Skip to content

Slægtsbøger

Mandag den 30. september 2019 på Holbæk Bibliotek

Foredrag Holbæk 1019-09-30
Foredrag om slægtsbøger

 

Vores formand Poul Carlsen bød velkommen til foredragsholderen og 37 gæster.

Kathrine Tobiassen

Bibliotekar Kathrine Tobiasen, medlem af bestyrelsen i Slægt og Data og redaktør af bladet Slægt og Data var aftenens foredragsholder.

 

 

Foredraget handlede om kunsten at skrive en læseværdig slægtsbog og indeholdt følgende emner:

  • Omkostninger og kvalitet ved forskellige former for trykning og udgivelse, evt. e-bog
  • Anvendelse af slægtsprogrammer og tavler for aner og efterslægt
  • Opsætning og skrivestil – tænk på læserens forudsætninger
  • Typografier og anvendelse af billeder og tabeller, registre, kildehenvisninger og bilag
  • Og ikke mindst en opfindsom titel, som ikke signalerer kedsomhed!

Desuden fortalte Kathrine Tobiasen om kilder, som vi kan anvende for at gøre nogle af anernes personlige historier mere spændende. På biblioteker, lokalarkiver og internettet findes et hav af materiale, som man (næsten) frit kan øse af.

Noter fra gennemgangen

Hvem skriver du slægtsbogen til? Husk, at familien ikke nødvendigvis forstår slægtsforskerbegreber, så de skal forklares.
Opstilling:
  • Den professionelle slægtsbog
  • Anetavle
  • Efterslægtstavlen
  • Konsangvenitetsravle
Den professionelle bør indeholde omkring 500 grene, da den ellers ikke vil være rentabel - en bog skal sælges i 200 eksemplarer for at udgivelsen er rentabel.
Konsangvenitetstavle (blodslægtstavle)
En fuld slægtstavle, hvor søskende til forfaderen i den lige linje, tages med.
Slægtsprogrammer indeholder fakta fra fødsel tkl død. Som regel er der en mulighed for at lægge en historie om de enkelte personer ind. Et slægtsprogram vil altid udelukkende være et grundlag for udarbejdelse af en slægtsbog.
Fortæl en historie om din ane ud fra de kilder, der er om anens erhverv og om livsforhold og samfundsforhold på anens tid. Undgå opremsning - fortæl en historie.
Udgangspunkt: De gamle kilder - omskriv og forklar - nutidige læsere forstår ikke de gamle begreber.
  • Fæste- og skifteprotokoller
  • Aftægtskontrakter
  • Borgerprotokoller
  • Breve og dagbøger
Andre kilder:
  • Lokalhistorie
  • Aviser
  • Noget om anens erhverv
  • Danmarkshistorien
Stilistisk:
  • Nutid/datid
  • Moderne/gammel
  • Varier sproget
  • Prøv at skabe billeder
  • Vær konkret ikke abstrakt
Billeder:
Kildefortegnelse - bag i bogen eller nederst på siderne, hvor kilden bruges. Bagest i bogen er nok at foretrække
Ordliste med forklaring af betydning af gamle år. Placeres også bag i bogen.
Bilag bag i bogen
  • Afskrifter af dokumenter
  • Skøder
  • Osv.
Register
  • Slægtsforskningsprogrammets henvisninger.
Udgivelse
  • Print selv
  • Tryk på trykkeri
  • Print on demand firma
  • Få et lokalarkiv eller en fond til at hjælpe med udgivelsen
Indbinding
  • Ringbind
  • Rigtig indbinding
E-bog
Hjemmeside eller powerpoint.
Hvem skal have bogen? Interesserede familiemedlemmer. Desuden vil følgende være interesseret i at få et eksemplar:
  • Lokalarkiv og lokale biblioteker
  • Det Kgl. Bibliotek og Dansk Bogfortegnelse
  • Slægtsforskernes Bibliotek

/Hans Revsbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.