Skip to content

Slægtsforskerdag 13.10.2018

Landhåndværkere frem til ca. 1900 eller ”Ingen Haandverksmand maa boe paa Landsbyen” Formidling af vores gode historier

Slægtsforskerdag v. Erik Kann
13. oktober 2018

Vi havde igen i år været heldige at få Erik Kann til at holde foredragene på Slægtsforskerdagen. Erik er en sand mester i at gøre stoffet levende og spændende, krydret med små morsomme anekdoter.

De to præsentationer og en litteraturliste er fremsendt med e-mail til deltagerne. Erik Kann ønsker ikke materialet lagt på nettet i mere end højst en måned efter foredraget - et helt rimeligt krav, når det udleveres til deltagerne. Vi har valgt IKKE at lægge materialet på nettet - det giver mest mening for os, der hørte foredraget. I stedet er der nedenfor et rimeligt omfattende referat fra dagens foredrag.

Indledende øvelser

Vi startede med morgenbrød og kaffe.

Formanden bød velkommen og sikrede sig en mundtlig godkendelse fra forsamlingen af offentligørelse af billeder fra arrangementet.

Derefter indviede vi foreningens nysanskaffelse - en projektor med en højere opløsning end den gamle - teksnisk kaldes det 1080p - og Erik Kanns præsentationer stod da også rigitg pænt på lærredet.

Formiddagens foredrag

  • Landhåndværkere frem til ca. 1900 eller
    ”Ingen Haandverksmand maa boe paa Landsbyen”

Håndværk er ganske vist traditionelt set et byerhverv, men der har jo ikke desto mindre altid været behov for at udføre håndværksmæssige opgaver på landet.

Foredraget belyste mulighederne for at finde oplysninger om de af vore forfædre, som har udført håndværksmæssige opgaver på landet. Lovgivningens krav om bevilling til flere landhåndværk, giver os et helt unikt afsæt for at komme på sporet af en masse spændende oplysninger, og godsregnskabernes ofte omfattende bilagsmaterialer gør det muligt at komme helt tæt på landhåndværkerens dagligdag.

Gennemgangen blev illustreret af en masse praktiske eksempler, der gav os et levende indblik i de muligheder, der ligger og venter os i arkivernes pakker og protokoller.

Kilder:

  • Rasmus Berg: Det danske håndværks historie (1919)
  • Godkendelser og bevillinger (ca. 1700-1900)
  • De Oederske efterretninger
  • Gregers Begtrup: Beskrivelse over agerdyrkningens tilstand i Danmark (1803-1812)
  • Danske Lov 3-13-23
  • Danske Kancellis arkiv
    • Supplique-protokoller (scannet på Arkivalie Online)
    • Adskillige bestillinger (bestilles i Daisy)
  • Amtsarkiver
  • Indenrigsministeriets arkiv (efter 1848)

Og hvordan finder man så rundt i materialet - det har deltagerne i Slægtsforskerdagen fået et god beskrivelse af - men for alle kræver det nok en del energi at finde rundt i materialet.

Frokost

Så var der en times frokostpause med lækkert smørebrød og mulighed for frisk luft på denne dejlige løvfaldssommerdag.

Eftermiddagens foredrag

  • Formidling af vores gode historier

Slægtsforskere elsker at samle - anetavlen skal helst vokse sig stor og stærk, og mapperne på PC’en skal gerne proppes med filer, der kan detaljere vores viden om slægten, før vi selv blev en del af denne verden. Men selv om det kan lyde mærkeligt, er virkeligheden jo nok også til en vis grad, at jo flere detaljer vi samler, jo større udfordringer får vi med at formidle vores viden til andre. Det hele går fint, så længe vi håndterer grundlæggende data fra kirkebøger og folketællinger. Men hvad nu, når vi finder en større sag i f.eks. et amtsarkiv. Når forløbet ikke ”bare” er født og døbt, men derimod mange skrivelser frem og tilbage mellem flere forskellige myndigheder. Hvordan får vi styr på sådanne sager, og hvad der er endnu mere vigtigt: Hvordan formidler vi indholdet af sagerne, så det ikke bare ender i et lidt kedeligt ”og så og så-referat”?

Med udgangspunkt i nogle konkrete eksempler præsenterede Erik Kann et forslag til en metode, som vi selv vil kunne anvende, når vi skal ud over rampen med vores gode historier fra vores slægt. Metoden lægger op til at gøre det komplekse enkelt og overskueligt. Og det blev præsenteret, så deltagerne kunne få glæde og udbytte af gennemgangen.

Erik Kann gik ud fra følgende disposition:

  • Der er noget, vi ikke kan nå
  • Skelet og kød - den gode historie
  • Hvad er så en god historie og hvad er formålet med den gode historie
  • Hvordan danner jeg den gode historie?
  • Hvordan finder jeg den gode historie?
  • Hvordan skriver jeg den gode historie?
  • Den sproglige detalje
  • Praktisk eksempler

Vi fik en meget fin og let forståelig gennemgang af hvordan man skriver en læseværdig historie - her skal blot refereres en enkelt side i foredraget:

"En bearbejdning med henblik på formidling af data til en form og et indhold, der adskiller sig fra den grundlæggende registrering"

Derefter fulgte en række eksempler på den gode historie - disse fremgår af den præsentation, som deltagerne fik udleveret.

Afslutning

Formanden takkede Erik Kann for yderst interessante og underholdende formidlede foredrag.

/referent Hans Revsbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.