Skip to content

Kaare Grodal bød velkommen til 23 medlemmer og foreslog under
Pkt. 1. Valg af dirigent
   Finn Lendal som dirigent.

Finn Lendal blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Der var ingen kommentarer til generalforsamlingens dagsorden. Dirigenten gav herefter ordet til formanden. 

Pkt. 2: Formandens beretning: 

Så er det blevet min tur til at fortælle lidt om, hvad der er sket i foreningen det sidste år. 2014 er gået væsentligt bedre end forventet. Vi har fået 5 nye medlemmer, som hermed bydes velkommen i foreningen, ikke mindst Birthe, som er her i dag. Selv om 12 har meldt sig ud, har vi kun mistet 7 medlemmer netto. 

Økonomisk har året også været godt, da underskuddet kun blev godt 2000 kr. mod budgetteret godt 6000 kr. Hvis vi kan holde underskuddet omkring 2000 kr. årligt fremover, går vi først fallit om 12-14 år.

De konkrete tal kommer Kamma med under næste punkt på dagsordenen.
 

Vi har holdt 6 generelt velbesøgte møder efter sidste generalforsamling. Da referaterne findes både på hjemmesiden og i medlemsbrevene, skal jeg undlade at trætte jer med omfattende referater her, men kun opfordre jer til at komme med forslag til nye emner.

Annonceringen af vores møder på DIS-Danmarks hjemmeside kører problemfrit, efter at Mogens har overtaget jobbet med at lægge dem ind. 

Samarbejdet med DIS-Holbæk kører på meget lavt niveau, men vi generer ikke hinanden. 

Vi arbejder på at få et bedre lokale i Kalundborg end kantinen på Skolen på Herredsåsen, og der er vist lys for enden af tunnelen. 

Samarbejdet med Folkeuniversitetet er blevet meget bedre, efter vi er skiftet fra Holbæk til Kalundborg. 

Kirsten Larsen ville gerne rose bestyrelsen for bekendtgørelserne af vores møder på DIS-Danmarks hjemmeside”. Formandens beretning enstemmigt godkendt. 

Pkt. 3: Regnskab.  

Kasserer Kamma Rasmussen gennemgik regnskabet, som var revideret og godkendt af  revisor Finn Lendal.Regnskabet viste et underskud på kr. 2.056, 64 og en formue på kr. 28.047, 24.

Der var ingen kommentarer til regnskabet, som blev enstemmigt godkendt. 

Pkt. 4: Budget. 

A: Kasserer Kamma Rasmussen gennemgik forslag til budget for 2015 visende et forventet underskud på kr. 1.813,00. Der var ingen kommentarer til budgettet, som blev enstemmigt godkendt. 

B: Kasserer Kamma Rasmussen forslog uændret kontingent.

Jørgen Mortensen mente, at kontingentet burde behandles før budgettet, da et ændret kontingent ville have indflydelse på budgettet. 
Formanden
bemærkede, at et ændret medlemstal også ville have indflydelse på budgettet, og nu var forslaget fra bestyrelsen uændret kontingent.
Kirsten Larsen
spurgte om medlemstallet. Kamma Rasmussen oplyste, at vi pt. er 76 medlemmer i foreningen. 
Kontingentfastsættelsen godkendt.


Pkt. 5: Indkomne forslag.
 
Formanden
havde ikke modtaget nogen forslag.

Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer.
 
Kaare Grodal
og Mogens Pagh blev enstemmigt genvalgt.
 

Pkt. 7: Valg af bestyrelsessuppleanter.
 Poul Carlsen blev enstemmigt genvalgt.

Pkt. 8: Valg af revisor.
 
Finn Lendal
enstemmigt genvalgt. 

Pkt. 9: Valg af revisorsuppleant.
 Ingen på valg. 

Pkt. 10: Eventuelt. Poul Carlsen opfordrede alle til at finde et nyt medlem til foreningen.
Kaj Sørensen
bad om at få oplyst størrelsen på kontingenterne.
Kamma Rasmussen
oplyste kontingenterne som kr. 180,- for alm. husstande og kr., 150,- for pensionisthusstande. 

Dirigenten takkede for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for afsluttet. 

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende således: 
Formand:
                      Kaare Grodal
Næstformand:
               Michael Lundegaard Augustesen
Kasserer:                      Kamma Rasmussen
Sekretær:
                      Mogens Pagh
Best.medlem:
                 Kaj Cedersted.

 Mogens Pagh, ref. 

Foredrag v/Ove Jensen i forlængelse af generalforsamlingen den 11. februar 2015 i Høng.

Efter meddelelse fra Rigsarkivet om, at journaler og andre søgemidler i amtsarkiverne ville blive digitaliseret, havde Ove valgt at lave en gennemgang af, hvad man kan finde i arkiverne.

Der findes ikke mange skriverier om emnet, bortset fra visse konkrete emner, som er velbeskrevet og indleveret og derfor kan ses i Daisy. Der findes enkelte omtaler i diverse bøger, bl.a. i Karl Peder Pedersens bog ”På embeds vegne”, i”Slægtsforskerens ABC” samt i enkelte skrifter af Hans H. Worsøe.

Arkiverne rummer hundredetusindvis af bind og pakker, og i 1991 skønnede man, at de fyldte omkring 10 km på hylderne.

Amtmændene havde en mængde arbejdsopgaver, som man skal kende for at vide, hvilke ting man skal lede efter. Dertil kommer, at embedernes opgaver ændrede karakter i perioden fra 1680erne til i dag.

Amtmandsinstitutionen stammer fra 1662, hvor lenene blev ændret til amter. De hidtidige lensmænd, grever og baroner, blev nu amtmænd og var det indtil Grundlovens vedtagelse.  Først i 1821 kom der krav om, at amtmændene skulle have juridisk embedseksamen. Amtmanden var Kongens repræsentant i amtet, hvor han bl.a. havde tilsyn med kongens ejendomme. Han havde tilsyn med amtsforvalter, herredsfoged og skriver, og efterhånden fik han også tilsyn med de opgaver, som godsejerne varetog, f.aks. Tilsyn med fæsteprotokoller, skifteprotokkoller og skatteafskrivningsprotokoller.

Udover tilsyn med herredsfogederne beskikkede han sættedommere- og skrivere samt sognefogederne helt frem til 1970.

Indtil 1858 var amtmanden formand for Landvæsenskommissionen, der tog sig af sager om udskiftning, vandløb, hegn og sandflugt. Da dette formandskab i 1858 overgik til Retsbetjentene, blev amtmanden formand for Overlandvæsenskommissionen, der var en appelinstans. Endvidere havde amtmanden sæde i Hoverikommissioner og Tiendekommissioner.

Fra 1793 havde amtmanden overopsyn med alle landeveje. Indtil 1803 havde amtmanden tilsyn med Fattigvæsenet, men efter 1803 blev dette tilsyn overdraget Amtsfattigdirektionen, bestående af amtmand, amtsforvalter, herredsprovster og to godsejere. Dette varede intil 1841.

Før 1814 havde Stiftsøvrigheden tilsyn med Skolevæsenet, men herefter blev tilsynet overdraget Amtsskoledirektionen, som bestod af amtmand og amtsprovst.

Indtil 1841 var amtmanden at regne for kongens embedsmand. Efter 1841 oprettedes amtsråd, hvor amtmanden dog var født formand.

Blandt de opgaver, som en statsamtmand i nyere tid bestred, var familieretslige sager, fastsættelse af bidrag, anerkendelse af faderskab, skilsmisse, adoption, navneændring m.v. De fleste bevillinger blev givet af kongen, men ansøgningerne blev indsendt via amtmanden.

Søger man materiale i et amtsarkiv, bør man tage udgangspunkt i protokollerne, som enten giver et kort resumé af sagerne eller angiver, hvor man finder dem. Skal det være mere detaljeret, må man i gang med selve sagerne, som ligger i pakker.

I de fleste amtsarkiver findes tre typer af protokoller, reversaler, brevbøger og journaler.

Reversaler indeholder detaljerede arkivfortegnelser med korte uddrag af de bøger, der lå i arkivet på et givent tidspunkt.

Brevbøger indeholder kopier af den udgående korrespondance, altså amtmandens skrivelser til både myndigheder og privatpersoner. Her kan man bl.a. se teksten på bevillinger, som blev udstedt af amtet.

Journaler er fortegnelser over indkomne breve, der er ført kronologisk. Journalernes indhold er systematiseret. Man vil derfor kunne anvende journalnumre til at finde sagerne efter. De er anbragt i pakker med angivelse af, hvortil de er sendt, f.eks.Rentekammeret eller Danske Kancelli.

Endelig kan man i Daisy søge på de enkelte amter og studere de forskellige arkivserier.

Man skal være klar over, at en del materiale er gået tabt, f.eks. ved kassationer, og det endnu tilgængelige materiale kan være i meget forskellig tilstand.

Herefter viste Ove forskellige eksempler fra Holbæk amt, bl.a. hvordan man kan finde oplysninger og hvordan de kan bruges.

Mogens Pagh.