Skip to content

Foredrag v/Ove Jensen i forlængelse af generalforsamlingen den 11. februar 2015 i Høng.

Efter meddelelse fra Rigsarkivet om, at journaler og andre søgemidler i amtsarkiverne ville blive digitaliseret, havde Ove valgt at lave en gennemgang af, hvad man kan finde i arkiverne.

Der findes ikke mange skriverier om emnet, bortset fra visse konkrete emner, som er velbeskrevet og indleveret og derfor kan ses i Daisy. Der findes enkelte omtaler i diverse bøger, bl.a. i Karl Peder Pedersens bog ”På embeds vegne”, i”Slægtsforskerens ABC” samt i enkelte skrifter af Hans H. Worsøe.

Arkiverne rummer hundredetusindvis af bind og pakker, og i 1991 skønnede man, at de fyldte omkring 10 km på hylderne.

Amtmændene havde en mængde arbejdsopgaver, som man skal kende for at vide, hvilke ting man skal lede efter. Dertil kommer, at embedernes opgaver ændrede karakter i perioden fra 1680erne til i dag.

Amtmandsinstitutionen stammer fra 1662, hvor lenene blev ændret til amter. De hidtidige lensmænd, grever og baroner, blev nu amtmænd og var det indtil Grundlovens vedtagelse.  Først i 1821 kom der krav om, at amtmændene skulle have juridisk embedseksamen. Amtmanden var Kongens repræsentant i amtet, hvor han bl.a. havde tilsyn med kongens ejendomme. Han havde tilsyn med amtsforvalter, herredsfoged og skriver, og efterhånden fik han også tilsyn med de opgaver, som godsejerne varetog, f.aks. Tilsyn med fæsteprotokoller, skifteprotokkoller og skatteafskrivningsprotokoller.

Udover tilsyn med herredsfogederne beskikkede han sættedommere- og skrivere samt sognefogederne helt frem til 1970.

Indtil 1858 var amtmanden formand for Landvæsenskommissionen, der tog sig af sager om udskiftning, vandløb, hegn og sandflugt. Da dette formandskab i 1858 overgik til Retsbetjentene, blev amtmanden formand for Overlandvæsenskommissionen, der var en appelinstans. Endvidere havde amtmanden sæde i Hoverikommissioner og Tiendekommissioner.

Fra 1793 havde amtmanden overopsyn med alle landeveje. Indtil 1803 havde amtmanden tilsyn med Fattigvæsenet, men efter 1803 blev dette tilsyn overdraget Amtsfattigdirektionen, bestående af amtmand, amtsforvalter, herredsprovster og to godsejere. Dette varede intil 1841.

Før 1814 havde Stiftsøvrigheden tilsyn med Skolevæsenet, men herefter blev tilsynet overdraget Amtsskoledirektionen, som bestod af amtmand og amtsprovst.

Indtil 1841 var amtmanden at regne for kongens embedsmand. Efter 1841 oprettedes amtsråd, hvor amtmanden dog var født formand.

Blandt de opgaver, som en statsamtmand i nyere tid bestred, var familieretslige sager, fastsættelse af bidrag, anerkendelse af faderskab, skilsmisse, adoption, navneændring m.v. De fleste bevillinger blev givet af kongen, men ansøgningerne blev indsendt via amtmanden.

Søger man materiale i et amtsarkiv, bør man tage udgangspunkt i protokollerne, som enten giver et kort resumé af sagerne eller angiver, hvor man finder dem. Skal det være mere detaljeret, må man i gang med selve sagerne, som ligger i pakker.

I de fleste amtsarkiver findes tre typer af protokoller, reversaler, brevbøger og journaler.

Reversaler indeholder detaljerede arkivfortegnelser med korte uddrag af de bøger, der lå i arkivet på et givent tidspunkt.

Brevbøger indeholder kopier af den udgående korrespondance, altså amtmandens skrivelser til både myndigheder og privatpersoner. Her kan man bl.a. se teksten på bevillinger, som blev udstedt af amtet.

Journaler er fortegnelser over indkomne breve, der er ført kronologisk. Journalernes indhold er systematiseret. Man vil derfor kunne anvende journalnumre til at finde sagerne efter. De er anbragt i pakker med angivelse af, hvortil de er sendt, f.eks.Rentekammeret eller Danske Kancelli.

Endelig kan man i Daisy søge på de enkelte amter og studere de forskellige arkivserier.

Man skal være klar over, at en del materiale er gået tabt, f.eks. ved kassationer, og det endnu tilgængelige materiale kan være i meget forskellig tilstand.

Herefter viste Ove forskellige eksempler fra Holbæk amt, bl.a. hvordan man kan finde oplysninger og hvordan de kan bruges.

Mogens Pagh.