Skip to content

Caféaften i Reerslev Forsamlingshus 12. november 2018

Den 12. november havde vi en caféaften i samarbejde med Kalundborg Bibliotek i Reerslev Forsamlingshus.

Emnet var generel slægtsforskning.

Linda Radmer bød velkommen til de fremmødte.

Derefter præsenterede Hans Revsbæk et eksempel på hvordan man forholdsvis nemt kan komme i gang med slægtsforskning. Der var eksempler på hvordan forskellige værktøjer kan bruges - det blev holdt simpelt, tanken var, at folk ville finde ud af de mange muligheder, der er med de pågældende værktøjer, når de gik i gang med egen søgning.

Derefter gennemgik Ove Jensen detaljeret Daisy, som kan bruges til at finde alt, hvad der findes i de danske arkiver - både online og fysisk på arkiverne. Daisy er et mere komplekst og avanceret værktøj, end de viste i den første præsentation. Det forudsætter en vis viden om arkiverne - denne viden opnår man ved at gå ind på Arkivalieronline.

Derefter var der kaffe og kage.

Aftenen sluttede med praktiske øvelser omkring slægtsforskning på nettet - medlemmer af Slægtshistorisk Forening Vestsjælland var behjælpelige med svar på spørgsmål og praktisk hjælp på PC'erne.

Oversigt over værktøjer v/ Hans Revsbæk

Fra emne til Daisy v/ Ove Jensen

Litteraturliste v/ Ove Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.