Skip to content

Jørgen Christensens foredrag om anvendels af digitalt kortmateriale i slægtsforskning

Tirsdag den 18. september 2018 kl. 19.00 – ca. 21.30

Foredrag ved Jørgen Christensen, pensioneret overlærer og slægtsforsker med speciale i landkort. Jørgen Christensen har lavet research og landkort-illustrationer til Palle Ove Christiansens bog ”De forsvundne – hedens sidste fortællere”.

Jørgen Christensen - Hvor lå fædrenes ejendomme

Efter diverse startvanskeligheder med adgang til VUC, Kalundborg og adgang til IT og WI-FI kom vi i gang kl. 19.25. Det lykkedes hen ad vejen at få Jørgen Christensens materiale til at stå nogenlunde på præsentationsskærmen.

25 forventningsfulde og tålmodige gæster var mødt frem. Vi beklager startvanskelighederne. Vi tager det op på bestyrelsesmødet 1. oktober 2018, med henblik på at en af os tager kontakt til VUC for at sikre adgang og materiel virker fremover.

Jørgen Christensens interesse for hvor fædrenes ejendomme lå, og hvilke muligheder man som slægtsforsker har for at finde dem, startede med et møde med Kort- og Matrikelstyrelsen. Informationerne skulle bruges til Palle Ove Christiansens bog "De forsvundne - hedens sidste fortællere"

I 2013 blev landkort gjort offentligt tilgængelige som digitale kort på internettet.

Jørgen Christensen udleverede en meget fin vejledning i hvordan man kan anvende de digitale kort - den blev grundigt gennemgået for os. Jeg tror en hel ny verden åbnede sig for mange af os.

Vejledningen findes ved at klikke her:
Foredragsholderen, Jørgen Christensen, har bedt mig slette vejledningen, da han har dårlige erfaringer med at have den liggende på hjemmesider.
Hvis du var med til foredraget, men har mistet den udleverede vejledning, så kan jeg fremsende en kopi til dig - send en sms eller ring til "webmaster".

Links:

 

En jødiske familie flygter omkring 1750 fra grænselandet mellem Tyskland og Polen til Danmark
Birgit Holm-Petersen, foredragsholder

12 april holdt Birgit Holm-Petersen et forrygende godt foredrag om hendes jødiske aners vanskelige liv i det kristne Nordeuropa.

Hendes tip 4 var født i grænselandet mellem Tyskland og Polen i første halvdel af 1700 tallet. Omkring 1750 besluttede familien Wulf med flere små børn at søge mod Danmark. Faderen Nachmann, kaldet Jochum, rejste først, og moderen Kayle med de små børn fulgte senere med, formodentlig med skib til København.

 

Pænt fremmøde

Deres skuffelse var stor, da de mutters alene, og uden at kunne sproget,  blev landsat på kajen i København uden den forventede Jochum tog imod, men 1752 dukkede familien op i Sibberup, lidt syd for Holbæk i et meget brøstfældigt hus, som de efter kort tid forlod til fordel for et lidt bedre i Skamstrup, som Jochum fik fæstebrev på 10 dec. 1756, efter de var konveneret til den danske folkekirke, og hele familien var blevet døbt i Skamstrup kirke, og fået nye fornavne, så Nachmann blev til Albrecht Frederik osv.

 

Her skal vi huske på, at på den tid kunne jøder kun bo lovligt i Hovedstaden, og deres erhvervsmuligheder var begrænset.

Wulf var handelsmand, og snart fik han borgerbrev som købmand i Kalundborg, som på den tid havde Sjællands næststørste havn. Senere flyttede familien til Holbæk, og etablerede en købmandsgård lige uden for Smedelundsporten. Der hvor Føtex nu ligger.

Ældste søn Peter, som var isenkræmmer forsvandt pludselig, men blev senere fundet i Aarhus med efternavnet Albrectsen.

Alt i alt et spændende foredrag, og jeg kan kun opfordre interesserede i at læse Birgits bog Kayle, som kan lånes på landets biblioteker.

Kaffepause

 

 

 

 

 

 

 

 

 

/ref Kaare Grodal

Anvendelse af DNA test i slægtsforskning

Efter generalforsamling 2018 holdt Michael Augustesen et spændende foredrag om DNA test.

 

Der findes følgende DNA-test, som man kan købe:

  • Autosomal DNA-test
  • Y-DNA test
  • mtDNA test / X-dma test

En autosomal DNA test kan spore slægtskab 360 grader ca. 4-6 generationer tilbage - dvs. at man kan spore personer, der har taget samme test og som man er i familie med 4-6 led tilbage.

En Y-DNA test kan kun tages af mænd og den fortæller hvem ens fars, fars, fars, fars... var flere tusinde år tilbage. Et match på en Y-test viser, at man med stor sandsynlighed har samme forfader i far-linje 1 til 24 generationer tilbage.

En mtDMA test/X-DNA test kan tages af både mænd og kvinder og afdække ens mors, mors, mors, mors.. slægtslinje, men da mtDNA ændrer sig meget langsomt, er det et noget mere overordnet resultat, som er svært at bruge til slægtsforskning.

Når man bestiller en DMA-test får man tilsendt det nødvendige for at kunne indsende ens DNA. Desuden er der mulighed for at indsende en GEDCOM med ens slægtstræ. DNA lægges i en database sammen med GEDCOM - Dette anvendes til at finde match på andre i databasen. Det er naturligvis muligt at få overraskende match, som ikke stemmer med slægtstavlen - den biologiske far kan være en anden end den, der står i ens slægtstavle. Man skal så huske på, at faderen i slægtstavlen sandsynligvis er den som søn/datter har betragtet som sin far hele livet. Så man bør vel ikke rette den slægtstavle, som bygger på kirkebøgernes oplysning. Men man kan da vælge at notere den nye interessante oplysning i slægtstavlen.

På DIS findes der et indlæg om DNA Slægtsforskning, DIS indlæg om DNA slægtsforskning.

Mange i Danmark anvender FTDNA ifm. DNA slægtsforskning, FamilyTreeDNA

__________________
Ref.: Hans Revsbæk

Danske kolonier på de Vesindiske Øer (Virgin Islands)

Foredrag ved Karen Munk-Nielsen, slægtsforsker og leder af Holbæk Museum.

Tidliger Dansk Vestindien

Karen Munk-Nielsen holdt foredrag om De Vestindiske Øer. En Svær Fortid. Hun fortalte om sit arbejde med at udforske Danmarks fortid som slavehandlende nation. Karen Munk-Nielsen har de forgangne år arbejdet med Danmarks fortid som kolonimagt – belyst ud fra relationerne mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien.

Vestsjællands Museum omfatter alle museer på Vestsjælland.

Karen Munk-Nielsen skrev i sin studietid speciale om Danmark i kolonitiden, og undersøgte ved sin tiltrædelse som museumsleder hvilke forbindelser, der måtte være mellem Vestsjælland og De Vestindiske Øer. Det viste sig, at der er en del.

Kongen sendte i 1666 en ekspedition til St Thomas for at undersøge muligehederne for plantagedrift. Ekspeditionen omfattede bl.a. en officer og en præst. Præsten, Kjeld Jensen, fra Korsør, oprettede en protestantisk menighed på øen, men indførte i øvrigt trosfrihed. Menigheden eksisterer fortsat på St Thomas. Officeren døde ret hurtigt efter ankomsten pga. de klimamæssige udfordringer, og Danmark fik derfor ikke erklæret St Thomas som dansk koloni. Så kongen måtte sende en ny ekspedition i 1671. Den nye officer erklærede St Thomas som dansk koloni. Præsten Kjeld Jensen var også med på denne ekspedition, men døde ved ankomsten til Charlotte Amalie.

St. Jan blev indlemmet i den danske koloni. I 1733 købte kongen desuden St. Croix af Frankrig.

Plantageejere kunne kun etablere sig i Dansk Vestindien, hvis de havde adresse i København. Disse byggede derfor en række palæer i København i et kvarter, som kaldes Frederiksstaden. De boede således tæt på kongen, og kunne derfor have en løbende dialog med denne.

I Charlotte Amalie på St Thomas ansattes en kontorist ved navn Carstens, han avancerede til guvernør. Hans søn, Johan Carstens, født 1705, kom i 1730 til Danmark, hvor han skrev en rapport om mulighederne for at oprette et "negerstutteri" - på den tid benævnte man slaverne som "stude" og "kvier".  Baggrunden for rapporten var de mange dødsfald, der skete ved transporten af slaver fra Afrika til Vestindien. Rapporten var så vellykket, at kongen adlede Johan Carstens, som fik navnet Castenskiold. Han ejede Knabstrup Hovedgaard samt plantager i Dansk Vestindien. Han døde som 43-årig.

Familien købte desuden Hørbygaard - alle børn efter Johan Castenskiold erhvervede et gods i Danmark - alt blev finansieret af sukkerindtægterne fra plantagerne i Dansk Vestindien.

Der planlægges et event 30. juni i år på den nulevende Castenskiolds gods.

Løvenskjold familien var indgift i Simmelmann familien og havde derigennem også en række plantager i Dansk Vestindien.

Plantagedriften har i høj grad finansieret udviklingen af dansk landbrug .

Lerchenborg var også involveret i plantagedriften. De etablerede i 1830 et sildesalteri og producerede 25-30 tønder om dagen, som blev sendt til St. Thomas, hvor det blev brugt som slavekost på de danske plantager i Dansk Vestindien. Der findes stadig et område på vestenden af St Thomas, som hedder "Lerchenlund".

I 1849 kollapsede sildesalteriet. Slaverne blev frigivet i 1848, og de ville derefter ikke spise saltet sild. Dette udløste arbejdsløshed i Kalundborg, hvor mange mennesker havde været beskæftiget omkring sildesalteriet. Samtidigt var man i Danmark begyndt at udvinde sukker af sukkerroer, hvilket betød, at afhængigheden af sukkerrør faldt helt væk.

En landbrugskonsulent, Kristian Andreasen, forelskede sig omkring 1900 i den purunge Louise Lund i Kalundborg. Hun var imidlertid kun 16 år, så selvom kærligheden var gensidig, kunne der ikke blive tale om bryllup. Familien kendte Lavetz, som stod og manglede en forvalter på sin plantage på St Croix. Kristian fik dette job. Louise kom i 1903 til St Croix. De blev gift og fik 3 døtre. Da øerne i 1917 blev solgt til USA fik Kristian tilbud om at blive forvalter på en stor plantage og blev derfor på St Croix. En af døtrene tog en del billeder af livet på plantagen fra 1920 og fremefter.

USA købte øerne pga. frygt for, at Tyskland skulle overtage øerne. Alternativet til salg var, at USA havde sendt militæret, og på den måde havde overtaget øerne. Danmark fik $25 millioner samt overhøjhed over Grønland som betaling for øerne. Overtagelsen gik lidt hurtigt, så formalia omkring indbyggernes rettigheder ikke kom helt på plads. Det betød, at de var statsløse fra 1917 til 1927. Kristian Andreasen flyttede i 1921 til Danmark. Familien fik problemer med at få anerkendt dansk indfødsret - døtrene var jo født i Dansk Vestindien, som ikke længere var dansk. Så døtrenes forhold faldt først på plads i 1962.

Der er for øjeblikket en interessant og velbesøgt udstilling om Dansk Vestindien på Holbæk Museum. Museet er dog lukket frem til den 13. februar 2018.

København var i periode Europas sukkerhovedstad - Flensburg var centrum for handel med rom, som også er et sukkerrørsprodukt.

I hundredåret for Dansk overdragelse til USA af øerne ønskede man på øerne at markere dette med en folkegave til Danmark bestående af 3 statuer af John "Buddhoe" Gottlieb (Buddhoe kommer af "Bordeux", som var navnet på en plantage), David Hamilton Jackson og "Freedom - The Counch Blower". Placeringen af de tre statuer er ved at falde på plads.

John "Buddhoe" Gotlieb kaldes også den dansk vestindiske Mandela. Han arbejdede for en ikke voldelig frigivelse af slaverne. Han havde held til at får slaverne frigivet. Guvernør Peter von Scholten ville ikke slå hårdt ned på en demonstration og meddelte dem, at de belev frigivet. En lille detalje var, at han ikke lige havde aftalt det med kongen på forhånd. Frigivelsen sket i 1848 - Storbritanien havde dog allerede i 1833 frigivet deres slaver, så kongen fulgte efter med en godkendelse af frigivelsen. John "Buddhoe" Gottlieb blev ved frigivelsen fragtet til Trinidad på det danske krigsskib "Valkyrien" - siden da har ingen hørt videre om hans liv.

David Hamilton Jackson var skolelærer og jurist. Han blev en stor personlighed i dansk fagbevægelse. Han stiftede i 1915 avisen "The Herald" i Dansk Vestindien.

"Freedom - The Counch Blower" symboliserer frigivelsen. Ved arbejdsstart og arbejdsophør blev der blæst i konkylie. Hvis plantageejerne hørte, der blev blæst i konkylie uden for disse tidspunkter, vidste de, at slaverne kaldte til samling - og så blev plantageejerne nervøse.

Efter frigivelsen skiftede slaverne status til tyende og kom ind under tyendeloven, med skiftedag 1. oktober. De skulle nu betale husleje og selv sørge for mad og klæder. Så deres indkomst blev stort set brugt til dette - men de slap for de saltede sild.

I dag har indbyggerne på øerne ikke stemmeret ved præsidentvalg i USA, selv om de er USA's territorium - de kan dog selv vælge deres guvernør.

Ovenstående referat er skrevet ud fra det mundtlige foredrag, så oplysningerne er med forbehold for fejl.

Website for Holbæk Museum

Ref. Hans Revsbæk, 19. januar 2018

 

Formiddagens foredrag: "Mediestream - og hvad deraf følger." Avisdigitaliseringsprojektet har nu digitaliseret mere end 30 millioner avissider. Eftermiddagens foredrag: "Uægte børn – udlagt barnefader - hvad så?". Vi kender det alle - pludselig melder kirkebogen: Udlagt barnefader.

Erik Kann holdt også i år et forrygende foredrag, som var både interessant og humoristisk.

Slægtsforskerdag 2017

Formiddagens foredrag: "Mediestream - og hvad deraf følger"
Avisdigitaliseringsprojektet har nu digitaliseret mere end 30 millioner avissider. Erik Kann fortæller om brugen af Mediestream i særdeleshed og brugen af aviser i al almindelighed. Hvad kan vi finde i aviserne om vore aner? Hvordan bruger vi Mediestream? Foredraget giver svar på alt dette.

Eftermiddagens foredrag: "Uægte børn – udlagt barnefader - hvad så?"
Vi kender det alle - pludselig melder kirkebogen: Udlagt barnefader. Foredraget giver indgående anvisninger på, hvad du gør i den situation. Hvilke kilder findes der, hvilke sanktioner kunne ”de skyldige” idømmes osv. Foredraget berører også de vigtige spørgsmål social arv, fordømmelse og deklassering for de kvinder, der havde fået et barn uden for ægteskab. Hvordan så samfundet på det at få børn uden for ægteskab, og hvilke ændringer skete der i opfattelsen heraf frem mod vor tid?

Mediastream
- www.statsbiblioteket.dk - Statsbiblioteket i Århus.

  • Kun aviser, der er mikrofilmede findes i mediastream.
  • Indgang se top menu. Default "Søg i alt". "Aviser" kan vælges specifikt.
  • Adgang: Fulde adgang med fulde tekst kan kun fås på 3 steder Kgl. Bibliotek Kbh. og Århus samt Det Danske Filminstitut i Kbh.
  • Hjemme: Kun fuld adgang frem til 1.1.1918 pga. copyright.
  • Brugeren er ansvarlig for, at ophavsretten ikke krænkes.
  • Oplysninger om ophavsret er normalt ikke tilgængelig, så man må prøve at finde forfatter eller dennes arvinger for at få tilladelse til at offentliggøre information.
  • Et udvalg af danske folkebiblioteker har fået adgang til et lille udvalg af avisers annoncer. Holbæk og Kalundborg biblioteket har fuld adgang til Mediastream
  • Nogle aviser, bl.a. "Nordjyske", vil ikke være med, men har deres egen hjemmeside, med betalingssider.
  • Se "Søgetips" i mediastream

Infomedia

  • Kan overvåge bestemte begivenheder.
  • Det kan kun bruges på folkebibliotekerne.
  • Ikke nærmere behandlet på foredraget.

Kilder generelt

  • Kirkebøger omkring 1700 enkelte fra 1645
      Aviser:

    • Mercurus august 1666 - 1691
    • Brugbare aviser fra 1848 ifm. grundloven.
    • 1945 topper avisers oplag
    • Søllinge og Thomsen - Danske Aviser 1634 - 1991 beskriver adm. forhold for danske aviser.

"Medaljens bagside"

  • Vi får så meget information, at vi måske skal sortere noget fra, som er for småt.

Uægte børn

  • Hvis det er uklart, hvem der er barnets far, så kan man vælge en anden. Men så er det slægtsforskerens ansvar, at sandsynliggøre at den valgte mand er barnets far. Dvs. føre et rigtigt anebevis. Alternativt må den anegren stå tomt. Udlagt barnefar iht. en kirkebog er ikke bevis for bioligisk far.
  • Check kirkebogs optegnelse af det uægte barns konfirmation, der kan være anført noget om barnets far - f.eks. kan moderen senere være blevet gift med faderen. Eller der kan stå, at en mand er optegnet som stedfader.
  • Efter 1862 kan man desuden se i jordemoderprotokol.
  • Fuldbårenhedsskemaer fra 1847 er skemaer fie uægte børn ført af jordemødrene. De kan indeholde noget om faderen.
  • Op til 1763 ville man straffe de formastelige som avlede uægte børn.
  • Efter 1763 ville man hjælpe kvinden med det uægte barn.
  • Man skal se på registreringer af verdslig straf og gejstlig straf.
  • Lejermålsstraf er straffen for utugt, der er resulteret i et uægte barn.
  • Skriftemål er fremstilling af de 2, har stået åbenbart skrifte omkring ophav til et uægte barn.

Præsentationer

  • Foredragsholderens betingelse er at udleveret materiale slettes senest 1 måned efter foredraget.

Litteratur

  • Foredragsholderens betingelse er at udleveret materiale slettes senest 1 måned efter foredraget.

ref./ Hans Revsbæk, 4. december 2017

Foredrag ved Mette Gundel, magister, slægtsforsker og foredragsholder 12. oktober 2017 på Holbæk Bibliotek.


I 1863 tager Københavns Politi, som de første i Danmark, forbryderalbum med identitetsbilleder i brug. Dette fænomen vandt dog hurtigt indpas i alle større byer i Danmark. Antallet af forbrydelser steg hastigt, og for kvindernes vedkommende var der tale om tyveri, løsgængeri, bedrageri, barnemord, falskneri, indbrud, rufferi, lommetyverier i Tivoli, tørreloftstyverier, butikstyverier, betleri, fosterfordrivelse, ulovlig omgang med hittegods, for blot at nævne nogle få af de endeløse forbrydelser kvinderne tegnede sig for. Kvinderne behøvede nu ikke at være forbrydere for at komme i albummet, de kunne være prostituerede, som var underlagt benhård kontrol, eller blot have været i kontakt med politiet, så de var registreret som "mistænkelige".
Blev kvinderne stemplet som kriminelle, åbnede dørene sig til landets mange tugthuse. I foredraget hører vi om et af de værste af slagsen, nemlig Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, som havde hele 99 celler, og vi ser billeder derfra. Dette var forbeholdt kvinder og børn, og livet i denne straffeanstalt var ikke for svage sjæle.
Mette Gundel havde en masse interessante detaljer om fængslers indretning, hvordan man behandlede kvindelige kriminelle i fængslerne og en del specifikke personskildringer.
Det var, som sædvanligt for Mette Gundel, et spændende humoristisk og tankevækkende foredrag.
/ref Hans Revsbæk

Aftenens foredragsholder var cand. mag. Torben Albret Kristensen.

Vi startede med lidt tekniske udfordringer med at få PC og projektor til at samarbejde - heldigvis havde Torben flere kabler med, så det lykkedes, da det rigtige kabel blev brugt.

Torben og hustru har begge fundet kriminelle aner i fortiden - drivkraften bag den kriminelle løbebane var som regel fattigdom. Slægtsforskere har gode chancer for at finde kriminelle aner - de skal bare findes. Torben gennemgik hvor man skal lede for at finde kriminelle forfædre. Fra 1800 og frem er det nemt at finde kriminelle aner i strafferegistrene.

    Kilder:

  • Tingbøger
  • Fængselsarkiver
    Tugthuse:

  • Viborg
  • Odense
  • Stege
  • København

Tugthusene blev i 1856 erstattet af statsfængslerne i Horsens og Vridsløselille samt kvindefængslet på Christianshavn, som virkede frem til 1927.

Derefter gennemgik Torben kriminelle aner, som han havde fundet blandt sine forfædre - det drejede sig om 2, hvor den ene fik sine forældre inddraget. Baggrunden var fattigdom, så det var tyveri og svindel for at skaffe sig tøj, foder til en ko og et ur - altså ikke noget vi i dag ville betragte som alvorlige forbrydelser.

Formanden for SFV sluttede aften med en tak til Torben for et yderst interessant foredrag.

Torben har en hjemmeside i Facebook: Toren Albrets Facebook side

/ref Hans Revsbæk - 13-09-2017

Tirsdag d. 25 april 2017 holdt projektmedarbejder Hans Mølgaard et spændende foredrag for 19 tilhører på VUC i Kalundborg, om hvad der kan findes i Hovedstadens arkiver, som hvis de mange hylder blev lagt i forlængelse af hinanden vil nå næsten helt til Holbæk, hvis begyndelsen er Nyrups rådhus fra 1904. De mange hylder er placeret flere steder i Hovedstaden, bl.a. i kælderen under Rådhuset. Læsesalen er også på Rådhuset.
Vi blev oplyst om hvordan man søgte i ”Starbas” Stadsarkivernes svar på ”Daisy”. Skriv ikke for meget i søgefeltet. Vi blev også oplyst om at der var god hjælp på Rådhuset. Kommunale myndigheder har afleveringspligt, hvis kommunen har et Stadsarkiv, som Statens har til Rigsarkivet.

Skoleprotokoller fylder meget, og der er lagt 45.364 digitaliserede billeder af elever og lærere ud på adressen Kbh Billeder

    Arkivet indeholder bl.a.:

  • Dødebøger 1863-1970
  • Digitale Begravelsesprotokoller med navneregister
  • Fattigvæsenets hovedregistrant
  • Politiets registerblade 1890-1923
  • Politiets mandtaller (Svarer til halvårlige folketællinger) nogle fra 1865, der ligesom registerbladene stopper, da Folkeristeret blev indført i 1923.
  • Familier med værgemålsregistrering
  • Stambog for lærere og vikarer

 

 

 

 

Efter kaffepausen, viste Hans Mølgaard eksempler fra egen slægtsforskning hvilket guldgrube arkivet er, hvis man har aner eller slægtninge i hovedstaden.

/ref. Kaare Grodal