Skip to content

21.02.2016 Tyveriet af Guldhornene

Referat fra Foredrag med professor Ulrik Langen d. 9/3-16 i Kalundborg.

Kaare bød velkommen til de fremmødte medlemmer samt til aftenens foredragsholder og gav straks ordet videre til samme. 

Ulrik Langen havde koncentreret sit indlæg til at handle om tyveriet af Guldhornene d. 4. maj 1802.

Guldhornene blev opbevaret i kongens Kunstkammer på 2. sal i bygningen overfor Christiansborg i Rigsdagsgården. D. 4. maj 1802 låste tyven sig ind gennem flere døre, inden han fra et skab fjernede de to guldhorn med en samlet vægt på 7 kg., tog dem med hjem og begyndte at omsmelte dem.

Guldhornene var som nationalklenodier gået fuldstændig tabt.

En ung pige, Kirsten Svendsdatter, fandt i 1639 det største af hornene på en vej ved Tønder. Trods ihærdig eftersøgning fandt man intet andet i området. Først i 1734 blev det andet horn fundet af husmand Erik Lassen mindre end 20 meter fra det første horns findested.

Tyven, Niels Heidenreich, stammede fra Foulum i Jylland og var søn af en degn. Han var godt begavet og kom via Latinskole til København. Problemer i familien gjorde, at hans mor have stiftet stor gæld, og for at hjælpe hende, begyndte kriminaliteten. Han konstruerede bl.a. en maskine, som kunne trykke falske lånesedler fra Det Kongelige Assistenshus. Disse lånesedler kunne omsættes illegalt, hvorved han kunne tjene nogle penge. Han fandt også på at trykke pengesedler, men det var en dårlig idé, for han blev opdaget og sat i Tugt- Rasp-og Forbedringsanstalten på Christianshavn for livstid. Efter nogle år med god opførsel og adskillige benådningsansøgninger, blev han løsladt sidst i 1700-tallet.

Det gik så godt i nogle år indtil den 2. maj 1802, hvor han stjal guldhornene. I sin lejlighed omsmeltede han hornene og lavede bl.a. smykker og mønter af guldet. En del af guldet blev efterfølgende fundet igen, men langtfra alt dukkede op igen.

Niels Heidenreich røg straks tilbage til i Forbedringsanstalten, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Han blev som den eneste straffet for tyveriet af Guldhornene, selvom mange måtte have haft kendskab til, hvorfra han pludselig var kommet i besiddelse af så store mængder guld. Han selv bedyrede, at ingen andre kendte til tyveriet, og det accepterede man åbenbart.

Ulrik Langen har bl.a. skrevet en bog om tyveriet af Guldhornene. Denne bog, ”Tyven”, fortæller mere indgående om Niels Heidenreich, hans person og hans familie og deres skæbner.

Alt i alt et spændende foredrag, som afstedkom en hel del spørgsmål.

17.03.2016, Mogens Pagh