tilsyneladende velfungerende forening båret af en stribe af de bedste foredrag der kan opdrives. Der har i mellemtiden været forskellige andre tiltag, som Folkemøde i Høng og deltagelse på Kalundborgmessen, men jeg véd intet om effekten. Omkring årsskiftet til 2020 kunne en retfærdig ny vurdering lyde – Foreningen er overordnet set: En tilsyneladende velfungerende forening båret af en stribe af de bedste foredrag der kan opdrives. Der tilbydes desuden et månedligt cafémøde i samarbejde med biblioteket. 

Umiddelbart ser det jo ikke så tosset ud. Det er desværre ikke hele sandheden. I nævnte periode er medlemstallet faldet med næsten præcis 30%. Det truer vores økonomi. Måske kan vi skrue lidt på kontingentet, hvilket ikke er tillokkende fordi vi allerede har et kontingent svarende til ”markedet”. 

Der er sandsynligvis kun én vej frem – vi skal skaffe nye medlemmer. På næste generalforsamling bør vi kunne berette om tiltag der har skaffet os en del flere medlemmer, men også at det er lykkedes os at fastholde vores hidtidige trofaste medlemmer - alternativet er trist, nemlig at foreningen må lukke. 

Var vi en erhvervsvirksomhed ville man nok starte med en markedsanalyse. I de seneste 10 år har der manifesteret sig to nye store foreninger på vestsjælland, nemlig Danske Slægtsforskere Slagelse- Sorø og Holbæk Slægtsforskere, begge oprettet som lokalforeninger under DIS-Danmark. Alene nyhedens interesse og eksponering har muligvis skaffet dem medlemmer på vores bekostning. Jeg véd ikke ret meget om Slagelse-foreningen, men imellem Holbæk-foreningens ca. 90 medlemmer ser jeg nok 6-8 som har været hos os, hvoraf nogen (skønsmæssigt 5) er medlem begge steder. Holbæk-foreningen er særlig interessant – i vores kerneområde Vestsjælland - har en ny forening formået at etablere sig. Der var over 150 interesserede mødt til stiftende generalforsamling, og foreningen er lykkedes med at fastholde 80-90 medlemmer gennem de seneste år. Kendte de mere end 150 interesserede mon nok til vores forening? Slægtshistorisk Forening Vestsjælland må have været temmelig meget under rardaren! 

Heldigvis fokuserer Holbæk-foreningen meget på at være en lokal forening; de ville givetvis have en langt stærkere profil ved at hedde f.eks. Danske Slægtsforskere Holbæk Amt, hvilket nok ville være ødelæggende for vores forening. 

Der er ingen tvivl om at vi – med næsten alle midler – skal have skabt ny energi i foreningen. Om det så skal være under vort gode gamle navn, eller ej, kræver en grundig vurdering. I det ”eksisterende marked” er grænserne på en måde allerede afstukket i form af Holbæk og Slagelse/Sørø kommuner, hvorved det at inddrage Kalundborg i foreningsnavnet, kan give en nyhedseffekt og skærpet profil, hvis vi formår at tilføje spændende aktiviteter. Muligvis kan vi også have fordel af at koncentrere vore aktiviteter i Kalundborg og nærmeste omegn, og droppe møderne i Holbæk og Høng. 

Den ny bestyrelse har to valgmuligheder: Profilere os tilstrækkeligt til at øge medlemstallet – eller – forberede en ekstraordinær generalforsamling med henblik på nedlæggelse. Vi har naturligvis forskellige stikord på mulige/umulige aktiviteter, og glæder os til bidrag fra ”de nye”. Desuden har vi for alvor brug for input fra medlemmerne, så hold jer ikke tilbage. 

Forhåbentlig formår den nye bestyrelse at mobilisere både evner og kræfter til at gennemføre det fornødne.

Drøftelse på baggrund af Ove Jensens indlæg

Referenten, Hans Revsbæk, spurgte derefter generalforsamlingens deltagere, om de havde ideer til fornyelse i foreningens virke, som kunne tiltrække nye medlemmer.

Meget er sket siden foreningen er stiftet. I dag kan man stort set få svar på alt via sin PC hos Arkivalieronline, hvor man ved foreningens start skulle besøge arkiverne for at få de nødvendige informationer. På det tidspunkt kunne foreningen så arrangere besøg på arkiverne for at medlemmerne kunne blive indført i hvordan man kunne komme i gang med slægtsforskning. En vigtig ting dengang, som nu, var også foredragene.

I dag har vi fortsat foredragene - men folk kan deltage for 50 kr. pr. gang og behøver derfor ikke være medlem - det giver desværre en usikker økonomi, da man jo ikke kan budgettere med disse deltagere, som betaler pr. gang. Fra forsamlingen blev det foreslået at hæve denne "pr. gang deltagerpris", så folk blev mere motiverede til at melde sig ind i foreningen.

På baggrund af et ønske, fremsat på en tidligere generalforsamling har vi de sidste par år har vi desuden deltaget i arrangementer med Kalundborg Bibliotek - Cafèmøder på biblioteket for folk, der er interesseret i slægtsforskning. Vi var i  den heldige situation, at Linda Radmer kontaktede os for at høre om vi var interesserede i et samarbej. Linda havde nogle cafèmøder med slægtsforskning som emne. Vi sagde naturligvis jatak - det passede jo fint ind i det ovenfor nævnte medlemsønske. Disse cafémøder har været rimeligt pænt besøgt, men det har ikke medført, at flere er blevet medlem af foreningen.

Doris Brunhøj og Fritse Jacobsen foreslog, at vi skulle arrangere desiderede kurser i slægtsforskning - til det formål har vi faktisk mulighed for at få stillet plads til rådighed på biblioteket under læsekredsordningen. Doris fortalte at man i Gørlev kunne gøre brug af et større lokale under biblioteket.

Vi aftalte, at Doris, Fritse og jeg skulle tage et møde med Linda Radmer, Kalundborg Bibliotek, for at udvikle disse udmærkede ideer til noget realiserbart.

Som referent vil jeg gerne takke for den gode dialog, vi fik under punktet Eventuelt - det er vigtigt at inddrage foreningens medlemmer.

Afslutning

Formanden oplyste derefter, at vi har optaget Kaj Cedersted som æresmedlem. Uden Kaj havde der ikke været nogen forening - han startede den op og var mangeårig formand og udviklede foreningen fra ingenting til en stor forening med omkring 3 gange så mange medlemmer som nu. Kaj har til og med 2019 været suppleant i bestyrelsen og har deltaget i de fleste bestyrelsesmøder, hvor vi har haft glæde af hans store baggrundsviden om foreningen. Kaj har nu ønsket "at gå på pension" men fortsætter dog inden for lokalhistorien i Svebølle Lokalhistorisk Forening.

Formanden takkede Kaj for hans mangeårige indsats og markerede det med en buket blomster

Derefter blev der serveret kaffe/te og ostemadder fra "Rasmussens Catering" v. Kamma og Kjeld Rasmussen.

Aftenen sluttede med en interessant indføring i lægdsrullernes forunderlige verden - et godt supplement til kirkebøgerne, når vi skal spore anerne. Ove Jensen stod for dette foredrag.

/ref. Hans Revsbæk

Vi står overfor nogle udfordringer i foreningen:

  • Vi skal have besat 3 ledige pladser i bestyrelsen inkl, suppleanter.
  • Vi skal finde en ny formand - ingen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer ønsker at påtage sig formandsposten.
  • Vi har forgæves forsøgt at hverve flere medlemmer - medlemstallet er på et kritisk niveau, hvis vi skal fortsætte det nuværende aktivitetsniveau.

Se nærmere i Nyhedsbrev nr. 1 2020

Omkring 25 personer var mødt frem.
Os fra SFV skal, ligesom øvrige deltagere, huske at reservere plads via bibliotekets hjemmeside - der er kun plads til til 20 deltagere. Hvis man fra SFV er foredragsholder er tilmelding dog ikke nødvendig.
Fritse Jacobsen gennemgik hvordan man bruger lægdsruller i slægtsforskning.
Lægd er en administrativ enhed, som ca. dækker et sogn. Kun mænd af bondestanden er i lægdsrullerne. Mænd af bondestanden vil altid have værnepligt uanset om de flytter til en købstad og får et byerhverv.
I begyndelsen blev drenge i bondestanden registreret i lægdsrullen ved fødsel - senere registrerede man først drengene ved konfirmationen (14 år).
Fritse gennemgik hvordan man finder frem til data via Arkivalieronline.
Efterfølgende var der mulighed for selv at prøve opslag i lægdsruller på egen/bibliotekets PC.

 

Agnete B. Madsen: Foredragets udgangspunkt er min far, et uægte barn, der i 1917 blev født på Bethesdahjemmet i Århus.

Foredrag ved Agnete B. Madsen, Historiker, Ph.D

Agnete B. Madsen: Foredragets udgangspunkt er min far, et uægte barn, der i 1917 blev født på Bethesdahjemmet i Århus. Hans mor var fiskerpige fra Skagen, hans far en nyudlært typograf fra Hjørring. Sidstnævnte var selv et uægte barn og fiskerpigen havde en storesøster, der slet ikke lignede resten af søskendeflokken…..

Det vrimler med uægte børn i min familie, men reaktioner og måder at takle situationen på var vidt forskellige alt efter tid, miljø, tro og personlig styrke.

Mine noter fra mødet

Agnete ønskede at finde information om familien og henvendte sig hos Kvindemuseet i Aarhus, og var der medvirkende til at etablere en udstilling om uægte børn i 1998.

Der blev indsamlet informationer, som dannede grundlag for bogen "Ægte historier om uægte børn" der udkom i 2001. Derefter kom der et forskningsprojekt som dannede grundlag for en Ph.D. for Agnete Birger Madsen. I 2017 udkom bogen "..et meget ilde berygtet Fruentimmer", som handler om Agnetes tiptiptipoldemor, Kirsten Andersdatter Kudsk, og beskriver forholdende for fattige i Danmark i slutningen af 1800 tallet og ind i 1900 tallet. Kirsten fik 6 børn med 5 forskellige mænd.

Agnete Birger Madsen udgav bogen "..et meget ilde berygtet Fruentimmer" i 2017

Agnete fortalte levende og underholdende om sin forskning - herunder er en enkelt fortælling om bl.a. Agnetes far:

I 1916 mødtes Birger og Matilde på Restaurant Royal til dans i Skagen. Hun var 17 og datter af en indremissionsk familie. Hun havde sammen med sine søstre værelse på barndomshjemmets 1. sal. Der var en altan og der voksede noget vedbend op ad muren under altanen, så Matilde listede ud over altanen og klatrede ned i friheden og mødtes med sin kæreste, Birger. Han var 19 og nyudlært typograf. 

De var meget forelskede og Matilde blev gravid omkring Skt. Hans og Matilde måtte bekende sin brøde omkring juletid. Så var den kærlighed slut og tragedien begyndte. Birger var socialist, så han var ikke velkommen hos de hellige.

Da fødslen nærmede sig kom Matilda på Bethesda i Aarhus, et indremissionsk hjem for faldne kvinder. Forældrene ville "slå hånden af hende" hvis hun fulgte med Birger, som flyttede til Oslo. Bethesdas formål var at frelse den unge kvinde fra syndens sold og ind i MISSIONEN. Sønnen fik navnet Henrik Birger Madsen. Birger sender en færgebillet til Oslo - men Matilda turde ikke rejse op til ham - Birger blev aldrig gift, blev i Norge hele sit liv og de så aldrig hinanden mere.

Henrik voksede op hos sine bedsteforældre. Henrik skulle kalde bedsteforældrene mor og far.

Blev Matilde frelst? Nej. Matilde førte et udsvævende liv, iflg. Bethesda søstrene. Efter nutidens normer var Matilde en livsglad, smuk ung pige med appetit på livet.

Foredrag med slægtsforsker og foredragsholder Gitte Bergendorff Høstbo om slægtsforskning i Sverige.

Foredrag med slægtsforsker og foredragsholder Gitte Bergendorff Høstbo om slægtsforskning i Sverige.

Referat fra mødet den 4. december 2019

Til mødet var mødt 18 deltagere til endnu et godt foredrag, denne gang ”Hvordan jeg fandt mine svenske rødder” af Gitte Bergendorff Høstbo.

Bemærk, at det er et rigtig godt og velegnet lokale, hvor der plads til mange flere. Det ser også ud til at medlemmerne tager godt imod arrangementet med kaffe og kage i pausen – denne gang var det nu
æbleskiver i rigelige mængder.

Gitte startede med at fortælle om hjemmesiden genealogisk-forlag.dk/ der umiddelbart handler om noget helt andet – nemlig forbrydere, hovedsagelig danske. På hjemmesiden kan man ved navnesøgning lige nu søge imellem 2000 forbrydere fra Københavns Politis ældste  forbryderalbum samt fra forbryderalbum og sager fra Helsingør byfoged.

Der præsenteres både portræt af personerne samt deres data. En interessant database, der løbende udbygges. Ikke umiddelbart relevant for aftenens emne – og dog; der er også en lang liste med links.

Nogen af os kendte i forvejen Gitte som medforfatter til bogen Forbrydelsens ansigt af Poul Duedahl, Peter Wodskou og Gitte B. Høstbo; en interessant bog som blev kåret til ”Årets Historiske Bog 2013”.

Så kan det ellers nok være at det gik los. Gittes bedsteforældre kom til Danmark fra Sverige, fra familier der viste sig at brede sig over stort set hele verden.

Det blev et medrivende foredrag af en gudsbenådet foredragsholder. Vi fik præsenteret interessante personligheder - som den smukke og rare bedstefar, der siden dukkede op i politiets registre (bl.a. ovennævnte database) i flere omgange. Der var også den skumle slægtning, en særling der altid havde en hvid kat på skulderen.

En vigtig advarsel til de der forestiller sig at invitere amerikanske slægtninge til at bo hos sig – det er simpelthen en katastrofe ifølge Gitte.
Hun holder sig ellers ikke tilbage med at søge slægtninge. En gang havde hun på internationale databaser fundet ca. 1500 personer med efternavnet Bergendorff, hvad gør man med dem? Pludselig stod hendes
undrende ægtefælle med 1500 personlige breve som skulle bringes til posthuset – og frankeres!

Det mest besynderlige er nok at der i tiden efter kom svarbreve fra næsten alle!

Tænk jer blot at kunne lægge sin anetavle op på stuegulvet i form af næsten 1500 personlige breve.

Hvad fik vi så ud af foredraget – vi fik præsenteret en mængde opslag i databaser fra mange lande, dog mest svenske og danske, det gik rigtig stærkt. Personligt valgte jeg som alle andre blot at lytte til foredraget, der
hastigt skiftede imellem konkrete opslag og diverse anekdoter. Jeg havde simpelthen ikke tid til at notere blot web-adressene.

Som det fremgår synes jeg at det var et rigtig godt foredrag. Skulle jeg endelig vove at foreslå en rettelse til foredragets titel må det være noget i retning af ”Hvad jeg fandt om mine svenske rødder”.

Jeg nåede nemlig ikke rigtig at fange hvordan, men fik dog opfattelsen af at det med tiden er blevet meget nemmere at få adgang til de svenske kilder.

Så må jeg jo se om jeg kan finde ud af hvordan.

ref/Ove Jensen

Danmark hørte i anden halvdel af 1800-tallet i forhold til befolkningens størrelse til et af de førende udvandringslande i Europa. I begyndelsen rejste man af religiøse grunde, men fra sidst i 1860’erne tiltrukket af bedre lønforhold og udviklingsmuligheder i Nordamerika.

Mandag den 18. november 2019

Henning Bender

Danmark hørte i anden halvdel af 1800-tallet i forhold til befolkningens størrelse til et af de førende udvandringslande i Europa. I begyndelsen rejste man af religiøse grunde, men fra sidst i 1860’erne tiltrukket af bedre lønforhold og udviklingsmuligheder i Nordamerika. Samtidigt blev rejsen billigere og lettedes af de nye jernbaner og dampskibe.

Mag.art. Henning Bender fortalte ud fra sin omfattende viden om den danske udvandring. Han var fra 1989 -2008 leder af Det danske Udvandrerarkiv i Aalborg og var 1974-2008 byens første stadsarkivar. Han har skrevet en lang række artikler om udvandringen til Amerika og indvandringen fra Sverige.

Henning Bender fortalte om sin danske udvandrerdatabase, der omfatter mere end ½ million danske udvandrere og andre relevante kilder på nettet. Om hvem udvandrerne var og hvorfor, hvornår og hvordan de rejste, og han viste egne fotografier fra de steder i det fremmede, hvor danskerne særligt slog sig ned.

Mere om udvandringen, samt bøger og foredrag herom kan findes på hjemmesiden:  Henning Bender

Noter fra mødet v/ Ove Jensen

25 deltagere var mødt op til et spændende foredrag om emnet Udvandring til Amerika.

Vi blev hurtigt klar over at Henning Bender har en stor erfaring om emnet, og er en fantastisk foredragsholder, som fortalte en medrivende og koncentreret historie. Naturligvis var der en del statistik, men foredraget var fyldt med spændende personskildringer, så kedeligt blev det aldrig.

Henning startede med at fortælle om Det danske Udvandrerarkiv  som han var leder af i perioden 1989-2008. Langt de fleste danske udvandrere forlod Danmark med skib fra København, så udvandrerarkivets database over Københavns Politis Udvandrerprotokoller er et rigtig godt sted at starte.

Nu er det jo sådan at Henning ikke bare fortæller om udvandringen! Han har ovenikøbet tilrettet foredraget så det har eksempler og statistikker om udvandringen fra Vestsjælland; bedre kan man vel ikke ønske det.

Jo – det kan man, for hele foredraget er tilgængeligt på hjemmesiden
Henning Bender til studie på nettet og evt. download. Klik på Foredrag – derpå under 2019, klik på linien: 18.11.2019 Udvandringen fra Danmark og Vestsjælland/Kalundborg

De i alt 94 illustrationer beretter en meget omfattende historie, som det er vanskeligt at referere i enkeltheder. Jeg hæftede mig f.eks. ved beretningen om udvandrernes besværlige rejse mod vest da man før jernbanerne måtte følge søer og floder, og ellers gå!

Det var også interessant at høre om modviljen imod de mange mormoner der emigrerede til Amerika og slog sig ned i store religiøse kolonier hvor de dyrkede deres flerkoneri – og så i et land præget af utallige mandlige indvandrere og
disses vanskeligheder med at skaffe sig en hustru. Nutidens mænd må undre sig over hvordan de får tid til deres ihærdige indsamling af personoplysninger til Family Search.

Også at det på en måde var en dansker der startede bølgen af massakrerne der omtrent udryddede indianerne! Det har vi ikke hørt meget om, men mere om de ”heltemodige” soldater, som fik nedkæmpet de ”bestialske vilde”. Sagen er, at en dansker havde en halt ko, som ikke kunne følge med på turen og blev fanget og fortæret af en flok sultne indianere. Ejeren var nærmest ligeglad, men andre havde hørt om det og sørgede for at det blev straffet. Beretningen har
været præsenteret i Siden Saxo nr. 1/2017, og kan studeres nærmere på hjemmesiden Henning Benderunder Bibliografi. Se Den halte ko og krigen på prærien.

Der er i øvrigt en lang række artikler og en egentlig litteraturliste. Det var også rørende at høre om de ”danske” samfund; en masse amerikanere, som holder fast i en tradition om deres danske rødder, dertil en noget kunstig opfattelse af danske traditioner, ikke mindst madvaner som den interessante sammensætning af Medisterpolse og Aebleskiver med snaps til; det kniber mere med vedligeholdelse af det danske sprog.

At finde slægtens udvandrere i Amerika kan være en udfordring, selvom det måske kun er 3-4 generationer tilbage. Længere tilbage skal oplysningerne jo findes i danske arkiver. Det største problem er givetvis de forskellige sprog. Henning viste et eksempel på to brødre der i Danmark hed Møgelgaard til efternavn, men i Amerika optræder med fire forskellige efternavne som Mogland og Moyland. Der var også eksempler på udvandrere der ”skiftede køn” på turen over Atlanten.
Der er adskillige links til interessante hjemmesider i materialet; en der var særlig godt nyt for mig var Find a Grave – som har registreret over 180 millioner gravsten over hele verden, dog antagelig mest i USA.

I princippet burde link til Ancestry være rigtig godt, da der findes en aftale imellem Ancestry og Rigsarkivet der giver danskere adgang til søgesiderne. Det ser også ud til at fungere, idet Ancestry tilbyder gratis registrering. (Nogle af os har dårlige erfaringer med at registrere i Ancestry, så indtil videre bliver jeg ikke registreret! Aftalen går måske i virkeligheden ud på at Rigsarkivet lægger en del kirkebøger i farve på Arkivalieronline; disse optagelser ejes af Ancestry – blot et gæt).

Giv dig god tid til at studere de 94 illustrationer; på Hennings hjemmeside
( Henning Bender) ses hans emailadresse, og han opfordrede direkte til at man spurgte ham om ting man gerne ville have forklaret nærmere.

Erik Kann leverede på Slægtsforskerda 2019 foredragene Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller og Klart skib – om udskrevne i marinen på levende og humoristisk vis. Vi var 23 deltagere på slægtsforskerdagen - en trediedel af medlemmerne var således mødt frem :-)

Lørdag den 26. oktober 2019 kl. 09.30 15.30

Erik Kann

Slægtsforskerdag med seniorkonsulent Erik Kann, Kennedy Centret og Rigshospitalet, København.

 

 

SFV Slægtsforskerdag 2019

23 medlemmer deltog i Slægtsforskerdagen 2019. Som sædvanlig var foredragsholderen Erik Kann, som også i år leverede et interessant og humoristisk foredrag. Erik agiterede kraftigt for, at vi ind imellem skulle besøge læsesalen på arkivet - der er, specielt inden for dagens emner, en guldgrube af information, som man ikke finder på nettet - så vi må genoptage gamle dyder og følge Eriks råd fra tid til anden 😉

Resumè

1. Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller er bare toppen af isbjerget

I 2016 blev Indenrigsministeriets resolutionsprotokoller gjort tilgængelige på Arkivalier Online. En guldgrube af informationer er gemt i disse gamle protokoller. Men resolutionsprotokollerne er blot en lille bitte del af Indenrigsministeriets enorme mængder af arkivalier. Man kan uden at overdrive sige, at Indenrigsministeriets arkiv er et af de allervæsentligste for slægtsforskere i tiden efter 1848.

2. Klart skib – om udskrevne i marinen

I dette foredrag gennemgik Erik Kann de kilder, der kan anvendes, når en af dine forfædre har aftjent sin værnepligt i den kongelige danske marine.

Du kom med ombord på det landfaste øvelsesskib på Holmen, hvor den unge kadet lærer om knob og kompaskurs uden at blive søsyg, og vi følger en ung marinesoldat på togt med et af flådens skibe.

I foredraget gennemgik Erik Kann også en masse af alt det supplerende arkivmateriale, der gør arbejdet med udskrivningen til flåden særdeles udbytterigt! Vi var eksempelvis på det lokale toldsted, der havde ansvaret for registrering af udskrevne søfolk, så længe de sejlede i den civile handelsflåde. Jo - vi kom vidt omkring, men Erik Kann garanterede for, at vi kommer sikkert i havn!

Praktisk: Sørullerne blev ikke gennemgået i dette foredrag.

Foredraget gav en introduktion til indholdet af arkivet og en vejledning til, hvordan du skal finde oplysninger i de gamle protokoller.

Supplerende notater fra mødet:
  • Proveniensarkivprincip - et korrespondancesrkiv, dvs. person - administration. Arkiveret i den forvaltning, som er ansvarlig for opgaven.
  • Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk beskriver hvor man finder arkiverne. Daisy er efterhånden mest effektive måde at finde arkivalier på.
  • Journalopbygning:
    • Kol. 1 henvisning til lignende sag
    • Kol. 2 sagsbeskrivelse
    • Kol. 3 sagsbehandling
  • Hvis borgeren indsender sag til amtet, som vidresender sagen til ministeriet - så er sagen i ministeriet registreret under amtets navn.
Materiale fra mødet:
Erik Kann udleverede materiale fra mødet, som har ligget til download for deltagerne indtil 27. november 2019 - da slutdato er overskredet er materialet som aftalt med foredragsholderen fjernet fra hjemmesiden.

/Hans

Vi var 7 slægtsforskningsinteresserede, som mødtes på Kalundborg Bibliotek den første tirsdag i oktober.

Vi hjalp hinanden med at finde rundt i arkiverne og undersøge hvordan DNA kan bruges i slægtsforskning.

Som altid en hyggelig aften - kom og vær med - du kan se hvornår vi holder næste café aften under "Arrangementer".

/Hans

Mandag den 30. september 2019 på Holbæk Bibliotek

Foredrag Holbæk 1019-09-30
Foredrag om slægtsbøger

 

Vores formand Poul Carlsen bød velkommen til foredragsholderen og 37 gæster.

Kathrine Tobiassen

Bibliotekar Kathrine Tobiasen, medlem af bestyrelsen i Slægt og Data og redaktør af bladet Slægt og Data var aftenens foredragsholder.

 

 

Foredraget handlede om kunsten at skrive en læseværdig slægtsbog og indeholdt følgende emner:

  • Omkostninger og kvalitet ved forskellige former for trykning og udgivelse, evt. e-bog
  • Anvendelse af slægtsprogrammer og tavler for aner og efterslægt
  • Opsætning og skrivestil – tænk på læserens forudsætninger
  • Typografier og anvendelse af billeder og tabeller, registre, kildehenvisninger og bilag
  • Og ikke mindst en opfindsom titel, som ikke signalerer kedsomhed!

Desuden fortalte Kathrine Tobiasen om kilder, som vi kan anvende for at gøre nogle af anernes personlige historier mere spændende. På biblioteker, lokalarkiver og internettet findes et hav af materiale, som man (næsten) frit kan øse af.

Noter fra gennemgangen

Hvem skriver du slægtsbogen til? Husk, at familien ikke nødvendigvis forstår slægtsforskerbegreber, så de skal forklares.
Opstilling:
  • Den professionelle slægtsbog
  • Anetavle
  • Efterslægtstavlen
  • Konsangvenitetsravle
Den professionelle bør indeholde omkring 500 grene, da den ellers ikke vil være rentabel - en bog skal sælges i 200 eksemplarer for at udgivelsen er rentabel.
Konsangvenitetstavle (blodslægtstavle)
En fuld slægtstavle, hvor søskende til forfaderen i den lige linje, tages med.
Slægtsprogrammer indeholder fakta fra fødsel tkl død. Som regel er der en mulighed for at lægge en historie om de enkelte personer ind. Et slægtsprogram vil altid udelukkende være et grundlag for udarbejdelse af en slægtsbog.
Fortæl en historie om din ane ud fra de kilder, der er om anens erhverv og om livsforhold og samfundsforhold på anens tid. Undgå opremsning - fortæl en historie.
Udgangspunkt: De gamle kilder - omskriv og forklar - nutidige læsere forstår ikke de gamle begreber.
  • Fæste- og skifteprotokoller
  • Aftægtskontrakter
  • Borgerprotokoller
  • Breve og dagbøger
Andre kilder:
  • Lokalhistorie
  • Aviser
  • Noget om anens erhverv
  • Danmarkshistorien
Stilistisk:
  • Nutid/datid
  • Moderne/gammel
  • Varier sproget
  • Prøv at skabe billeder
  • Vær konkret ikke abstrakt
Billeder:
Kildefortegnelse - bag i bogen eller nederst på siderne, hvor kilden bruges. Bagest i bogen er nok at foretrække
Ordliste med forklaring af betydning af gamle år. Placeres også bag i bogen.
Bilag bag i bogen
  • Afskrifter af dokumenter
  • Skøder
  • Osv.
Register
  • Slægtsforskningsprogrammets henvisninger.
Udgivelse
  • Print selv
  • Tryk på trykkeri
  • Print on demand firma
  • Få et lokalarkiv eller en fond til at hjælpe med udgivelsen
Indbinding
  • Ringbind
  • Rigtig indbinding
E-bog
Hjemmeside eller powerpoint.
Hvem skal have bogen? Interesserede familiemedlemmer. Desuden vil følgende være interesseret i at få et eksemplar:
  • Lokalarkiv og lokale biblioteker
  • Det Kgl. Bibliotek og Dansk Bogfortegnelse
  • Slægtsforskernes Bibliotek

/Hans Revsbæk