Skip to content

01-12-2015 Den store udvandrig til USA 1820-1970

Foredrag v/Ulrich Alster Klug på Sprogcentret i Kalundborg.

24 tilhørere var mødt op, og Kaare bød velkommen til de fremmødte samt til Ulrich Alster Klug.

Ulrich startede med at spørge om, hvem der havde aner, som var udvandret. De få, som ikke markerede, fik at vide, at de ikke var normale – underforstået, at det har de fleste.

Udvandringen fra Danmark foregik med skib fra Larsens Plads i København. Fra 1820 og frem til 1860 var der tale om et beskedent antal udvandrere, kun nogle få tusinde, men efter ophævelsen af amtspaskravet i 1862 kom der skred i udrejserne.

Fra 1861-1870 udrejste knap 20.000 personer, fra 1871-1880 var tallet steget til godt 30.000, men fra 1881-1890 nåede man op på næsten 80.000. Herefter begyndte antallet at falde, og i perioden fra 1961-1970 svarede antallet af udvandrere til antallet 100 år tidligere, nemlig knap 20.000.

Der var flere årsager til, at folk udvandrede.

F.eks var der tale om religiøse grupper som mormoner, kvæker og jøder mv.

Økonomi var en anden årsag. Man ønskede at skabe sig en bedre tilværelse og havde hørt om mulighederne i USA.

Nogle blev sendt af sted af kommunen eller staten, som på den måde slap af med kriminelle og socialister.

Endelig var der tale om eventyrlyst som årsag til at udvandre.

Hvor kan man så finde noget om de udvandrede.

Bl.a. kan Udvandreprotokollerne fortælle os noget. Dog var det sådan, at man kun registrerede billetterne og ikke personerne.

Fra 1868 til 1909 udvandrede 327.000 personer fra Danmark, heraf ca. 220.000 danskere. De øvrige bestod af bl.a. svenskere og nordmænd.

Herudover skete der udvandring af personer, som tog hyre på skibe, rejste fra Jylland via Hamborg, eller som udrejste via Sverige, og ingen af disse er registreret i protokollerne, så tallet er større, end angivet ovenfor.

I 1890 boede der 2,1 mio. i Danmark, så det var en relativ stor procentdel, der forlod landet.

De største udvandrelande, målt i % af befolkningen, var Irland,Norge, Sverige og Danmark. I alt udvandrede der 1 mio. personer fra Europa til USA i 1901.

Især var danskerne populære, idet de som regel kunne læse og skrive og bl.a. derfor nemmere og hurtigere lærte sig fremmedsprog.

Når man skal søge efter aner som udvandrede, er der forskellige oplysninger, som skal anvendes.

Begynd altid med oplysninger fra danske arkiver. Konkretiser oplysningerne om de udvandrede: Hvem? Hvornår? Hvorfra og hvorhen?

Ved tidsfæstelse anvendes kirkebøgerne: optræder de som faddere eller forlovere og hvornår?

Folketællingerne: Hvornår er de sidste gang i Danmark?Skifter: Nævnes de i skifter efter relevante slægtninge?

Pasprotokollerne. Indtil 1862 var der amtspaspligt i Danmark.

Lægdsruller (for værnepligtige).

1814-1842 til-og afgangslister i Københavnske kirkebøger.
1814-1857 til-og afgangslister i købstædernes kirkebøger.
1814-1875 til-og afgangslister i kirkebøgerne på landet.
Endelig kan man benytte Politiets efterretninger samt Amtsjournalerne, hvor efterlyste personer kan søges
- - -
Ulrich gennemgik herefter et eksempel på en udvandret person, som ikke umiddelbart lod sig finde. Hun eksisterede slet ikke, viste det sig, men eftersøgningen gav mange andre interessante oplysninger om den pgl. Familie.

Et meget spændende foredrag, som også gav anledning til adskillige relevante spørgsmål.

18.12.2015, Mogens Pagh