Skip to content

Et eksempel på slægtsforskning

Et eksempel, på, at slægtsforskning også kan give resultat hurtigt og nemt med en PC.

Ind imellem kan det være lidt tungt at komme i gang.

Jeg havde f.eks. styr på min farmors forældre - min oldefar og oldemor - men før dem var det noget tåget.

Hos min far fandt jeg så et billede af min tipoldefar og nogle små tegninger, som han havde lavet - men hvor kom han fra? Og hvordan levede hans familie?

Jeg valgte den nemme løsning og skrev hans navn, Hans Bendix Hansen, i Google. Det gav bonus - det viste sig at Hans Bendix havde skrevet en del noveller og romaner - en af romanerne ligger oven i købet på nettet, Google har scannet den og stillet den frit til rådighed for alverden. Men det bedste var, at jeg fandt ham i et skrift om den tids forfattere, hvor hele hans liv var beskrevet.

Desværre blev han kun 36 år, men ud over at være lærer og være aktiv i sit lokalområde med folkeoplysning, så nåede han også at få 4 børn, hvoraf en pige var min oldemor. Samt at skrive en pæn stribe noveller og romaner.

Jeg fandt samtidig ud af at min tipoldemor var præstedatter og har derfor også hendes familie på plads - så pludselig var jeg tilbage i midten af 1800 tallet. Det bedste er, at jeg fandt materiale, der fortæller lidt om hvordan de levede.

Hans Bendix Hansen

Så hvis du sidder og brænder for at finde ud af noget om dine forfædre og -mødre - så er det bare med at komme i gang.

I vores lille forening tilbyder vi en 6-8 foredrag om året om emnet - er du medlem koster det ikke noget ud over kontingentet - er du ikke medlem koster det som regel kun 50 kr.