Skip to content

De Vestindiske Øer. En Svær Fortid.

Danske kolonier på de Vesindiske Øer (Virgin Islands)

Foredrag ved Karen Munk-Nielsen, slægtsforsker og leder af Holbæk Museum.

Tidliger Dansk Vestindien

Karen Munk-Nielsen holdt foredrag om De Vestindiske Øer. En Svær Fortid. Hun fortalte om sit arbejde med at udforske Danmarks fortid som slavehandlende nation. Karen Munk-Nielsen har de forgangne år arbejdet med Danmarks fortid som kolonimagt – belyst ud fra relationerne mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien.

Vestsjællands Museum omfatter alle museer på Vestsjælland.

Karen Munk-Nielsen skrev i sin studietid speciale om Danmark i kolonitiden, og undersøgte ved sin tiltrædelse som museumsleder hvilke forbindelser, der måtte være mellem Vestsjælland og De Vestindiske Øer. Det viste sig, at der er en del.

Kongen sendte i 1666 en ekspedition til St Thomas for at undersøge muligehederne for plantagedrift. Ekspeditionen omfattede bl.a. en officer og en præst. Præsten, Kjeld Jensen, fra Korsør, oprettede en protestantisk menighed på øen, men indførte i øvrigt trosfrihed. Menigheden eksisterer fortsat på St Thomas. Officeren døde ret hurtigt efter ankomsten pga. de klimamæssige udfordringer, og Danmark fik derfor ikke erklæret St Thomas som dansk koloni. Så kongen måtte sende en ny ekspedition i 1671. Den nye officer erklærede St Thomas som dansk koloni. Præsten Kjeld Jensen var også med på denne ekspedition, men døde ved ankomsten til Charlotte Amalie.

St. Jan blev indlemmet i den danske koloni. I 1733 købte kongen desuden St. Croix af Frankrig.

Plantageejere kunne kun etablere sig i Dansk Vestindien, hvis de havde adresse i København. Disse byggede derfor en række palæer i København i et kvarter, som kaldes Frederiksstaden. De boede således tæt på kongen, og kunne derfor have en løbende dialog med denne.

I Charlotte Amalie på St Thomas ansattes en kontorist ved navn Carstens, han avancerede til guvernør. Hans søn, Johan Carstens, født 1705, kom i 1730 til Danmark, hvor han skrev en rapport om mulighederne for at oprette et "negerstutteri" - på den tid benævnte man slaverne som "stude" og "kvier".  Baggrunden for rapporten var de mange dødsfald, der skete ved transporten af slaver fra Afrika til Vestindien. Rapporten var så vellykket, at kongen adlede Johan Carstens, som fik navnet Castenskiold. Han ejede Knabstrup Hovedgaard samt plantager i Dansk Vestindien. Han døde som 43-årig.

Familien købte desuden Hørbygaard - alle børn efter Johan Castenskiold erhvervede et gods i Danmark - alt blev finansieret af sukkerindtægterne fra plantagerne i Dansk Vestindien.

Der planlægges et event 30. juni i år på den nulevende Castenskiolds gods.

Løvenskjold familien var indgift i Simmelmann familien og havde derigennem også en række plantager i Dansk Vestindien.

Plantagedriften har i høj grad finansieret udviklingen af dansk landbrug .

Lerchenborg var også involveret i plantagedriften. De etablerede i 1830 et sildesalteri og producerede 25-30 tønder om dagen, som blev sendt til St. Thomas, hvor det blev brugt som slavekost på de danske plantager i Dansk Vestindien. Der findes stadig et område på vestenden af St Thomas, som hedder "Lerchenlund".

I 1849 kollapsede sildesalteriet. Slaverne blev frigivet i 1848, og de ville derefter ikke spise saltet sild. Dette udløste arbejdsløshed i Kalundborg, hvor mange mennesker havde været beskæftiget omkring sildesalteriet. Samtidigt var man i Danmark begyndt at udvinde sukker af sukkerroer, hvilket betød, at afhængigheden af sukkerrør faldt helt væk.

En landbrugskonsulent, Kristian Andreasen, forelskede sig omkring 1900 i den purunge Louise Lund i Kalundborg. Hun var imidlertid kun 16 år, så selvom kærligheden var gensidig, kunne der ikke blive tale om bryllup. Familien kendte Lavetz, som stod og manglede en forvalter på sin plantage på St Croix. Kristian fik dette job. Louise kom i 1903 til St Croix. De blev gift og fik 3 døtre. Da øerne i 1917 blev solgt til USA fik Kristian tilbud om at blive forvalter på en stor plantage og blev derfor på St Croix. En af døtrene tog en del billeder af livet på plantagen fra 1920 og fremefter.

USA købte øerne pga. frygt for, at Tyskland skulle overtage øerne. Alternativet til salg var, at USA havde sendt militæret, og på den måde havde overtaget øerne. Danmark fik $25 millioner samt overhøjhed over Grønland som betaling for øerne. Overtagelsen gik lidt hurtigt, så formalia omkring indbyggernes rettigheder ikke kom helt på plads. Det betød, at de var statsløse fra 1917 til 1927. Kristian Andreasen flyttede i 1921 til Danmark. Familien fik problemer med at få anerkendt dansk indfødsret - døtrene var jo født i Dansk Vestindien, som ikke længere var dansk. Så døtrenes forhold faldt først på plads i 1962.

Der er for øjeblikket en interessant og velbesøgt udstilling om Dansk Vestindien på Holbæk Museum. Museet er dog lukket frem til den 13. februar 2018.

København var i periode Europas sukkerhovedstad - Flensburg var centrum for handel med rom, som også er et sukkerrørsprodukt.

I hundredåret for Dansk overdragelse til USA af øerne ønskede man på øerne at markere dette med en folkegave til Danmark bestående af 3 statuer af John "Buddhoe" Gottlieb (Buddhoe kommer af "Bordeux", som var navnet på en plantage), David Hamilton Jackson og "Freedom - The Counch Blower". Placeringen af de tre statuer er ved at falde på plads.

John "Buddhoe" Gotlieb kaldes også den dansk vestindiske Mandela. Han arbejdede for en ikke voldelig frigivelse af slaverne. Han havde held til at får slaverne frigivet. Guvernør Peter von Scholten ville ikke slå hårdt ned på en demonstration og meddelte dem, at de belev frigivet. En lille detalje var, at han ikke lige havde aftalt det med kongen på forhånd. Frigivelsen sket i 1848 - Storbritanien havde dog allerede i 1833 frigivet deres slaver, så kongen fulgte efter med en godkendelse af frigivelsen. John "Buddhoe" Gottlieb blev ved frigivelsen fragtet til Trinidad på det danske krigsskib "Valkyrien" - siden da har ingen hørt videre om hans liv.

David Hamilton Jackson var skolelærer og jurist. Han blev en stor personlighed i dansk fagbevægelse. Han stiftede i 1915 avisen "The Herald" i Dansk Vestindien.

"Freedom - The Counch Blower" symboliserer frigivelsen. Ved arbejdsstart og arbejdsophør blev der blæst i konkylie. Hvis plantageejerne hørte, der blev blæst i konkylie uden for disse tidspunkter, vidste de, at slaverne kaldte til samling - og så blev plantageejerne nervøse.

Efter frigivelsen skiftede slaverne status til tyende og kom ind under tyendeloven, med skiftedag 1. oktober. De skulle nu betale husleje og selv sørge for mad og klæder. Så deres indkomst blev stort set brugt til dette - men de slap for de saltede sild.

I dag har indbyggerne på øerne ikke stemmeret ved præsidentvalg i USA, selv om de er USA's territorium - de kan dog selv vælge deres guvernør.

Ovenstående referat er skrevet ud fra det mundtlige foredrag, så oplysningerne er med forbehold for fejl.

Website for Holbæk Museum

Ref. Hans Revsbæk, 19. januar 2018