Skip to content

27-04-2015 Ejendomshistorie og AO

Ejendomshistorie og AO

Kaare bød de 20 tilhørere og Ulrich Alster Klug velkommen 19.00 og gav derefter ordet til Ulrich, som begyndte med ejendomshistorien på nettet.

Det offentlige har altid været interesseret i at holde styr på hvem der ejede hvad, og til dels hvorfor. Dertil er oprettet tingbøger, hvor adkomster og hæftelser er indført kronologisk. Midt i det 19. århundrede blev det nødvendigt at oprette et register til tingbøgerne, Realregistret, som fra 1920erne blev erstattet af et løsbladsystem. Når et blad var fyldt, blev det Omskrevet, dvs. alle gældende poster blev overført til et nyt blad, og det gamle blev arkiveret. Her er det vigtig at notere hvilke dato bladet blev omskrevet, hvis man vil have fat i et udskrevet, for at få kød på slægtshistorien.

København er altid noget for sig selv, så der skal matr. nr. stå på hoveddøren.

Fra den første egentlige matrikel fra 1688 er der bevaret meget, men der mangler kort, og nummereringen kan ikke oversættes til de matr. nr. vi bruger i dag, som går tilbage til udskiftningen. På udskiftningskortene som blev tegnet 1803-22 står ejer/fæster. Kortene blev opdateret 1841, hvor også navnene brev rettet, hvor der havde sket ændringer, tilsvarende i de tilhørende Hartkornsekstrakter er der i de ældre også sket er opdatering af navnene, som kan være en stor hjælp. Kort- og Matrikelstyrelsen har oprettet en rigtig god hjemmeside: http://hkpn.gst.dk/ , hvor det er let at finde slægtsforskeres foretrukne kort og protokoller.

Ulrich viste flere eksempler fra Chr. V’s matrikel, men de mest interessante for slægtsforskere, de renskrevne, mangler at blive digitaliseres.

Der var en lang emneliste, så selv om kl. blev 22.00 før Kaare takkede Ulrich for det gode foredrag, manglede der stadig emner, så vi ser nok Ulrich igen. Han havde for øvrigt oprettet en ny side med link og forklaring mv. til ejendomshistorie: http://www.dannebrog.biz/ejendomme/

Kaare Grodal