Skip to content

Referat fra Foredrag med professor Ulrik Langen d. 9/3-16 i Kalundborg.

Kaare bød velkommen til de fremmødte medlemmer samt til aftenens foredragsholder og gav straks ordet videre til samme. 

Ulrik Langen havde koncentreret sit indlæg til at handle om tyveriet af Guldhornene d. 4. maj 1802.

Guldhornene blev opbevaret i kongens Kunstkammer på 2. sal i bygningen overfor Christiansborg i Rigsdagsgården. D. 4. maj 1802 låste tyven sig ind gennem flere døre, inden han fra et skab fjernede de to guldhorn med en samlet vægt på 7 kg., tog dem med hjem og begyndte at omsmelte dem.

Guldhornene var som nationalklenodier gået fuldstændig tabt.

En ung pige, Kirsten Svendsdatter, fandt i 1639 det største af hornene på en vej ved Tønder. Trods ihærdig eftersøgning fandt man intet andet i området. Først i 1734 blev det andet horn fundet af husmand Erik Lassen mindre end 20 meter fra det første horns findested.

Tyven, Niels Heidenreich, stammede fra Foulum i Jylland og var søn af en degn. Han var godt begavet og kom via Latinskole til København. Problemer i familien gjorde, at hans mor have stiftet stor gæld, og for at hjælpe hende, begyndte kriminaliteten. Han konstruerede bl.a. en maskine, som kunne trykke falske lånesedler fra Det Kongelige Assistenshus. Disse lånesedler kunne omsættes illegalt, hvorved han kunne tjene nogle penge. Han fandt også på at trykke pengesedler, men det var en dårlig idé, for han blev opdaget og sat i Tugt- Rasp-og Forbedringsanstalten på Christianshavn for livstid. Efter nogle år med god opførsel og adskillige benådningsansøgninger, blev han løsladt sidst i 1700-tallet.

Det gik så godt i nogle år indtil den 2. maj 1802, hvor han stjal guldhornene. I sin lejlighed omsmeltede han hornene og lavede bl.a. smykker og mønter af guldet. En del af guldet blev efterfølgende fundet igen, men langtfra alt dukkede op igen.

Niels Heidenreich røg straks tilbage til i Forbedringsanstalten, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Han blev som den eneste straffet for tyveriet af Guldhornene, selvom mange måtte have haft kendskab til, hvorfra han pludselig var kommet i besiddelse af så store mængder guld. Han selv bedyrede, at ingen andre kendte til tyveriet, og det accepterede man åbenbart.

Ulrik Langen har bl.a. skrevet en bog om tyveriet af Guldhornene. Denne bog, ”Tyven”, fortæller mere indgående om Niels Heidenreich, hans person og hans familie og deres skæbner.

Alt i alt et spændende foredrag, som afstedkom en hel del spørgsmål.

17.03.2016, Mogens Pagh

 

Referat fra generalforsamlingen de, 10. februar 2016 i Høng.

Pkt. 1: Valg af dirigent.

Finn Lendal foreslået og valgt.

Generalforsamlingen konstateret lovlig indkaldt. Ingen bemærkninger til dagsorden.

Pkt. 2:  Bestyrelsens beretning v/Formanden.

”Så er der gået endnu et år, og som sidste år er det gået over forventning. Året endte med et lille overskud, som nok skyldtes, at vi måtte aflyse et af forårets møder. De konkrete tal kommer Kamma med under næste punkt på dagsordenen.

Vi fik 7 nye medlemmer i 2015, som hermed ønskes velkommen. Men da vi mistede 9, er nettoresultatet en tilbagegang på 2, så vi har 74 medlemmer nu.

Det blev altså kun til 5 velbesøgte egentlige møder, men vi deltog også i Kalundborgs Folkemøde i foråret i Høng, og det var en så stor en succes, at vi også i år vil bruge d. 28. maj ved hallen i Høng, hvor I er meget vedkommen til at komme forbi, det er ganske gratis og uforpligtende.

Da referaterne fra møderne findes både på hjemmesiden og i medlemsbrevene, skal jeg undlade at trætte jer med omfattende referater her, men kun opfordre jer til at komme med forslag til nye emner.

Annonceringen af vore møder på DIS-Danmarks hjemmeside kører stadig problemfrit efter Mogens har overtaget jobbet med at lægge dem ind.

Samarbejdet med DIS-Holbæk kører på meget lavt niveau, men vi generer ikke hinanden.

Møderne i Kalundborg har vi flyttet fra kantinen på Skolen på Herredsåsen til Sprogcentret i Elmegade 19, 4400 Kalundborg, som vi er meget tilfreds med. Men til efteråret skal vi finde et nyt sted, da Sprogcentret flytter, og vi ikke kan flytte med.

Samarbejdet med Folkeuniversitetet kører stadig problemfrit, efter vi er skiftet fra Holbæk til Kalundborg.

Til slut vil jeg takke bestyrelsen for et godt samarbejde, som gør det let at være formand!”

Ingen bemærkninger til beretningen, som blev enstemmigt godkendt.

Pkt. 3: Regnskab v/Kassereren.

Regnskabet blev gennemgået med enkelte bemærkninger fra Kassereren.

Ingen bemærkninger til regnskabet, som blev enstemmigt godkendt.

Pkt. 4: Budget v/Kassereren.

  1. Kassereren fremlagde budgettet for næste år.
  2. Kassereren foreslog uændret kontingent for næste år.

Ingen bemærkninger til hverken punkt a eller b. Begge punkter enstemmigt vedtaget.

Pkt. 5: Indkomne forslag v/Sekretæren.

Eneste forslag var Bestyrelsens ændringsforslag til enkelte paragraffer i vedtægterne, som Sekretæren redegjorde baggrunden for.

Enkelte forslag af redaktionel karakter, som blev noteret.

Vedtægtsændringerne herefter enstemmigt vedtaget.

Pkt. 6: Valg til bestyrelsen.

  1. Michael Lundegaard-Augustesen – modtager genvalg.
  2. Kamma Rasmussen – modtager genvalg.
  3. Kaj Cedersted – modtager ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslå Poul Carlsen som nyt bestyrelsesmedlem.

Michael Lundegaard-Augustesen, Kamma Rasmussen og Poul Carlsen valgt med akklamation.

Pkt.7: Valg af bestyrelsessuppleant.

a: Hans Revsbæk – modtager genvalg.

Bestyrelsen havde bedt om forslag til ny suppleant, såfremt Poul Carlsen opnåede valg.

Kaj Cedersted havde på forhånd accepteret valg som suppleant, hvis ingen anden blev foreslået.

Hans Revsbæk og Kaj Cedersted valgt med akklamation.

Pkt. 8: Valg af revisor.

Ikke på valg.

 

Pkt. 9: Valg af revisorsuppleant.

  1. Kaj Sørensen – modtager genvalg.

Kaj Sørensen valgt med akklamation.

Pkt. 10: Eventuelt.

Sekretæren opfordrede medlemmer til at komme med forslag til foredragsemner.

Kirsten Larsen mente, at foreningens hjemmeside blev forsømt. Der var kommet meget nyt i 2015 på nettet, som hjemmesiden burde henvise til, men der var ikke sket nogen opdatering længe.

Kirsten havde samlet en hel A4-side med oplysninger om aktuelle links, som hun ville formidle videre til foreningen.

Hun henviste i øvrigt til Facebooks to grupper om slægtsforskning, hvor man kunne få hurtig svar på sine spørgsmål, ligesom hun henviste til ”Danish Family Search”.

Dirigenten takkede for god ro og orden og overgav generalforsamlingen til Formanden.

Formanden sagde tak til Dirigenten, takkede medlemmerne for det pæne fremmøde og erklærede herefter generalforsamlingen for slut.

Herefter var der kaffepause inden aftenens foredrag v/Jørgen Kristensen.

Referat fra Jørgen Kristensens foredrag.

Efter generalforsamlingen og kaffepausen gav formanden ordet til aftenens foredragsholder, Jørgen Kristensen, medlem af DIS-Danmarks bestyrelse.

Jørgen Kristensen (JK) forklarede, at hans indlæg i aften nærmest var en inspiration til slægtsforskning i mindre kendte områder.

Han tog udgangspunkt i sin egen morfar, om hvem han kun vidste kom fra og havde boet i Herstedvester. Da han ikke havde fået mange oplysninger fra sin mor, var det svært at finde noget om morfaren.

På et tidspunkt havde JK dog hørt bynavnet Lyndby nævnt, og da han kiggede i folketællingen 1930, opdagede han, at hans morfar på det tidspunkt boede i en ejendom i denne lille by vest for Roskilde.

I folketællingen var anført matrikelnumre, og via dette nummer på adressen fandt han oplysninger i skøde-og panteprotokollerne. Her kunne JK læse, hvornår hans morfar havde købt ejendommen.

Ved et kig i Tingbøgerne på Arkivalieronline kunne han nu se, hvornår hans morfar havde købt ejendommen, og samtidig opdagede han en bemærkning om, at ejendommen havde været på tvangsauktion.

Efter denne tvangsauktion var hans morfar flyttet tilbage til Herstedvester.

I tingbøgerne kunne han se tidligere og senere ejere, ligesom købspriser for og lån i  ejendommen kunne læses.

JK kiggede herefter i Brandforsikringsprotokollen, hvor han kunne se, hvordan ejendommen var opført, herunder oprindelig form og anvendte materialer, evt. senere ombygninger samt diverse værdiansættelser.

Endelig benyttede JK sig af Kort-og Matrikelstyrelsens kort, hvor han kunne se ejendommens placering. Et besøg i Lyndby viste, at ejendommen stadig eksisterer, og JK benyttede lejligheden til at hilse på ejendommens nuværende ejere.

Jørgens Kristensens lille foredrag gav nogle fine idéer til at komme videre med eftersøgningen af aner, som man måske ikke ved så meget om.

21-02-2016, Mogens Pagh/referent

Efter Jørgen Kristensens inspirerende foredrag, konstituerede bestyrelsen sig med uændret fordeling af posterne.

Foredrag v/Ulrich Alster Klug på Sprogcentret i Kalundborg.

24 tilhørere var mødt op, og Kaare bød velkommen til de fremmødte samt til Ulrich Alster Klug.

Ulrich startede med at spørge om, hvem der havde aner, som var udvandret. De få, som ikke markerede, fik at vide, at de ikke var normale – underforstået, at det har de fleste.

Udvandringen fra Danmark foregik med skib fra Larsens Plads i København. Fra 1820 og frem til 1860 var der tale om et beskedent antal udvandrere, kun nogle få tusinde, men efter ophævelsen af amtspaskravet i 1862 kom der skred i udrejserne.

Fra 1861-1870 udrejste knap 20.000 personer, fra 1871-1880 var tallet steget til godt 30.000, men fra 1881-1890 nåede man op på næsten 80.000. Herefter begyndte antallet at falde, og i perioden fra 1961-1970 svarede antallet af udvandrere til antallet 100 år tidligere, nemlig knap 20.000.

Der var flere årsager til, at folk udvandrede.

F.eks var der tale om religiøse grupper som mormoner, kvæker og jøder mv.

Økonomi var en anden årsag. Man ønskede at skabe sig en bedre tilværelse og havde hørt om mulighederne i USA.

Nogle blev sendt af sted af kommunen eller staten, som på den måde slap af med kriminelle og socialister.

Endelig var der tale om eventyrlyst som årsag til at udvandre.

Hvor kan man så finde noget om de udvandrede.

Bl.a. kan Udvandreprotokollerne fortælle os noget. Dog var det sådan, at man kun registrerede billetterne og ikke personerne.

Fra 1868 til 1909 udvandrede 327.000 personer fra Danmark, heraf ca. 220.000 danskere. De øvrige bestod af bl.a. svenskere og nordmænd.

Herudover skete der udvandring af personer, som tog hyre på skibe, rejste fra Jylland via Hamborg, eller som udrejste via Sverige, og ingen af disse er registreret i protokollerne, så tallet er større, end angivet ovenfor.

I 1890 boede der 2,1 mio. i Danmark, så det var en relativ stor procentdel, der forlod landet.

De største udvandrelande, målt i % af befolkningen, var Irland,Norge, Sverige og Danmark. I alt udvandrede der 1 mio. personer fra Europa til USA i 1901.

Især var danskerne populære, idet de som regel kunne læse og skrive og bl.a. derfor nemmere og hurtigere lærte sig fremmedsprog.

Når man skal søge efter aner som udvandrede, er der forskellige oplysninger, som skal anvendes.

Begynd altid med oplysninger fra danske arkiver. Konkretiser oplysningerne om de udvandrede: Hvem? Hvornår? Hvorfra og hvorhen?

Ved tidsfæstelse anvendes kirkebøgerne: optræder de som faddere eller forlovere og hvornår?

Folketællingerne: Hvornår er de sidste gang i Danmark?Skifter: Nævnes de i skifter efter relevante slægtninge?

Pasprotokollerne. Indtil 1862 var der amtspaspligt i Danmark.

Lægdsruller (for værnepligtige).

1814-1842 til-og afgangslister i Københavnske kirkebøger.
1814-1857 til-og afgangslister i købstædernes kirkebøger.
1814-1875 til-og afgangslister i kirkebøgerne på landet.
Endelig kan man benytte Politiets efterretninger samt Amtsjournalerne, hvor efterlyste personer kan søges
- - -
Ulrich gennemgik herefter et eksempel på en udvandret person, som ikke umiddelbart lod sig finde. Hun eksisterede slet ikke, viste det sig, men eftersøgningen gav mange andre interessante oplysninger om den pgl. Familie.

Et meget spændende foredrag, som også gav anledning til adskillige relevante spørgsmål.

18.12.2015, Mogens Pagh

Asbjørn Hellum 3. november 2015 i Holbæk

Kaare bød de 19 deltagere og rigsarkivar Asbjørn Hellum velkommen lidt over 19.00 og gav ordet til Asbjørn, som derefter gav et levende foredrag om problemerne mv. fra Statens Arkiver, som i dag er et fyord, der er erstattet med Rigsarkivet.

Arkivets virkelige opgave var ifølge Asbjørn at skue ind i fremtiden, men dertil er autentisk kendskab af fortiden en nødvendighed, for at forstå hvilke rettigheder myndigheder og borgere har. Et godt eksempel er slagsmålet om Kongekroner på Privilegerede Kroer, hvor Hellum forklarede at sådanne aldrig har eksisteret, da det kun var kromanden havde privilegiet, og den sidste kromand med et sådan for længst er afgået ved døden.

Arkivalieloven er fra 1992, og ifølge den skal alle offentlige myndigheder aflevere til Rigsarkivet, med undtagelse af Folketinget, der som lovgivende myndighed står over loven, og kommuner med eget stadsarkiv, som ca. halvdelen af kommunerne har. EDB fylder stadig mere på arkiverne, så stadig flere dokumenter kommer på EDB, og de fylder jo ikke så meget på hylderne som papirerne, som jo fylder mange km. hylder. Vi så lidt fra det nye lager på Bryggen, der er højt ned fra gaffeltrukken, når der hentes fra øverste hylde, og trukken kræver stort styrebevis.

På RA vil man hellere bruge penge på lønninger end på mursten, så man samler arkiverne hvor man kan, og sælger resten. Undervisning står også højt på prioritetsskalaen, af alle fra skolebørn til pensionist-slægtsforskere.

Efter kaffepausen fortalte Asbjørn lidt om tyverierne, og om at sikkerhedsforanstaltningerne sikkert bliver yderlig udbygget frem over.

Derefter fortalte han at der kommer et nyt AO til foråret 16, så må vi håbe det er bedre forberedt end det nuværende, som jo ikke har været præget af stabilitet. Endelig fortalte Hellum at de ikke var for hovne til at samarbejde med andre, som var bedre end dem selv, så de har lagt alle oplysningerne i Daisy ind i en stor europæisk søgemaskine ”Archives Portal Europe” som kan mere end Daisy. Vi kan se mere om den på Daisys hjemmeside. De har også et godt samarbejde med DSF og FS.

A P Møller har spyttet 10 mil. Kr. i en fond, så skatteyderne kan nøjes med 4,5 mil. til digitalisere arkiverne fra Vestindien. Et problem er at transskribere og oversætte fra dansk til engelsk, og gøre det hele søgbart.

Derefter kom Asbjørn lidt ind på problemerne med personfølsomme oplysninger, som jo ikke gerne skal spredes, og til sidst lidt om DigDag, som ikke er lige gode venner med alle browsere, inden Kaare takkede for et godt og levende foredrag.

11.11.2015, Kaare Grodal

Foredrag v/Anton Blaabjerg

I sprogcentret i Kalundborg den 8. september 2015 med titlen: ”Hvor blev tip-tip-oldefars efterkommere af?”

Foreningens første foredrag var velbesøgt af 34 tilhørere. Kaare Grodal bød velkommen til foredraget samt til aftenens foredragsholder.

Anton Blaabjerg begyndte med at gennemgå grundbegreberne i slægtsforskning og forklarede forskellene mellem anetavler, konsangvinitetstavler og efterslægtstavler og forskellige måder at opstille sidstnævnte på.

Næste punkt var kilder til indsamling af stof om efterslægtens personer. Han nævnte smådokumenter i privateje, aviser og mundtlige beretninger samt kirkebøger, skifteprotokoller og skøde-og panteprotokoller.

Kirkebøgernes oplysninger om faddere, til-og afgangslister samt vaccinationslister kan være en god hjælp, når det drejer personer, som er svære at finde. Det samme gælder pasprotokoller, skifter – især udarvsskifter – mageskifter og lægdsruller mv.

Sidste punkt var en gennemgang af muligheder i tiden efter 1875, hvor man foruden de allerede nævnte kilder også kan finde oplysninger i købekontrakter, skøde- og servitutgenparter samt skifteretsattester. Endvidere anvendes senere udgaver af folketællinger med matrikelnumre, vejvisere, telefonbøger, aviser, stater, folkeregisteroplysninger efter 1924 samt CPR-register efter 1968.

Anton Blaabjerg var veloplagt, og foredraget var en ganske god gennemgang  af alle de kilder vi har mulighed for at søge i. Kilder, som de fleste af os nok kender i forvejen, men som vi måske af og til overser.

25.09.2015,  Mogens Pagh

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland
deltog med en stand på Folkemøde Kalundborg, der blev afholdt i Høng den 30. maj 2015, tæt ved Høng Hallen, hvor foreningen traditionelt også er på hjemmebane, nemlig ved den årlige slægtsforskerdag, der jo som bekendt bliver afholdt dér.

(I år er slægtsforskerdagen den 10. oktober, sæt kryds i kalenderen).

På Folkemødet, hvor mange foreninger i Kommunen, var inviteret til at opstille en stand, deltog Slægtshistorisk Forening Vestsjælland med 3 bestyrelsesmedlemmer, i håbet om at skabe interesse for foreningen og slægtsforskning i almindelighed.

Foreningens bestyrelsesmedlemmer fortalte beredvilligt de mange besøgende på standen om slægtsforskning, slægtsforskningsprogrammer og ofte benyttede kilder.

De deltagende medlemmer fra foreningen, fik også selv lært noget, nemlig at der findes en online database med navne på en række af modstandsbevægelsens medlemmer.

Se link her: http://modstand.natmus.dk/Soegning.aspx

Dagen var præget af et godt vejr med ganske ubetydelige byger, og foreningens brochurer blev uddelt med rund hånd.

Der var dog desværre ikke nogle af de interesserede gæster på standen, der i første omgang meldte sig ind i vores forening, men det kan være at indtrykkene fra dagen, lige skal fordøjes først, men vi ser sikkert et par nye ansigter til Slægtsforskerdagen.

En evaluering af dagen var entydig: Det var en god og hyggelig dag, og Foreningen deltager gerne på næste års Folkemøde eller ved andre lignende arrangementer.

27.06.2015, Michael Lundegaard Augustesen

Ejendomshistorie og AO

Kaare bød de 20 tilhørere og Ulrich Alster Klug velkommen 19.00 og gav derefter ordet til Ulrich, som begyndte med ejendomshistorien på nettet.

Det offentlige har altid været interesseret i at holde styr på hvem der ejede hvad, og til dels hvorfor. Dertil er oprettet tingbøger, hvor adkomster og hæftelser er indført kronologisk. Midt i det 19. århundrede blev det nødvendigt at oprette et register til tingbøgerne, Realregistret, som fra 1920erne blev erstattet af et løsbladsystem. Når et blad var fyldt, blev det Omskrevet, dvs. alle gældende poster blev overført til et nyt blad, og det gamle blev arkiveret. Her er det vigtig at notere hvilke dato bladet blev omskrevet, hvis man vil have fat i et udskrevet, for at få kød på slægtshistorien.

København er altid noget for sig selv, så der skal matr. nr. stå på hoveddøren.

Fra den første egentlige matrikel fra 1688 er der bevaret meget, men der mangler kort, og nummereringen kan ikke oversættes til de matr. nr. vi bruger i dag, som går tilbage til udskiftningen. På udskiftningskortene som blev tegnet 1803-22 står ejer/fæster. Kortene blev opdateret 1841, hvor også navnene brev rettet, hvor der havde sket ændringer, tilsvarende i de tilhørende Hartkornsekstrakter er der i de ældre også sket er opdatering af navnene, som kan være en stor hjælp. Kort- og Matrikelstyrelsen har oprettet en rigtig god hjemmeside: http://hkpn.gst.dk/ , hvor det er let at finde slægtsforskeres foretrukne kort og protokoller.

Ulrich viste flere eksempler fra Chr. V’s matrikel, men de mest interessante for slægtsforskere, de renskrevne, mangler at blive digitaliseres.

Der var en lang emneliste, så selv om kl. blev 22.00 før Kaare takkede Ulrich for det gode foredrag, manglede der stadig emner, så vi ser nok Ulrich igen. Han havde for øvrigt oprettet en ny side med link og forklaring mv. til ejendomshistorie: http://www.dannebrog.biz/ejendomme/

Kaare Grodal

Kaare Grodal bød velkommen til 23 medlemmer og foreslog under
Pkt. 1. Valg af dirigent
   Finn Lendal som dirigent.

Finn Lendal blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Der var ingen kommentarer til generalforsamlingens dagsorden. Dirigenten gav herefter ordet til formanden. 

Pkt. 2: Formandens beretning: 

Så er det blevet min tur til at fortælle lidt om, hvad der er sket i foreningen det sidste år. 2014 er gået væsentligt bedre end forventet. Vi har fået 5 nye medlemmer, som hermed bydes velkommen i foreningen, ikke mindst Birthe, som er her i dag. Selv om 12 har meldt sig ud, har vi kun mistet 7 medlemmer netto. 

Økonomisk har året også været godt, da underskuddet kun blev godt 2000 kr. mod budgetteret godt 6000 kr. Hvis vi kan holde underskuddet omkring 2000 kr. årligt fremover, går vi først fallit om 12-14 år.

De konkrete tal kommer Kamma med under næste punkt på dagsordenen.
 

Vi har holdt 6 generelt velbesøgte møder efter sidste generalforsamling. Da referaterne findes både på hjemmesiden og i medlemsbrevene, skal jeg undlade at trætte jer med omfattende referater her, men kun opfordre jer til at komme med forslag til nye emner.

Annonceringen af vores møder på DIS-Danmarks hjemmeside kører problemfrit, efter at Mogens har overtaget jobbet med at lægge dem ind. 

Samarbejdet med DIS-Holbæk kører på meget lavt niveau, men vi generer ikke hinanden. 

Vi arbejder på at få et bedre lokale i Kalundborg end kantinen på Skolen på Herredsåsen, og der er vist lys for enden af tunnelen. 

Samarbejdet med Folkeuniversitetet er blevet meget bedre, efter vi er skiftet fra Holbæk til Kalundborg. 

Kirsten Larsen ville gerne rose bestyrelsen for bekendtgørelserne af vores møder på DIS-Danmarks hjemmeside”. Formandens beretning enstemmigt godkendt. 

Pkt. 3: Regnskab.  

Kasserer Kamma Rasmussen gennemgik regnskabet, som var revideret og godkendt af  revisor Finn Lendal.Regnskabet viste et underskud på kr. 2.056, 64 og en formue på kr. 28.047, 24.

Der var ingen kommentarer til regnskabet, som blev enstemmigt godkendt. 

Pkt. 4: Budget. 

A: Kasserer Kamma Rasmussen gennemgik forslag til budget for 2015 visende et forventet underskud på kr. 1.813,00. Der var ingen kommentarer til budgettet, som blev enstemmigt godkendt. 

B: Kasserer Kamma Rasmussen forslog uændret kontingent.

Jørgen Mortensen mente, at kontingentet burde behandles før budgettet, da et ændret kontingent ville have indflydelse på budgettet. 
Formanden
bemærkede, at et ændret medlemstal også ville have indflydelse på budgettet, og nu var forslaget fra bestyrelsen uændret kontingent.
Kirsten Larsen
spurgte om medlemstallet. Kamma Rasmussen oplyste, at vi pt. er 76 medlemmer i foreningen. 
Kontingentfastsættelsen godkendt.


Pkt. 5: Indkomne forslag.
 
Formanden
havde ikke modtaget nogen forslag.

Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer.
 
Kaare Grodal
og Mogens Pagh blev enstemmigt genvalgt.
 

Pkt. 7: Valg af bestyrelsessuppleanter.
 Poul Carlsen blev enstemmigt genvalgt.

Pkt. 8: Valg af revisor.
 
Finn Lendal
enstemmigt genvalgt. 

Pkt. 9: Valg af revisorsuppleant.
 Ingen på valg. 

Pkt. 10: Eventuelt. Poul Carlsen opfordrede alle til at finde et nyt medlem til foreningen.
Kaj Sørensen
bad om at få oplyst størrelsen på kontingenterne.
Kamma Rasmussen
oplyste kontingenterne som kr. 180,- for alm. husstande og kr., 150,- for pensionisthusstande. 

Dirigenten takkede for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for afsluttet. 

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende således: 
Formand:
                      Kaare Grodal
Næstformand:
               Michael Lundegaard Augustesen
Kasserer:                      Kamma Rasmussen
Sekretær:
                      Mogens Pagh
Best.medlem:
                 Kaj Cedersted.

 Mogens Pagh, ref. 

Foredrag v/Ove Jensen i forlængelse af generalforsamlingen den 11. februar 2015 i Høng.

Efter meddelelse fra Rigsarkivet om, at journaler og andre søgemidler i amtsarkiverne ville blive digitaliseret, havde Ove valgt at lave en gennemgang af, hvad man kan finde i arkiverne.

Der findes ikke mange skriverier om emnet, bortset fra visse konkrete emner, som er velbeskrevet og indleveret og derfor kan ses i Daisy. Der findes enkelte omtaler i diverse bøger, bl.a. i Karl Peder Pedersens bog ”På embeds vegne”, i”Slægtsforskerens ABC” samt i enkelte skrifter af Hans H. Worsøe.

Arkiverne rummer hundredetusindvis af bind og pakker, og i 1991 skønnede man, at de fyldte omkring 10 km på hylderne.

Amtmændene havde en mængde arbejdsopgaver, som man skal kende for at vide, hvilke ting man skal lede efter. Dertil kommer, at embedernes opgaver ændrede karakter i perioden fra 1680erne til i dag.

Amtmandsinstitutionen stammer fra 1662, hvor lenene blev ændret til amter. De hidtidige lensmænd, grever og baroner, blev nu amtmænd og var det indtil Grundlovens vedtagelse.  Først i 1821 kom der krav om, at amtmændene skulle have juridisk embedseksamen. Amtmanden var Kongens repræsentant i amtet, hvor han bl.a. havde tilsyn med kongens ejendomme. Han havde tilsyn med amtsforvalter, herredsfoged og skriver, og efterhånden fik han også tilsyn med de opgaver, som godsejerne varetog, f.aks. Tilsyn med fæsteprotokoller, skifteprotokkoller og skatteafskrivningsprotokoller.

Udover tilsyn med herredsfogederne beskikkede han sættedommere- og skrivere samt sognefogederne helt frem til 1970.

Indtil 1858 var amtmanden formand for Landvæsenskommissionen, der tog sig af sager om udskiftning, vandløb, hegn og sandflugt. Da dette formandskab i 1858 overgik til Retsbetjentene, blev amtmanden formand for Overlandvæsenskommissionen, der var en appelinstans. Endvidere havde amtmanden sæde i Hoverikommissioner og Tiendekommissioner.

Fra 1793 havde amtmanden overopsyn med alle landeveje. Indtil 1803 havde amtmanden tilsyn med Fattigvæsenet, men efter 1803 blev dette tilsyn overdraget Amtsfattigdirektionen, bestående af amtmand, amtsforvalter, herredsprovster og to godsejere. Dette varede intil 1841.

Før 1814 havde Stiftsøvrigheden tilsyn med Skolevæsenet, men herefter blev tilsynet overdraget Amtsskoledirektionen, som bestod af amtmand og amtsprovst.

Indtil 1841 var amtmanden at regne for kongens embedsmand. Efter 1841 oprettedes amtsråd, hvor amtmanden dog var født formand.

Blandt de opgaver, som en statsamtmand i nyere tid bestred, var familieretslige sager, fastsættelse af bidrag, anerkendelse af faderskab, skilsmisse, adoption, navneændring m.v. De fleste bevillinger blev givet af kongen, men ansøgningerne blev indsendt via amtmanden.

Søger man materiale i et amtsarkiv, bør man tage udgangspunkt i protokollerne, som enten giver et kort resumé af sagerne eller angiver, hvor man finder dem. Skal det være mere detaljeret, må man i gang med selve sagerne, som ligger i pakker.

I de fleste amtsarkiver findes tre typer af protokoller, reversaler, brevbøger og journaler.

Reversaler indeholder detaljerede arkivfortegnelser med korte uddrag af de bøger, der lå i arkivet på et givent tidspunkt.

Brevbøger indeholder kopier af den udgående korrespondance, altså amtmandens skrivelser til både myndigheder og privatpersoner. Her kan man bl.a. se teksten på bevillinger, som blev udstedt af amtet.

Journaler er fortegnelser over indkomne breve, der er ført kronologisk. Journalernes indhold er systematiseret. Man vil derfor kunne anvende journalnumre til at finde sagerne efter. De er anbragt i pakker med angivelse af, hvortil de er sendt, f.eks.Rentekammeret eller Danske Kancelli.

Endelig kan man i Daisy søge på de enkelte amter og studere de forskellige arkivserier.

Man skal være klar over, at en del materiale er gået tabt, f.eks. ved kassationer, og det endnu tilgængelige materiale kan være i meget forskellig tilstand.

Herefter viste Ove forskellige eksempler fra Holbæk amt, bl.a. hvordan man kan finde oplysninger og hvordan de kan bruges.

Mogens Pagh.